Autoriteten sidder ikke i tøjet, meeen …

Skjorte og slips eller shorts og stikkelsbærben? Debatten om lærernes påklædning er evig aktuel. Hvad kan lærere tillade sig at have på, hvis de vil have, at eleverne skal respektere dem?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Funktionelt, komfortabelt og ikke for smart. Sådan beskrev magasinet Euroman i november lærernes tøj.

Lærerne må høre på lidt af hvert. Også når det kommer til deres påklædning. Men hvorfor er det så vigtigt, hvad de iklæder sig om morgenen? Blandt lærerne har diskussionen i årevis kørt på sammenhængen mellem sjusket påklædning og dalende autoritet. Lærerne skal gå i det, de har lyst til, mener nogle. Eleverne mister respekt, hvis lærerne møder op i shorts og med stikkelsbærben, mener andre.

En af dem, der mener, at en lærer skal klæde sig, som han vil, er Tomas Hansen. Han underviser blandt andet i fysik og kemi på Sabro-Korsvejskolen i Sabro ved Aarhus. Tomas Hansen mener ikke, at påklædningen er ligegyldig, men det er vigtigere, at lærerne er sig selv, end at de går i smart tøj.

»Min autoritet er ikke bygget på det ydre. Hvis mit tøj ikke er autentisk, har jeg svært ved at undervise, for så er det bare en falsk facade. Hvis jeg har det sådan, kan jeg ikke skabe en relation til børnene og få respekt. Jeg mener, at man skal være autentisk og ærlig over for sig selv, ellers ser eleverne lige igennem dig. Og sådan opbygger du ikke respekt«, siger han.

Tomas Hansen går i shorts året rundt. Ofte kan man også se ham i en fodboldtrøje og altid med en hue fra hans store huesamling, som hans elever godt kan lide at kommentere på, skriver han på folkeskolen.dk.

Anderledes formel er hans branchekollega Anders Thorsen, som i øjeblikket holder orlov. Han har skjorte og pæne lædersko på, når han underviser. Han mener, at lærerne burde tænke mere over, hvordan de præsenterer sig selv.

»Autoritet er ikke noget, man kan forvente at få automatisk. Det er noget, man tager på sig. Det vigtigste er selvfølgelig indholdet af det, vi kommer med, men der er også en æstetisk dimension. Der bliver lagt mærke til den form, jeg putter mit indhold i. Hvis man tror, der ikke bliver lagt mærke til det ydre, så er man naiv«, siger Anders Thorsen.

Må ikke tage opmærksomheden

Den holdning er Anders Thorsen ikke ene om. Han bakkes op af formand i Københavns Lærerforening Jan Trojaborg, som længe har været aktiv i debatten. Så sent som i januar skrev han et debatindlæg om samme emne. Her skriver han, at der ligger magt og respekt i tøjet, og at lærerne bør overveje, hvilke signaler de sender med deres påklædning. Ifølge Jan Trojaborg er påklædning blot et element i en lærers autoritet, men ikke et, der må glemmes.

»Man er nødt til at signalere, at skolen er et sted, hvor man tager sit job meget alvorligt. Det gælder hele indretningen af skolen, også hvordan læreren præsenterer sig selv. Tøjet må ikke tage opmærksomheden. Lader man, som om det ikke er en skole, trækker man kraften ud af sig selv og stedet«, siger han.

Skolen må ikke forveksles med stranden eller fodboldbanen, for skolen er en institution, som står for noget vigtigt, nemlig at lære. Og det kræver, at læreren »lægger sig selv på hylden«.

»Man er ikke privat, når man står i et klasselokale. Læreren har en funktion og påtager sig en rolle. Her kan man vise, hvor alvorligt man tager det, man beskæftiger sig med«, siger han.

Relation og selvtillid

Trods mangel på skjorte mener Tomas Hansen ikke, at han har problemer med autoritet og respekt fra eleverne. For ham er en mindre formel påklædning ikke en hindring, men kan bruges til at skabe kontakt til eleverne.

»Autoritet er gensidig respekt. Eleverne respekterer mig og hører efter, hvad jeg siger. Jeg er læreren, og det er der ikke nogen diskussion om. Jeg bruger min påklædning til at komme i kontakt med eleverne og skabe relationer. Det betyder, at vi har noget fælles og noget, vi kan tale om. Også selvom de synes, jeg har en grim trøje på. Hvis man kan tale sammen, så får man også mere respekt for hinanden«, siger Tomas Hansen.

For Anders Thorsen handler det om selvtillid. Hans påklædning er en del af en samlet pakke, som ikke kun påvirker eleverne, men også ham selv.

»Når jeg klæder mig pænt og ordentligt, så ranker jeg ryggen lidt ekstra. Så har jeg mere en følelses af, at det, jeg kommer med, er vigtigt. Jeg synes ikke, jeg er overbevisende, hvis jeg ikke er ordentligt klædt på«, siger han.

Skolen skal diskutere

For Anders Thorsen og formand Jan Trojaborg går særligt et ord igen: Professionalisme. Klæder man sig pænt, viser man samtidig respekt for sit job og skolen. De mener ikke, at der skal laves en særlig dresscode på skolerne, men den enkelte lærer skal tage diskussionen med sig selv og de andre lærere.

»Nogle gange kommer vi til at leve lidt i vores egen lille lærerboble, hvor vi bliver enige om, at det bare er de andre, der ikke kan lide os. Men det handler om selvrespekt. Professionel selvrespekt, man kan tage på. Men jeg vil ikke diktere, hvad andre skal have på«, siger Anders Thorsen.

Jan Trojaborg ønsker heller ikke at opstille særlige rammer for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er.

»Påklædningen skal være pæn, ordentlig og ikke provokerende. Det er en del af diskussionen, men ikke et hovedtema. Hvis man er professionel, tænker man over alt det, man foretager sig. Hvis lærerne bare gør, som de vil, så er det et signal til eleverne om, at de også bare kan gøre, som de vil. Jeg ved ikke, om man kan finde en egentlig løsning, men man skal tage nogle diskussioner på skolen«, siger Jan Trojaborg.

Læs mere

Euroman

Powered by Labrador CMS