Mange møder stresser, og ventetid op til møder stresser endnu mere. Derfor har man nu en fast struktur på møderne på Nordre Skole i Viborg. Alle møder har en dagsorden, et start- og et sluttidspunkt, en mødeleder, en lokalitet og en referent. Banalt måske - men det har vist sig at være en stor lettelse.

Det er dog kun ét af resultaterne af arbejdet for at mindske stress på skolen. Lektionerne er også fordelt mere ligeligt mellem lærerne, og der er etableret arbejdspladser til dem. Man udveksler undervisningsmaterialer, og det er blevet et fælles ansvar at løse problemer og være opmærksomme på, at ingen stresser.

Det begyndte med en undersøgelse, der viste, at ti procent af lærerne på Viborg-egnen var alvorligt stressede.

»Vi vidste godt, at flere var stressede, men vi troede ikke, det var så grelt. At op til ti procent fik lægebehandling mod stress - det var rystende«, siger tillids- og sikkerhedsrepræsentant Gertrud Tessing. Hun havde slet ikke kendskab til lærere på skolen, der havde søgt hjælp mod stress.

»Jeg troede, jeg kendte lærerne godt, men jeg havde kun hørt om én, der havde fået lægehjælp«, fortæller viceskoleleder Ida Jensen.

»Vi kendte slet ikke hinanden så godt, som vi troede. Vi vidste, hvad hinandens hund hed, og hvilken bil folk kørte i, men døren til klassen var lukket, så vi kendte ikke hinanden fagligt. Undersøgelsens resultater kom i den grad bag på os«.

Men den betød, at man arrangerede en temadag om stress, og at skolen gennemførte sin egen undersøgelse for at se, om Nordre Skole havde de samme problemer som hele Viborg-egnens lærerkorps. Det var her, man fandt ud af at sætte fokus på møderne.

De andre klarer det

De mange møder var med til at gøre hverdagen besværlig. Lærerne oplevede at deltage i møder, der ikke gav mening for dem, og møderne klumpede sig sammen især først på skoleåret, hvor alle klasser skulle have forældremøder. Det betød, at nogle lærere havde fire aftenmøder på en uge. Nu er forældremøderne fordelt over længere tid.

Lærerne har arbejdet i team i fire år, men nu er de delt op, så alle har et hovedteam, hvor de mødes. Hovedteamet er indskoling, mellemtrin eller overbygning. Alle får 125 timer til samarbejde. Hvis man så har matematik i et andet team end hovedteamet, får man ti timer til møder dér og til at læse referat af møderne.

Desuden er det blevet tilladt at sige, at man har så travlt i hovedteamet, at man ikke kommer til møde i det andet team.

»Man skal vænne sig til at sige fra, men det kan man hjælpe hinanden med. Det kan sagtens være, at der sker noget spændende i et af de andre team, men man kan ikke det hele. Nu kan teamet sige, at det her skal man ikke tage sig af«, fortæller Lone Hou Busch, der har været lærer i ni år.

»Man skal også have tillid til, at de andre klarer det, at man ikke altid selv behøver at være med i alt. Dén tillid er blevet meget større«, supplerer Ida Jensen.

Teamets problem - ikke mit

Inden teamarbejdet begyndte, havde lærerne en konsulent udefra til at fortælle om, hvordan man arbejder i team. De havde øvelser, hvor de blandt andet lærte hinanden bedre at kende. Det blev legalt at være forskellige, at takle ting forskelligt. Det var i orden ikke at kunne alting, og man kunne spørge og støtte hinanden.

»Vi fik slået fast, at hvis jeg har et problem, så er det ikke mit alene. Det er teamets problem«, siger Gertrud Tessing.

Og den baggrund har de fastholdt i arbejdet mod stressen.

»Vi havde lærere gående, som altid mente, at de kunne gøre tingene bedre«, fortæller Ida Jensen.

Lone Hou Busch siger, at nu, hvor de er blevet bedre til at arbejde i team, bruger de hinanden meget mere.

»Vi stopper hinanden, hjælper hinanden med at sige fra og udveksler materialer«.

Nu hvor man kender hinanden bedre, frygter man ikke, at man blotter sig. Man tør godt fortælle, at man er usikker på, om materialet holder, og drøfte det med kollegerne.

Marie Martiny Kristensen forklarer, at hvis man har arbejdet med et materiale, der har fungeret godt på et klassetrin, så er det almindeligt at give det videre til lærere, der skal have dette klassetrin året efter.

»Ja, og det er i orden at bruge hinandens materialer. Man har ikke snydt«, siger Ida Jensen med bestemthed.

Den bedste oplevelse i år

På Nordre Skole har hver årgang én årsplan. Lærerne er forskellige, og klasserne er forskellige, så indholdet bliver ikke ens, men årsplanen er den samme. Det har styrket lærerne over for forældrene, mener Gertrud Tessing. Når man kan fortælle, at alle matematiklærere på årgangen har planlagt et forløb, er det lettere at argumentere for det.

Medarbejdersamtalerne ændrede også form efter stressundersøgelsen. For eksempel spørger man nu, hvad der har været den enkeltes bedste oplevelse i det forgangne år, og man taler om det psykiske arbejdsmiljø.

»Jeg tror, undersøgelsen har gjort det legalt at spørge mere ind til den enkelte. Det er ikke længere defineret som privatsfæren, og medarbejderne reagerer anderledes nu, når man spørger, hvordan de har det«, siger viceskoleleder Ida Jensen.

Både medarbejdersamtalen og kulturen på arbejdspladsen er i det hele taget lagt an på det anerkendende, på at huske at give hinanden ros. Det betyder også, at den enkelte er nødt til at være åben.

»Du må levere lidt af dig selv for at få noget tilbage«, som Ida Jensen siger.

Døren til klassen er mere åben i dag. For eksempel har en gruppe lærere været på coaching-kursus, hvor de blandt andet overværer hinandens undervisning. Flere har senere meldt sig til et lignende kursus.

»Vi har talt om, at det er rarere, at en del af kursuspengene går til forløb for hele lærerkollegiet, for man får meget ekstra ud af at være på kursus sammen«, siger Marie Martiny Kristensen, der har været lærer i fire år.

Vikartimer gav sygdom

Lone Hou Busch får fri mandag klokken 11 og har planlagte møder, der begynder mandag klokken 14.30.

»Tidligere syntes jeg, at det var træls med al den ventetid, men nu er jeg glad for at kunne bruge tiden i arbejdsrummet til at forberede undervisning«.

Før stress kom på dagsordenen, ville en lærer som Lone ofte have risikeret at få vikartimer mandag efter klokken 11, men vikardækningen er også ændret. Cykelvikarer er løsningen.

»Lærerne blev stressede af ikke at kende deres arbejdsdag«, siger Gertrud Tessing.

Og Ida Jensen kan fortælle, at det faktisk var så slemt, at det direkte kunne ses af sygestatistikken.

Teamene dækker ikke hinandens sygdom ind. Man dækker kun hinandens timer, hvis det passer den enkelte, eller hvis teamet beslutter det og kan planlægge det på forhånd.

Et rum til forberedelse

Tidligere foregik forberedelse og møder ofte i skolens langstrakte lærerværelse. Her kunne være fire møder i gang samtidig, og så var det hverken let at være mødedeltager eller at forberede sig. Men da skolens bibliotek blev flyttet, blev der plads i kælderen. Der er nu indrettet arbejdspladser med ti computere og tre møderum. Og her er ikke adgang for elever. Til gengæld er her reolplads til alle lærere og køleskab med drikkevarer.

»Første dag efter sommerferien sad der 25-30 lærere og forberedte sig. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har arbejdet her i 35 år«, siger Gertrud Tessing.

»Når man arbejder her, sidder der måske et it-geni ved siden af og kan hjælpe mig med en fil, eller en kollega spørger om hjælp til at vurdere en stil fagligt«.

Viceskoleleder Ida Jensen fortæller, at det kostede 500.000 kroner at sætte lokalerne i stand, men at det har været mindst det dobbelte værd.

Kursusdage ved skolestart

I stedet for at holde pædagogiske lørdage og aftenmøder bruger Nordre Skole nu nogle af de elevfrie dage før og efter sommerferien til møder. Det mindsker den daglige arbejdsbyrde.

»Første gang vi gjorde det, var jeg bekymret over, hvordan det ville blive modtaget. Det har været en tradition, at når eleverne havde ferie, så havde lærerne det også, men jeg har oplevet, at det er blevet modtaget med kyshånd«, siger Ida Jensen.

»Det er en rigtig god måde at begynde på«, mener Marie Martiny Kristensen.

»Man får sagt ordentlig hej til kollegerne, der er mere ro på, og der er plads til en faglig snak«.

Ti procent af lærerne på Viborg-egnen havde inden for et år haft brug for psykologsamtaler eller medicinsk behandling på grund af stress, viste en undersøgelse, som Viborgegnens Lærerforening offentliggjorde i februar 2005.

58 procent af lærerne fortalte, at de ofte følte sig stressede.

Tre procent var altid stressede.

De yngre lærere var mere stressede. De fremhævede de mange undervisningstimer som stressfremkaldende.

De ældre lærere sagde, at mødeaktiviteten var en stor stressfaktor.

Flere kvinder end mænd var stressede.

På store skoler med overbygning var stressniveauet højest.

25 procent sagde, at de indimellem manglede ledelsens opbakning, når de havde mest behov for den.

Men 60 procent sagde, at arbejdet i selvstyrende team var en lettelse i det daglige arbejde.

På Nordre Skole i Viborg har man en husregel, der også forebygger stress - nemlig at hvis man indfører noget nyt, skal der afskaffes noget andet. Eller der skal i hvert fald bygges om på noget, så der bliver plads til det nye. Og så prøver man at holde hinanden fast på, at det er godt at skabe nyt, men man behøver ikke altid at gå forrest.