Der er en verden uden for Ballerup, Peter'.

'Jeg kunne godt tænke mig, at du kom til Sønderborg og forklarede kredsstyrelsen, hvordan du mener, det hænger sammen. Jeg fatter simpelthen ikke din holdning, Peter'.

Ordene er henholdsvis Anni Herforts og Anders Bondos, og henvendelserne var til Peter Hess-Nielsen, som på hovedstyrelsens møde i sidste uge stod meget alene med sin holdning.

Sagen handlede om undervisere uden læreruddannelse, som er ansat i folkeskolen. Pædagogisk udvalg indstillede, at foreningen skal arbejde aktivt for, at uuddannede tager en fuldgyldig læreruddannelse, hvis de ønsker at arbejde permanent i skolen.

'Overordnet gælder det om at forbedre lærernes arbejdsvilkår og øge lærernes status i samfundet, hvis man skal komme lærermanglen til livs', sagde pædagogisk udvalgs formand, Jørgen Stampe.

'Men det er en realitet, at der allerede i dag arbejder ikke-læreruddannede undervisere i skolen. De skal have en læreruddannelse, og det skal vi støtte dem i at få', fortsatte han.

Men Peter Hess-Nielsen var imod.

'Arbejdsgiverne ligger, som de har redt, og nu vil I rage kastanjerne ud af ilden for dem. Det vedkommer slet ikke DLF. Vi skal bare sige, at der står i skoleloven, at der skal uddannede lærere til. Lærermanglen er de andres problem', sagde han.

Hvis kommunerne er interesseret i, at nyuddannede ikke skal fare skrigende væk, så må de skaffe dem ordentlige vilkår, sagde han og advarede mod, at DLF kommer Kommunernes Landsforening i møde, bare fordi de er kommet med 'et eller andet discountkursus til tømrere og husmødre'.

'Det er simpelthen forkert', sagde flere til Peter Hess.

'Det er ikke noget, KL finder på', sagde Henrik Billehøj.

'Det er en realitet, at de ikke-uddannede undervisere er i skolen nu, og det er ikke morsomt at skulle samarbejde professionelt med ikke professionelle. De skal ikke tilbydes discountuddannelse som den, man vil lave på Haslev Seminarium. De skal have en fuldgyldig læreruddannelse. Men vi skal arbejde sammen med de regionale arbejdmarkedsråd for at sikre dem gode økonomiske vilkår, voksen-SU (Statens Uddannelsesstøtte) og andet, som gør, at de i løbet af en aftalt periode kan blive lærere'.

'Jeg fatter ikke din holdning, Peter', sagde Anders Bondo. 'Selv om alle hundrede procent, som går ud fra seminarierne til sommer, vælger folkeskolen - og vælger at blive - så er det ikke nok. Det nytter ikke at hejse fanen så højt og sige, at det kun er arbejdsgivernes problem. Det er det ikke', understregede han.

Anni Herfort kaldte forslaget solidarisk.

'Det handler om mennesker, som er i skolen nu. De er ansat til at undervise, og de arbejder på DLF's overenskomst. Men de har ikke en uddannelse. Det handler ikke om KL's småkurser. Det handler om en fuld læreruddannelse, men på økonomiske vilkår, som gør det muligt at leve. Der er en verden uden for Ballerup, Peter', sagde formanden.

'Vi har skam også husmødre som vikarer i Ballerup', svarede Peter Hess.

'Jeg vil også gerne støtte den enlige mor på bistandshjælp, men det her er ikke et socialdepartement. Vi tager effekten ud af lærermangelssituationen med lappeløsninger', advarede han.

Diskussionen var meget længere. Men beslutningen blev entydig. Mens 25 stemte for, var der kun én imod.

Foreningens politik er altså, at man hverken kan støtte korte kurser eller discountuddannelser. DLF vil derimod arbejde for, at der i områder med lærermangel tilbydes en fuldgyldig uddannelse, som det er muligt at gennemføre parallelt med, at man arbejder i folkeskolen. Dette arbejde skal koordineres med de regionale arbejdsmarkedsråd.

Kollegialt skal de uuddannede samtidig have at vide, at man forventer, at læreruddannelsen gennemføres inden for en rimelig tidshorisont, hvis man ønsker at fortsætte med at arbejde i skolen.