Matematikspil. Tallene fra et til ti står på fliserne. Det gælder om at komme først op til 10. Man må rykke sin brik, når terningen viser tallet, eller man kan få et facit med tallet.
Matematikspil. Tallene fra et til ti står på fliserne. Det gælder om at komme først op til 10. Man må rykke sin brik, når terningen viser tallet, eller man kan få et facit med tallet.

Læringshave får ordknappe elever med autisme til at tale

Det kan være sin sag at begejstre elever, som både har svært ved det faglige og ved at holde fokus. Men på Louiseskolen i Haderslev lykkes det. Specialskolen har taget to læringshaver i brug, og de får både eleverne til at bevæge sig og til at tale.

Publiceret

Baggrunden forlæringshaverne

For to år siden begyndte Louiseskolen for alvor at interesseresig for begrebet læringshave.

Det begyndte med, at to medarbejdere var på et kursus ombevægelse i undervisningen hos Pernille Brinck fra konsulent- ogrådgivningsfirmaet Time2learn.

De to medarbejdere besøgte efterfølgende Pernille Brinckslæringshave, som blev etableret i 2008. Umiddelbart efter nedsatteLouiseskolen et udvalg med ledere og medarbejdere. Sammen medPernille Brinck og Palle Wøllekær fra legepladsfirmaet Copladrøftede udvalget de pædagogiske og didaktiske muligheder vedlæringshaver i forhold til elevernes meget forskelligeforudsætninger for indlæring. Herefter udarbejdede Pernille Brinckog Palle Wøllekær tegninger til læringshaver på to afskolens afdelinger.

Haverne stod færdige ved begyndelsen af skoleåret 2018/2019, ogdet pædagogiske personale kom på kursus i brugen af haverne hosTime2learn.
Det er tanken, at almenskoler og daginstitutioner i HaderslevKommune på sigt skal kunne bruge læringshaverne.

Louiseskolen

Louiseskolen er Haderslev Kommunes specialskole med cirka 170elever fordelt på fire afdelinger:

  • Afdeling C er for elever med autisme.
  • Afdeling V er for elever med opmærksomheds-forstyrrelser.
  • Afdeling L er for elever med generelleindlæringsvanskeligheder.
  • Afdeling Stevelt er for elever i omfattende følelsesmæssige ogsociale vanskeligheder.

Afdelingerne ligger på hver sin adresse, og der er etableretlæringshaver på hovedafdelingen i Haderslev og i V-afdelingen iVonsbæk.

Alle bogstaver har en lyd, et håndtegn og et tøjdyr. På den måde lærer eleverne, at en slange begynder med s og et næsehorn med n.
Alle bogstaver har en lyd, et håndtegn og et tøjdyr. På den måde lærer eleverne, at en slange begynder med s og et næsehorn med n.
Navneordshuse. Eleven placerer kort med havneord i de rigtige huse. Haven har tilsvarende røde huse til udsagnsord og deres bøjninger og grønne huse til tillægsord.Opgaver kan være- kort med navneord placeres i den rigtige kasse
Navneordshuse. Eleven placerer kort med havneord i de rigtige huse. Haven har tilsvarende røde huse til udsagnsord og deres bøjninger og grønne huse til tillægsord.Opgaver kan være- kort med navneord placeres i den rigtige kasse
I kiosk Shoppen kan eleverne arbejde med opgaver som køb og salg af varer med legepenge som betaling.
I kiosk Shoppen kan eleverne arbejde med opgaver som køb og salg af varer med legepenge som betaling.
Eleverne hopper over en hæk, finder et ord, hopper tilbage og løber hen til træet for at skrive ordet på bænken.
Eleverne hopper over en hæk, finder et ord, hopper tilbage og løber hen til træet for at skrive ordet på bænken.
Det motiverer eleverne at arbejde med bogstaver i læringshaven fremfor i klasseværelset.
Det motiverer eleverne at arbejde med bogstaver i læringshaven fremfor i klasseværelset.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste år etablerede Louiseskolen særlige læringshaver på to af sine matrikler. Haverne gør det muligt at rykke undervisningen ud i det fri, og det benytter lærerne Anni Bælum og Irene Schmidt sig af.

"Jeg bruger haven til at øve bogstaver og ord. Alle bogstaver har en lyd, et håndtegn og et tøjdyr. Til to af eleverne gemmer jeg tøjdyr i en rød kasse, og de skal så skrive dyrenes forbogstav oven på kassen. Det kan så være, at vi bagefter lytter os til ord som bus og si" fortæller Anni Bælum, som er lærer for fire meget forskellige indskolingselever med autisme.

Irene Schmidt bruger læringshaven til både dansk og matematik til sine elever med opmærksomhedsforstyrrelser.

"Jeg bruger haven til knoklearbejdet. Altså det vi skal træne rigtig mange gange. Det kan være plus, minus og gange og at stave forskellige ord", siger hun.

Irene Schmidts elever går i 3. og 4. klasse

Elev vil hellere i haven end ud til attraktive drenge i skolegården

En af Anni Bælums elever siger ikke ret meget i klassen, men når eleverne bevæger sig rundt i haven, kommer han til orde. En anden dreng er næsten uden sprog, men han kan godt sige læringshave.

"Det er et svært ord at sige, når man ikke har meget sprog. Jeg tænker, at han siger det, fordi han forbinder haven med noget positivt og glæder sig til at komme derud. For nylig skulle han lære at tage sin trøje på. For at lokke ham, sagde jeg, at vi skulle ned på den store legeplads, hvor der var nogle store drenge, han gerne vil være sammen med. Men han ville hellere i læringshaven", fortæller Anni Bælum.

Speciallærer: Skak er en god øvebane for elever med autisme

To af hendes elever kan skrive bogstaver selv. Den ene kan både lave bogstavenes håndtegn og finde ud af, hvad der står på bogstavet, så Bjørnen Benny, Uglen Ulla og Slangen Sussi kan blive til bus.

"Hun siger heller ikke ret meget i klassen, men i haven gør hun. Det at være ude og den bevægelse, der ligger i, at eleverne skal finde tøjdyr, gør en forskel", siger læreren.

Eleverne kører ikke død i at øve sig i haven

Irene Schmidt bruger en planche med 120 ord i sin danskundervisning i læringshaven. Eleverne løber væk fra et træ med en bænk rundt om, springer over en lille hæk og finder planchen med ord. Her vælger de et ord og løber tilbage og skriver det med kridt på bænken.

"Det gør undervisningen mere legepræget, og samtidig får vi lagt bevægelse ind. Vi får også lidt konkurrence. Ikke alle elever kan håndtere konkurrenceelementet, men mine kan. For eksempel med de 120 ord - hvem kan skrive flest ord på fem minutter?"

Læringshaven betyder, at eleverne ikke går død i træningen.

"Nogle af vores elever skal øve sig rigtig mange gange, og nok er vi lærere gode til at finde på, men vi kan også løbe tør for ideer. Det er ikke så tit, at vores elever synes, undervisningen er sjov, fordi de har så svært ved det faglige og ved at holde fokus. Derfor sidder de ikke og skriver en masse, men i læringshaven liver de op", fortæller Irene Schmidt.

Også Anni Bælums elever er begejstrede for haven.

"De er engagerede, når vi er i haven, og de spørger til den i pauserne. Vi skal helst ikke gå derind, når andre bruger den, men så snakker vi om haven i stedet".

Haven stiller krav om anderledes forberedelse

Læringshaven stiller krav til lærerne om at have styr på, hvilke læremidler de kan bruge til præcis deres elevgruppe i forhold til det, de skal lære.

"Jeg skal forberede mig anderledes, men det er ikke svært. Jeg skal bare vænne mig til det. Desuden kan jeg se, hvad mine kolleger bruger den åbne have til. Det er meget inspirerende, og det er også dejligt, når de anerkender den måde, jeg inddrager haven i undervisningen på", siger Anni Bælum.

Louiseskolen har haft et konsulentfirma til at vise medarbejderne, hvordan de kan bruge haven til ekstra træning til elever, som har svært ved at lære. Derudover har skolen købt en startpakke med redskaber af firmaet, men drømmen er, at lærerne selv udvikler materialer.

"Til at begynde med er der meget forberedelse. Jeg skulle både finde materialer frem og danne mig et billede af, hvilke jeg kunne bruge til mine elever. Men jeg er så heldig, at jeg har været på kursus i, hvordan man bruger en læringshave, og jeg har også været med til at finde ud af, hvordan vores skulle være, så jeg har et vist overblik", siger Irene Schmidt.

Haven kan bruges til at styrke elevernes samvær

Anni Bælum ser kun én begrænsning ved læringshaven.

"Det er irriterende, når det regner, men det får os ikke til at gå indenfor. I stedet laver vi sjov med, at det tit regner, når vi er i haven onsdag mellem 11 og 12.30".

Nogle af Anni Bælums kolleger siger, at deres elever let bliver afledt i haven. Det har hun ikke oplevet med sine.

"De er meget optaget af haven og reagerer ikke på, at andre går forbi, mens de bliver undervist. Så når vi har skemalagt, hvornår vi skal være i haven, skyldes det alene, at mine elever har brug for en fast struktur. Derfor skal de vide, hvornår vi skal ud i haven", siger Anni Bælum.

Irene Schmidt er stort set i haven hver dag, medmindre eleverne er meget urolige, for så kommer de nemt op at toppes. Derfor er der heller ikke andre i haven, når hun bruger den.

"Mine elever kan ikke selv gå rundt og løse opgaver. Undervisningen er centreret omkring mig, og det giver en begrænsning på, hvor mange elever jeg kan have med derud ad gangen".

Det bruger Irene Schmidt som afsæt til nu at tage alle seks elever med i haven på én gang, så de lærer at arbejde i haven sammen med andre, og det bliver også en del af undervisningen, at de skal lære at hjælpe hinanden i grupper. Til gengæld peger Irene Schmidt ikke på vejret som en hæmsko.

"Det handler om påklædning. Vi går kun ind, hvis det pludselig begynder at styrtregne, og vi ikke har fået regnjakker med ud", siger hun.

Powered by Labrador CMS