Politisk forvask

Storvasken omkring overenskomstfornyelsen begyndte allerede under debatten om Overenskomst 02

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fornyelsen af overenskomsten for lærerne i foråret har ført til politisk storvask på en ekstraordinær kongres, der skal afholdes 3. juni. Men hovedstyrelsen gik i gang med de indledende øvelser på det ordinære møde 14.-15. maj.

To af punkterne på kongressen bliver spørgsmålet om arbejdstidsaftalen og kompensationen til de lærere, som blev stillet dårligt omkring kommunaliseringen i 1993.

Men mange udskød debatten om de to emner til den ekstraordinære kongres. For enigheden i hovedstyrelsen rakte lige akkurat til at blive enige om mere skriftlighed omkring afstemningerne. Papirerne kan så samles ind ved mødets slutning af hensyn til fortroligheden i en forhandlingssituation.

Meget af debatten kom derefter til at handle om, hvorfor de enkelte egentlig havde stemt henholdsvis for og imod ved en 12-12-afstemning i hovedstyrelsen. Det drejede sig om et mandat, som DLF-formand Anni Herfort bad om at få på et tidspunkt, lige inden forhandlingerne brød sammen.

De 12 nej-stemmere mente, at der var stemt om, hvor stor en eventuel forlodsfinansiering lærerne kunne acceptere.

Lotte Lange: 'Hvis jeg havde stemt ja, havde jeg også sagt ja til en stor forlodsfinansiering på 2,11 procent. Det stod helt klart'.

Men de 12 ja-stemmere ville meget have sig frabedt, at de skulle have stemt om forlodsfinansieringen. Flere mente at have stemt om, hvorvidt man eventuelt skulle forlade forhandlingerne.

Næstformand Stig Andersen: 'Det var i hvert fald klart efter debatten omkring bordet, at der aldrig ville have været et flertal for en sådan forlodsfinansiering - eller bare noget, der lignede. Jeg bliver meget pikeret, når jeg bliver tillagt synspunkter, som jeg vitterlig ikke har. Skal vi ikke nøjes med at udtale os om, hvad vi selv mener'.

Anni Herfort understregede, at hun allerede havde sagt nej til en forlodsfinansiering på 2,11 procent, før hun fremlagde sit forslag til mandat for hovedstyrelsen.

Det blev for meget for Peter Hess-Nielsen, der ved hjælp af blandt andet en række bandeord beskyldte formanden for at bevæge sig 'på kanten af sandheden'.

'Jeg vil simpelthen ikke finde mig i, at du sidder og rent ud beskylder mig for at lyve og beklikker min hæderlighed', lød svaret i et tilsvarende sprogbrug fra en meget vred formand.

Misforståelser om 93-gruppen

John Illum gav udtryk for, at det for ham handler om, at han ikke længere kan have tillid til, at Anni Herfort følger de mandater, der bliver givet.

Kurt Abildgaard undrede sig over, hvorfor det var så vigtigt at diskutere, hvad man stemte om. Han opsummerede, at man sikkert kunne blive enige om pensionsproblemerne for de medlemmer, som blev stillet økonomisk ringere, da lærerne blev kommunaliseret i 1993.

Også KTO-samarbejdet (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) mente han, at det er muligt at blive enige om. Men spørgsmålet om, hvorvidt man står bedre eller ringere uden arbejdstidsaftale, hvis man ikke får forhandlet en ny på plads i 2004, bliver man aldrig enige om, konkluderede han.

Stig Andersen sagde, at en opsagt aftale automatisk vil løbe videre, indtil der enten er konflikt, eller en ny aftale bliver indgået.

Anni Herfort forklarede, at der ikke var endeligt afregnet for 93-gruppen. Kun for problemstillingen omkring dem, der manglede måneder ved overgangen i 1993.

Hun beklagede, at der har været misforståelser omkring gruppen.

Anders Bondo: 'Det handler i bund og grund om, at hovedstyrelsens flertal har valgt en meget defensiv strategi, man vil ikke lave en annoncekampagne, man vil ikke tage klart afstand fra dele af det specielle forlig. Det kan godt være, at Anni har sagt nej, det har hun sikkert. Men hun skulle have buldret det'.

Og så endte debatten ellers med et par solstrålehistorier. I Greve Kommune har borgmesteren udtalt til avisen: Vi har lært af vores fejl. Hvordan får vi igen glade lærere, kunne Lotte Lange fortælle.

Og i Esbjerg er kommunen i færd med at skrive lønaftalen om. Det har de ikke kunnet presses til tidligere, berettede Kurt Abildgaard.

Så uanset uenighederne internt har det massive nej fra lærerne virket ude i kommunerne, i hvert fald nogle steder, lød konklusionen rundt omkring bordet.