Misbrugt dialog

DLF ønsker forsøg med indskoling, men bryder med Rødovre Kommune

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rødovre Kommune har misbrugt Danmarks Lærerforenings forsøg på at føre en konstruktiv dialog om forsøg med indskoling. Det er den klare melding fra hovedstyrelsens møde i sidste uge.

Foreningen ønsker generelt at deltage i arbejdet med at udvikle og forbedre indskolingen i folkeskolen. Men med det klima og den arbejdsform, som lærerne oplever i Rødovre, er det meget vanskeligt at forestille sig, at der kan komme forsøg i gang, som kan være til gavn for børnene og for folkeskolens udvikling. (Se reportagen fra medlemsmødet i Folkeskolen nummer 10.)

Anni Herfort sagde, at hun forstod den frustration og vrede, som både lærere og pædagoger i Rødovre Kommune føler. Flere medlemmer mente, at Lærerforeningens høringssvar var blevet misbrugt politisk.

Dertil kommer, at det forsøg, kommunen søger Undervisningsministeriet om lov til at gennemføre, indeholder noget helt andet end det, foreningen centralt har udtalt sig om.

Derfor var hovedstyrelsens fælles konklusion klar: DLF går ind for forsøgs- og udviklingsarbejder i indskolingen, men man vil hverken legitimere et camoufleret forsøg på at gennemføre en tidligere skolestart eller en urimelig personalepolitik. Derfor vil Lærerforeningen heller ikke deltage i en følgegruppe, som kommunen har ønsket.

- Det betyder ikke, at vi afskærer os fra at blande os og mene noget, sagde Anni Herfort.

- Vi vil tværtimod bruge megen energi på at støtte medlemmerne og lokalkredsen.

Lederne i DLF

Hovedstyrelsens medlemmer refererede fra deres baglande om den aktuelle situation på lederfronten.

I mange kredse er der blevet dannet lokale ledernetværk. Men arbejdet foregår ikke problemfrit. For i nogle kommuner lægges der et stort pres på skoleledere for at få dem til at melde sig ud, og det føles meget ubehageligt for ledere og viceinspektører, som er optaget af at få det daglige samarbejde på skolerne til at glide, og som fortsat gerne vil bruge DLF aktivt, lød meldingerne.

Også det talmæssige billede er broget. I Århus Amt har mange ledere meldt sig ud, mens der i andre amter og kredse - som for eksempel på Bornholm - slet ikke er registreret udmeldelser.

Med virkning fra den 1. april har i alt 510 skoleledere, viceinspektører og afdelingsledere forladt fagforeningen. Det store flertal af folkeskolens godt 3.000 ledere er altså fortsat medlemmer af Danmarks Lærerforening, og 403 ledere, viceinspektører og afdelingsledere har frasagt sig deres aktive rettigheder i forhold til lokalkredsen. Nogle steder giver det en vis usikkerhed, men selv i Glostrup, hvor alle ledere har frasagt sig deres rettigheder, oprettes der et ledernetværk, uden at det giver anledning til problemer.

Karsten Holst argumenterede som formand for organisationsudvalget for, at der sættes gang i et arbejde, der kan fylde mere indhold i ledernes landskreds. (Se hans kommentar på siden til højre. Redaktionen)

- Den struktur, kongressen besluttede, opererede med, at Danmarks Skolelederforening skulle varetage ledernes interesser i forhold til kurser, møder og lignende. Men da Skolelederforeningen nu har opsagt samarbejdet, må der skabes indhold i ledernes landskreds, mente han.

Jens Kjær argumenterede for, at der bør findes en model, som også Skolelederforeningen kan bakke op om.

- Alternativet er ikke, at DLF vinder, og Skolelederforeningen taber. Alternativet er, at der bliver to tabere, sagde han.-th

Frederiksdal moderniseres

DLF's kursusejendom, Hotel Frederiksdal, i Lyngby skal bygges om for 26 millioner kroner. Hotellet ejes af Særlig Fond, og driften giver en god forrentning. Men 'huset er ikke egnet til at stå ude', som arkitekten forklarede. Derfor skal alle kalksandstensfacader renoveres og isoleres, der skal udskiftes vinduespartier, bygges en ekstra fløj og lægges nyt tag på en rejsestald. Og der skal indrettes grupperum i en tidligere bestyrerbolig. Det sidste syntes Søren Eske Christensen var for dyrt, så det kom til afstemning. Hans ændringsforslag fik to stemmer. Derefter vedtog man renoveringen i enighed.