Skolens ånd under afpresning

Ombudsmanden skal behandle klage fra lærer om brugerbetaling i folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste lærere kan nok nikke genkendende til problemerne, når der skal arrangeres lejrskole. Hvor skal turen gå hen? Hvad skal undervisningstemaet være? Og hvor mange penge har vi at gøre med? Pengene står ofte ikke mål med ambitionsniveauet, og så må forældrene træde til. Fænomenet lyder det velklingende navn brugerbetaling.

Niels Christian Sauer er lærer på Karlebo Skole nord for København. Han har interesseret sig for brugerbetaling i folkeskolen siden begyndelsen af 1980'erne, men gik for alvor ind i det i 1992, efter nogle forældre-henvendelser i forbindelse med en radioudsendelse om brugerbetaling.

Efter hans mening er problemet omkring brugerbetaling i den grad accelereret, og han har den klare opfattelse, at det - både ifølge grundloven og folkeskoleloven - er ulovligt at opkræve betaling fra forældre, når det handler om udgifter til lejrskoler.

Han har i mange år stillet et utal af spørgsmål til Undervisningsministeriet, men er blevet affærdiget med standardvendinger som: 'Det er ikke undervisning.' 'Det er frivilligt.' 'Det er et alternativt tilbud' og 'Det er gældende praksis.'

Men nu har han fået nok. Han vil én gang for alle have afklaret, om lejrskoler er et led i undervisningen, og om det er lovligt eller ulovligt at opkræve betaling fra forældre. Derfor sendte han den 13. november 1995 en klage til Folketingets ombudsmand, hvor han bad ham tage stilling til problemet.

Iden mange siders klage står der blandt andet:

'Allerede i 1980 lå der en sag om dette problem på daværende ombudsmand Lars Nordskov Nielsens bord. Han fandt dengang sagen så speget, at han henstillede til Undervisningsministeriet, at lovgiverne i forbindelse med ny lovgivning på området klargjorde bestemmelserne vedrørende forældrebetaling i folkeskolen.

Og var sagen speget dengang, er den i dag så uoverskuelig, at ingen kan gennemskue retstilstanden på området. Almindelige forældre bliver blankt afvist, vildledt og trukket rundt i manegen af skolevæsenets sofisteri anført af ministeriet.'

Det er voldsomme udtalelser. Men Niels Christian Sauer har kontakt med mange forældre, og han henviser til sager i Morsø Kommune, Bramming, Hals, Bornholm og Hundested.

Niels Christian Sauer siger, at han har eksempler på skoler, der lader være med at svare på forældres henvendelser, børn der chikaneres og folk, der direkte lyves over for.

- Jeg gør det her, fordi jeg ikke bryder mig om udsigten til en folkeskole, hvor man kan komme med på 1. og 2. klasse. Det er klart i strid med hele folkeskolens ånd, siger han.

- Det er uværdigt for lærerstanden, at vi skal i folks tegnebog for at udføre vores arbejde, og jeg mener, at det er uetisk, når skolen lægger pres på forældrene med trusler om udelukkelse fra klassens fællesskab.

Videre i klagen står der:

'Årsagen til min henvendelse til ombudsmanden er, at ministeriet notorisk ved flere lejligheder har udtrykt accept af - eller undladt at distancere sig fra - konkrete eksempler på brugerbetaling, der på flere punkter klart overskrider ikke blot de af ministeriet selv angivne rammer men også selve folkeskoleloven. Ministeriet har derigennem fremmet en ulovlig brugerbetalingspraksis i folkeskolen.'

Niels Christian Sauer efterlyser klare regler. Og præcisering af, hvad begrebet undervisning dækker. For ifølge folkeskoleloven må man nemlig ikke opkræve betaling, for noget der er undervisning. Det er det, der er stridens kerne.

- Enten er lejrskoler undervisning, og så skal skolen selvfølgelig betale, og ikke udelukke nogen. Eller også er det ikke undervisning, og så skal det ud af skolen.

Iklagen skriver Sauer også om nødvendigheden af en ultraklar præcisering af, hvad der rent faktiskikkemå opkræves betaling for:

'Det er ikke tilstrækkeligt at fastslå, som ministeriet gør, at der ikke kan opkræves brugerbetaling for elevernes deltagelse i den obligatoriske undervisning. Det må fastholdes, at det er samtlige udgifter til folkeskolens undervisning i det hele taget - herunder eksempelvis lejrskoler og skolerejser - og de deraf direkte afledte udgifter, herunder transport, kost og logi - der skal afholdes af det offentlige.'

- Jeg klager også af en angst for, hvordan det skal udvikle sig. Forældrene bliver i dag afkrævet betaling for 'ikke undervisning' - omkostninger, der er relateret til undervisningen, såkaldt afledte udgifter, som kost, logi, transport med videre.

- Bliver det først virkelig accepteret, er der åbnet for sluserne for udgifter til undervisningsmaterialer, ordbøger, computere, skolemøbler, bygningsvedligeholdelse, opvarmning, og hvad ved jeg.

- På lang sigt bliver perspektivet en ophævelse af folkeskolen som et folkeligt fællesskab. Det bør være sådan, at når børn går ind over tærskelen til folkeskolen, så er de fuldstændig lige uden hensyn til forældrenes økonomi.

Hvad resultatet af klagen bliver, kan man kun gisne om. Men hos ombudsmanden regner man med, at afgørelsen i sagen er klar i løbet af nogle måneder.

- Sagen har ligget et stykke tid, men i dette tilfælde handler det om en principiel afgørelse, og vi håber at være færdige før sommerferien, siger kontorchef hos ombudsmanden Kaj Larsen.

Indtil da må forældre, elever og lærere fortsat leve med usikkerheden om brugerbetaling.

Denne sag burde efter min mening have været overstået for længst. Det er ene og alene Undervisningsministeriets ansvar, at sagen nu kører videre på syttende år. Ministeriet har anlagt en udmattelsesstrategi, men vi er nogle stykker, der har lovet hinanden, at vi ikke vil lade os køre trætte

(Niels Christian Sauer)

Denne sag er som stenen i skoen. Den er ikke ret stor, men den er forfærdelig irriterende, indtil man får taget sig sammen til at tage den ud. Ministeriet kommer til at indse, at skoen skal af - nu

(Niels Christian Sauer)