Hvis to kulturer på nogen måde kan være i familie, må ledelseskulturen være evalueringskulturens fætter. Evalueringskultur forudsætter ledelseskultur. Når det netop er en udfordring at udvikle en evalueringskultur, er det, fordi ledelse og det at blive ledet ikke har en stærk tradition i den danske folkeskole. Vi vil faktisk godt svinge os op til at sige, at en væsentlig forklaring på en manglende evalueringskultur er en manglende ledelseskultur. Det gælder på både kommunalt og lokalt (skole) niveau. Vi har i Danmark en ringe tradition for at melde ud, hvad der er godt, og hvad der er mindre godt. Lige så vel som der er en ringe tradition for at påtage sig den ledelsesopgave, det er at gribe ind over for det, der ikke er godt (nok). Lærerkulturen har en lang tradition for autonomi og dispositionsfrihed, hvilket gør, at ledelsesrummet og legitimiteten i høj grad skal tilkæmpes og altså ikke er givet på forhånd. Sagt med andre ord er det ikke alle skoleledere, der har lige let ved at gribe ind over for lærere, hvis det ikke er godt nok. Netop derfor er det vigtigt, at skoleledelsen tager initiativ til, at der på skolen foretages en grundig drøftelse af, hvad det er for en evalueringskultur, der ønskes udviklet. Hvad er formålet?

Om end det ikke er muligt at yde begrebet fuld retfærdighed på denne ene side, vil vi ganske kort præsentere nogle af de punkter, som for os at se bør være formålet med at arbejde på at etablere en evalueringskultur. Først og fremmest handler det om at systematisere sit arbejde med evaluering, at gøre det til en del af den daglige praksis og ikke mindst at anvende de resultater, man får undervejs.

Det handler om at øge lærernes kompetence. At udvikle en evalueringskultur må i høj grad have til formål, at man som lærer bliver klogere på at praktisere undervisning. Uanset hvilken evalueringsform man anvender, må de professionelle i skolen opleve, at det er med til at gøre deres arbejde mere kvalificeret. Målet med en evalueringskultur er langtfra at give lærerne karakterer. Det handler derimod om at sætte en proces i gang, som gør, at alle bliver klogere.

Det handler om at dokumentere. Uanset om man er lærer, elev, forælder eller politiker, har man interesse i, at skolen præsterer den bedst mulige undervisning. Dokumentation handler ikke udelukkende om, hvor mange der læser alderssvarende i 3. klasse. Dokumentation handler i højere grad om, at skolen viser, hvordan man med afsæt i et bestemt elevgrundlag og inden for de givne fysiske og resursemæssige rammer gør sit bedste. Og det kan gøres på mange måder.

Det handler om at inddrage eleverne og forældrene. En evaluering kan være udgangspunkt for en god og meningsfuld samtale. Ved at lade eleverne bidrage til evalueringen af H.C. Andersen-emnet og ved at tale med dem om, hvad de synes at have lært i matematik i uge 5 og 6, kan man være med til at understøtte, at eleverne oplever det, der sker i skolen, som værende betydningsfuldt. At udvikle en evalueringskultur handler altså ikke blot om, at eleverne ganske rituelt skal sætte et kryds ved en glad eller en sur mand efter hver undervisningslektion.

Og endelig handler evalueringskultur om at blive klogere på, hvilke former for pædagogisk praksis der virker bedst. Det at udsætte sin egen praksis for et spørgsmål som: Hvilken effekt har opdelingen i drenge- og pigegrupper i fysik rent faktisk? kan give mulighed for at udforske undervisningen og dermed forbedre den og ikke mindst gå i dialog om den. Man kan med andre ord kvalificere nogle af de mange »det gik da faktisk rigtig fint, og eleverne var glade«-evalueringer.

Dette er vores bud. Der er ganske givet mange andre. Hvordan skal begrebet evalueringskultur give mening i din kommune og på din skole? Er den kantet eller rund? Er den bitter eller sød? Er den lilla eller gul? Hvad er den for noget?