KL og kommunerne skal presses

Hovedstyrelsen erkender i enighed, at der skal lægges et maksimalt pres på arbejdsgiverne for at opnå bedre arbejdsvilkår

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdstidsaftalen giver store problemer rundt omkring, den erkendelse er hovedstyrelsen enig om. Men enigheden ligger på en skala, hvor yderpunkterne er 'katastrofe' og 'mangelfuld gennemførelse i kommunerne'.

Hovedstyrelsen er helt enig om, at der skal lægges et maksimalt pres på Kommunernes Landsforening (KL) for at opnå centrale løsninger.

Hovedstyrelsen er også enig om, at problemerne for medlemmer med for mange undervisningstimer og for lidt forberedelsestid skal løses - centralt og decentralt.

Hovedstyrelsens medlemmer deles om frustrationen over, at arbejdstidsaftalen løber helt frem til 2004, så den ikke kan tages op ved næste års overenskomstforhandlinger. Og aftalen kan ikke siges op, så det får virkning før 2004.

Man er enige om, at Kommunernes Landsforening begår en stor dumhed ved ikke at ville sætte sig til forhandlingsbordet for at få ryddet de værste urimeligheder af vejen nu.

Krystalklart nej fra KL

DLF's formand Anni Herfort har for en del tid siden forlangt et møde med Kommunernes Landsforening. Og onsdag den 18. april - mens resten af hovedstyrelsen holdt møde - fortalte hun KL om de voldsomme problemer, der hober sig op rundt omkring.

Men arbejdsgivernes tilbagemelding var krystalklar: De vil ikkeforhandle om arbejdstiden. Hverken nu eller i 2002. (Se artiklen 'KL afviser at snakke arbejdstid' side 22).

Den melding kom Anni Herfort tilbage med midt i hovedstyrelsens diskussion om de kommende overenskomstkrav, og den vakte både undren og vrede.

Formanden ridsede både muligheder og problemer op:

Arbejdstidsaftalen løber frem til 2004, og man kan ikkefrigøre sig fra den inden - hverken ved at opsige den eller ved at konflikte.

DLF skal - sagde hun - tage højde for alle situationer:

'Hvad sker der, hvis vi stiller ultimative krav om at forhandle arbejdstid ved overenskomsten næste år, og KL holder fast ved sit nej? Så bryder forhandlingerne sammen, og så ryger vi i Forligsinstitution'.

Det betyder et mæglingsforslag, som ikkehar arbejdstid med. Sådan er logikken og reglerne, erindrede hun.

'Tror vi på, at et lovindgreb vil give en bedre arbejdstid?', spurgte Anni Herfort.

'Tror vi på, at medlemmerne vil få bedre arbejdsforhold efter at have været i en resultatløs konflikt?'

Langtfra magtesløse

'Men', fortsatte Anni Herfort, 'alt det betyder bestemt langtfra, at vi er magtesløse. Vi skal fortsætte den nuværende strategi og presse både centralt og lokalt. Hovedstyrelsen må tage ledelsesansvaret på sig og melde mere præcist ud'.

Der skal formidles gode eksempler, og de kredse, der har brug for det, skal støttes, sagde hun.

'Det kan så betyde, at der er andre foreningsaktiviteter, der skal prioriteres ned, men det er jeg sikker på, at medlemmerne vil have forståelse for'.

Både hovedstyrelsen, kredsstyrelser og medlemmer må drøfte de forskellige muligheder og problemer, så der lægges et maksimalt og konkret pres på arbejdsgiverne, sagde formanden.

Det manglede ikke på skrækscenarier i debatten:

'KL vil holde af det, hvis lærerne stemmer nej i 2002, for så kunne strejkekassen blive tømt, og så ville vi for alvor være svækket, når det går løs i 2004'.

'Jamen, medlemmerne kommer jo slet ikke til at stemme nej, for når vores folk forlanger, at der skal ændres på arbejdstidsaftalen, så bryder forhandlingerne sammen, og så ryger vi i Forligsinstitutionen!'

'Og så kan de lave et forlig, som ikke indeholder noget om arbejdstid, for forligsmanden skaltage udgangspunkt i det, der er forhandlet om, så kan det blive ophøjet til lov af Folketinget'.

'Det er muligt, men jeg vil hellere have noget værre dikteret end fortsætte som nu'.

Sammen med ni andre medlemmer havde Lotte Lange fremstillet et oplæg med overvejelser om arbejdstidsaftalen og de næste overenskomstforhandlinger. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om forudsætningerne for aftalens indgåelse er opretholdt, mener gruppen.

Hvor ligger uenigheden

'Vi må føre en grundig debat om, hvor de grundlæggende uenigheder ligger', sagde Lotte Lange og ønskede, at hovedstyrelsen samlet ville melde ud, at arbejdstidsaftalen ikke fungerer.

'Vi skal sikre os, at vi ikke får medlemmerne imod os', sagde hun.

Anders Bondo mente, at foreningen ville have stået stærkere i dag, hvis man samlet havde sagt nej ved sidste overenskomst og taget konflikten.

'Vil vi aktivt gå ud og lægge pres på kommunerne og KL? Tror vi, at det er værd at gå ud og slås? Det er ikke et acceptabelt perspektiv blot at gå efter at få 51 procent til at stemme ja næste gang', sagde han.

'Det gode ved den gældende aftale er, at den tager afsæt i pædagogikken. Men problemet er, at den beskytter den enkelte lærer mindre end tidligere aftaler', sagde Stig Andersen. Han var enig med Bondo i, at der skal lægges et maksimalt pres på KL og kommunerne.

Skismaet er afstanden mellem det ønskelige og det politisk mulige. Der skal presses hårdt centralt, og KL's budgetudmeldinger viser, at der også skal presses hårdt lokalt, mente han.

'De intentioner og hensigter, der udtrykkes i det pædagogiske bilag tre, er langtfra blevet opfyldt alle steder. Derfor må arbejdsgiverne kunne indse, at de giver uro og ballade. Det burde være oplagt, at KL også kunne se en egeninteresse i at få drøftet de konkrete problemer, der vitterligt er rundt omkring', sagde Stig Andersen.

Jan Trojaborg kunne ikke give Lotte Lange og andre ubetinget ret i, at arbejdstidsaftalen ikke fungerer.

'Det gode ved den er, at den tager afsæt i pædagogikken. Hvor det tidligere handlede om kontrol, handler det nu om pædagogisk råderum og udvikling. Problemet er ikke aftalen, men udmøntningen. Problemet er, at der er kommuner, der skærer ned. Jeg siger ikke, at vi kommer til at elske aftalen. Men der kanrettes til og strammes op, hvis kommuner og skoler vil. KL har et problem, for den centrale aftale hænger ikke sammen med det, som de lokale kommunalrødder gør', sagde københavnerlærernes formand.

Arbejdsgiverne skal presses

'Det kan godt være, at vi når længst ved at knokle på i kommunerne, men det hjælper ikke alle', sagde Lotte Lange, og John Illum udtrykte det samme på en anden måde:

'Problemet med at slås fra kommune til kommune er, at i det skæve Danmark tager Fanden de bagerste'.

Selv nok så markante forbedringer på lønområdet ved næste overenskomst vil gøre det uhyre vanskeligt at få et ja, hvis der ikke inden eller samtidig sker markante forbedringer af arbejdsvilkårene, mente han.

Anni Herfort var helt enig i, at der skal lægges et pres, og at det skal ske nu.

'Den melding er jeg meget glad for, arbejdsgiverne skal se, at vi står sammen om det her', sagde Niels Christian Sauer. Men han tog afstand fra Jan Trojaborgs pointering af det pædagogiske:

'Problemet er', sagde han, 'at der overhovedet står noget om pædagogik i aftalen. En overenskomst handler om løn- og arbejdstid, ikke andet. Vi skal gøre det beskidte arbejde færdigt, så medlemmerne kan udfolde sig pædagogisk'.

Jørgen Stampe forsøgte sig med et samlende papir om den uhensigtsmæssige fordeling af lærernes arbejdstid, dårligt arbejdsmiljø, som går ud over kvaliteten og kan føre til øget sygefravær. For at alle lærere skal kunne arbejde professionelt, bør der blandt andet ske ændringer, som sikrer en mere ensartet udmøntning af aftalen, ved at lægge loft over antallet af undervisningslektioner, og der bør sikres den nødvendige tid til uforudsete opgaver og til lærernes pauser.

Formandsmøde om overenskomst

'Kredsformændene må drøfte det, de vil, men det her er et forslag, som skal kunne fortælle dem, hvad vi er enige om', forklarede Anni Herfort, da hun fremlagde en tekst, som hovedstyrelsen kunne enes om som oplæg til diskussionen om arbejdstid på denne uges konference om Overenskomst 2002.

Hovedstyrelsen erkender, at der er problemer i arbejdstidsaftalen, og der skal derfor lægges maksimalt pres på KL for at opnå centrale løsninger. Væsentlige problemstillinger er tiden til forberedelse, lærere med mange undervisningstimer og pauseproblematikken. Sådan kom hovedtrækkene i hovedstyrelsens oplæg til at lyde. Men bag enigheden ligger mange forbehold.

'Det er godt nok, at hovedstyrelsen 'erkender', at der er problemer, men det er for tyndt, når vi har en modpart, der er løbet fra alle forudsætningerne for arbejdstidsaftalens indgåelse', lød det fra Peter Hess-Nielsen.

'Jeg går stadig efter, at vi tager en diskussion om ressourcerne ved overenskomstforhandlingerne. Det er afgørende, at vi i vores ageren op til forhandlingerne viser, at vi gør alt, hvad vi kan. Hvis medlemmerne oplever, at vi bare prøver at skubbe problemerne foran os, så stemmer de nej!', lød det fra Anders Bondo Christensen, som helst ville have haft forslagene fra Lotte Lange og Jørgen Stampe med som bilag.

Hovedstyrelsen diskuterede også, hvilke 'egentlige overenskomstkrav' den foreløbig vil foreslå op til medlemsdebatten. Generelle lønstigninger, en forbedret reguleringsordning, der sikrer, at det offentlige arbejdsmarked ikke sakker bagud i forhold til det private, og en ændring af rammeaftalen for ny løn, så løntillæg til tjenestemænd fremover skal konverteres til løntrin.

'I princippet skal al løn være pensionsgivende, men hvis man som tjenestemand får et lille tillæg med tilhørende pensionsindbetaling, så skal man have oprettet en konto i Lærernes Pension bare til det, så bliver pensionsindbetalingen ædt op af administrationsudgifter', sagde formanden for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk, da han fremlagde udvalgets oplæg til foreløbige krav.

Hovedstyrelsen lægger også op til et kvalifikationstillæg, som skal udløses efter 12 års ansættelse, mens der var mere diskussion om, hvorvidt DLF skal kræve, at også ikke-uddannede lærere skal have adgang til de automatiske løntrinsstigninger efter henholdsvis fire, otte og måske 12 års ansættelse. Flere hovedstyrelsesmedlemmer mente, at det er et problem, man passende kan arbejde med lokalt, mens fagligt udvalgs oplæg er, at man under ingen omstændigheder kan acceptere løntrykkeri - seminarieudannelse eller ikke seminarieuddannelse.

Bedre pensionsudvikling

Undervisningsgodtgørelsen vil hovedstyrelsen også have forbedret - måske ved at lægge nye grænser for, hvornår undervisningslektioner udløser tillæg. Kravet om lokal konfliktret er også at finde blandt hovedstyrelsens foreløbige krav - det blev den nemlig pålagt af sidste års kongres. Men Peter Hess-Nielsen mente, at det burde være ledsaget af mere konkrete forslag til, hvordan en sådan ret kan udformes. Han mente også, at et krav om foreløbig 35-timers-arbejdsuge og på længere sigt 30 timer med fuld lønkompensation burde indgå - men det forslag vakte ikke genklang i en lærermangelstid.

Der kommer et forslag om, at pensionsudviklingen skal følge udviklingen i den samlede løn, og om at igangsætte et pensionsprojekt, der ad åre skal hæve pensionsindbetalingen op mod de 18 procent af lønnen.

Hovedstyrelsen spiller ud med et forslag om, at de mange rammeaftaler - for eksempel om seniorordninger - skal gøres mere forpligtende for kommunerne. Der kommer krav om flere feriefridage, forbedrede barsels- og omsorgsregler og bedre forhold for tillidsrepræsentanternes og ikke mindst suppleanternes arbejde.

Organisationsudvalget fremlagde desuden en række forslag til bedre forhold for lærerne i form af adgang til supervison og ret til efteruddannelse og undervisning af lærerne i konflikthåndtering og teamsamarbejde. Alle forslag blev varmt modtaget af den øvrige hovedstyrelse. Men også skudt ned:

'Når alt kommer til alt, så handler de krav om arbejdstid - om at lærerne skal have tid til for eksempel supervison. Vi kan ikke stille arbejdstidskrav ved denne overenskomst, og hvis vi diskuterer at gøre det alligevel, er det så det her, der har øverste prioritet? Nej!', summerede Stig Andersen op.

Pædagogisk udvalg foreslog ret til efteruddannelse for alle:

'Når vi stiller det forslag, er det blandt andet, fordi vi oplever, at skolernes ildsjæle drøner af sted til efteruddannelse uanset hvad. På den måde får vi en opdeling i a- og b-lærere, hvor de, der har tid, overskud og penge, får efteruddannelse, og de andre intet får', forklarede Ole Holdgaard.

Udvalgets foreløbige forslag er blandt andet inspireret af en svensk model med en individuel uddannelsesopsparing - men i Sverige er der skattekroner på kontoen, og mange hovedstyrelsesmedlemmer var på forhånd afvisende over for at bruge overenskomstmidler på efteruddannelse. Men de var indstillet på, at der i en kommende medlemsdebatpjece skal stå noget om ret eller pligt til efterudannelse, fordi det er et område, hvor der er behov for en grundig medlemsdebat.-

KL har et problem, for den centrale aftale hænger ikke sammen med det, som de lokale kommunalrødder gør

Det burde være oplagt, at KL også kunne se en egeninteresse i at få drøftet de konkrete problemer, der vitterligt er rundt omkring

Selv nok så markante forbedringer på lønområdet ved næste overenskomst vil gøre det uhyre vanskeligt at få et ja

Powered by Labrador CMS