Man skal have det godt med kammeraterne, have indflydelse på undervisningen, og læreren skal være en slags ven, som man kan respektere. Sådan lyder det fra 9. klasse på Buddinge Skole i Gladsaxe Kommune som svar på, hvad der gør det sjovt og spændende at gå i skole. Da de gik i 8. klasse, var de blandt de 2.000 elever på 30 skoler, der deltog i undersøgelsen, der blev til rapporten 'Risiko Ungdom'.

Både fritidskonsulent Ivan Klitte og lærer Ole Kolbe betegner eleverne som fornuftige, og de mener ikke, at denne klasses elever har begået kriminelle handlinger. De ting, eleverne selv nævner, er da heller ikke alvorlige. En dreng har taget en cykel, som gennem et par måneder lå hensmidt på et fortov, én har færdedes sammen med nogle, der malede graffiti, og én stjal engang en cykelhjelm, men fik så dårlig samvittighed, at han lagde den tilbage næste dag.

De beskriver malende, hvad der giver en kedelig, dårlig undervisning: Det er læreren, der bare beder dem om at slå op på side 60 og læse de næste kapitler og kommer helt op i diskanten, når der er for meget uro i klassen.

'Nogle lærere taler, som om de altid har ret, og det har de jo ikke', konstaterer Mille Sørensen.

Sådan er deres lærer ikke. Da en gruppe lidt senere bliver temmelig højrøstet, lyder det bare: 'Hold så kæft'. Og det gør de og fortsætter gruppearbejdet.

'Han er sådan en, man også gider snakke med efter timen', siger Søren Andersen om klasselæreren, Ole Kolbe. Klassen fortæller også, at han er et stort legebarn, der elsker sin playstation og engang har spillet 'sænke slagskibe' med fransklæreren over skolens højttaleranlæg.

For tiden arbejder klassen med reklamer, og Ole Kolbe har selv samlet et stort materiale - blandt andet har han fået TV 2 til at sende en video med reklamefilm, som må bruges i undervisningen. Analyse af reklamer er spændende for eleverne, og de jubler, da han meddeler dem, at på grund af Folkeskolens besøg må de vente med at skrive diktat til næste dag.

Bytter med Blixen

Ole Kolbe tilgodeser både sig selv og eleverne, når han somme tider bytter undervisning med kollegerne.

'Jeg har haft et dårligt forhold til Karen Blixen, siden jeg var til eksamen i hende og rakkede hendes forfatterskab ned. Det gav de to kvinder, jeg var oppe hos, ikke meget for', indrømmer han, så når der skal undervises i Blixen, overlader han baronessen til en kollega, mens han underviser kollegaens elever om reklamer.

'På den måde får man et større udbytte af al den tid, man har brugt på at udarbejde et godt undervisningsmateriale. Og begge hold elever får en lærer, der er engageret i det, der skal undervises i', siger han.

Eleverne beder ham om at fortælle om dengang, han tog fusen på dem i det der med autoriteter.

Der skete det, at han fortalte dem, at to elever skulle holde op i klassen, så der i stedet for blev plads til narkomaner, handicappede eller indvandrere. Han fik forskellige myndighedspersoner med på spøgen, når eleverne skulle ringe til dem, og det hele gav nogle rigtig gode diskussioner i klassen om, hvad man selv skulle ofre for at give plads til andre. Elevernes respekt for autoriteter fik dem til at tro, at det var rigtigt.

Der går en grænse

Ole Kolbe er heller ikke bange for at inddrage virkeligheden i undervisningen. Som studerende arbejdede han på et Blå Kors-pensionat, hvor han stadig tager vagter en gang imellem. Efter aftale med nogle beboere har klassen været på besøg på pensionatet, og de kan stadig grine af det puds, han spillede dem, da han lod dem forveksle den lidt flippede forstander med en nydelig, velklædt alkoholiker, der bor på pensionatet. Fordommene blev skudt i sænk.

'Som lærer skal man ikke være bange for at bruge sig selv. Man skal turde være menneske og ikke en robot. Da jeg sidste år oplevede den tragedie, at en god ven blev dræbt i en trafikulykke, valgte jeg at gå på arbejde, selv om jeg havde svært ved at koncentrere mig. Jeg var jo nødt til at fortælle eleverne, hvad der var sket - ellers kunne de jo ikke forstå, at jeg bare sad og gloede ud i luften i lange perioder', siger han, men tilføjer, at han aldrig ville inddrage eleverne i kærestesorg eller den slags.

Eleverne er enige om, at undervisningen skal være sjov, spændende og anderledes, og den må gerne inddrage flere fag.

'I matematik havde vi blandt andet et projekt, der gik ud på, at vi skulle købe et hus. Så skulle vi lave alle mulige beregninger af finansieringsmodeller, månedlige ydelser og indkøb af møbler. Det er spændende, for det er jo sådan noget, vi kan bruge, når vi skal til at flytte hjemmefra', siger Søren Ekelund.

'Projektopgaver, hvor vi arbejder sammen i grupper om én stor opgave, er også godt', siger Sandra Dahlgreen.

Flere af dem nævner også, at muligheden for at bruge computer har gjort skolegangen mere spændende. Et par af grupperne lavede deres projektopgave som en cd-rom.

En enkelt dreng har en gul sweatshirt med påskriften 'If you drink - think' på. Sammen med andre i klassen er han med i projekt 'Promillerne'. De tager ud på andre skoler og opfordrer de unge til at tænke sig om, når de drikker alkohol. Budskaberne siver lettere ind, når de kommer fra andre unge.

'Men der er nogle, der slet ikke hører efter', konstaterer den unge gæstelærer.

Da Ivan Klitte spørger eleverne om deres lovlydighed, får han den forklaring, at 'kriminalitet ikke ligger til klassen'. Nogle kommer ind på det faktum, at en plettet straffeattest kan ødelægge hele ens fremtid. Det er de unge meget opmærksomme på, men der er også flere, der nævner, at normerne i klassen ikke er til kriminalitet.

'Der er ingen grund til at begå kriminalitet for at hævde sig', siger Sandra Dahlgreen. Ivan Klitte spørger dem, hvad man skal gøre, hvis man opdager, at kammerater er på vej ud i kriminalitet.

'Få dem interesseret i noget andet, for eksempel tage dem med til boksning', foreslår Martin Erikshøj. Flere af eleverne siger, at det er svært at blande sig.

'Man kan stoppe det ved at være sammen med dem. Jeg havde en ven, der somme tider lavede noget kriminelt. Men når jeg var sammen med ham, lod han være', siger Susanne Bjørnson.

'Jeg har sagt til nogle kammerater, at jeg ikke gider være sammen med dem, når de gør noget ulovligt. Jeg vil ikke tages for noget, de har gjort', siger Toke Fløjstrup.

Tag fat

Men i andre dele af Gladsaxe er der problemer med unge, der er godt på vej til en kriminel karriere.

'Det er folkeskolens opgave at tage fat i de unge, der er i gang med at begå kriminalitet', siger Ivan Klitte, der selv er gammel folkeskolelærer.

'Det er vigtigt, at de møder voksne med holdninger, som vil påtage sig en opdragerolle over for dem. De unge selv bliver mere og mere polariserede. Det normale er en stor gruppe lovlydige unge - og en lille hård kerne af kriminelle, som bliver mere og mere udstødt'.

'De unge kriminelle bliver fastholdt i deres negative rolle. Spørgsmålet er, hvordan vi løser det problem. Der skal være nogle voksne, der gider dem. Og der er den engagerede lærer vigtig', siger han.

'Men den engagerede lærer forsvinder', sukker Ole Kolbe. Han har været lærer i tre år. Eleverne kan stadig begejstre ham, men det kan lønnen ikke, så han regner med, at om nogle år er han nok ude af faget igen.

'Vi skal også prøve at gøre forældrene til medspillere. De forældre, hvis børn der ikke er problemer med, kunne godt prøve at hanke op i de andre. Det er fristende at blive væk fra forældremøder, hvis der er problemer med ens eget barn - og der kunne forældrene godt støtte hinanden. Ringe sammen og opfordre alle forældre til at møde op', siger Ivan Klitte.

'Vi har et helt forvrænget billede af ungdommen. Billedet af ballademageren fylder meget, selv om de fleste er lovlydige, flittige og dygtige'.

'Hvis ikke vi får løst problemet og får de kriminelle unge inddraget i det 'normale' samfund, kommer vi til at betale dyrt i form af ghettoisering, overvågning, vagter og kontrol', frygter han.

'Men det er selvfølgelig ikke en opgave, lærerne kan løfte alene. Forældrene og resten af samfundet skal også tage et ansvar', siger han.

Undersøgelsen

Rapporten 'Risiko Ungdom', der er udarbejdet af professor Flemming Balvig, viser blandt andet, at børn og unge, der er glade for at gå i skole, ikke begår kriminalitet. Omvendt har mange af de drenge, der begår kriminalitet, oplevet mange skoleskift - og ikke været glade for at gå i skole.

Det er tredje gang, Flemming Balvig foretager en undersøgelse af unges kriminalitet. Denne gang medvirker unge fra 8.-klasser i Allerød, Gladsaxe og Nordjylland. De svarede på et spørgeskema med 127 spørgsmål - og var sikret total anonymitet.

Der er i løbet af de seneste tyve år sket et betydeligt fald i ungdomskriminaliteten. På ti år er andelen af helt lovlydige unge steget fra 25 til 36 procent. Butikstyverier er nærmest halveret, og det er blevet mere sjældent at gå med kniv. Men der er fortsat en hård kerne af unge, der gentagne gange begår kriminalitet.

Undersøgelsen blev omtalt i Folkeskolen nummer 13.