Hvor alene er man i aleneperioden

DLF og Lærerstuderendes Landskreds er enige om opfattelsen af læreruddannelsens skoleperiode

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, LL, Rasmus Møller, havde sat et punkt på hovedstyrelsens dagsorden om praktikken i læreruddannelsen, da LL mener, at den nye 'skoleperiode' mange steder giver anledning til stor usikkerhed.

'Hvor alene er man i skoleperiodens alenedel', spurgte han.

'LL forsøger at fastholde uddannelsestankegangen i helheden, og vi ser den nye praktikform som et udviklingsprojekt over flere år. Men jeg oplever, at der mangler politisk afklaring af, hvor alene man er, når man er i aleneperioden', sagde Rasmus Møller.

'Det virker, som om nogle af de skolepolitikere, der selv har været lærere engang, er så glade for deres egen 'græsperiode', hvor de var helt alene', sagde han og refererede til politikere, som tilsyneladende opfatter alenedelen som 'den amerikanske drøm', hvor det skal være hårdt i begyndelsen, så de svage falder fra, så man slipper for bøvl med dem senere.

Rasmus Møller understregede, at det er afgørende for LL, at praktikken er et fag i uddannelsen, der skal spille sammen med både fag-fagene og pædagogikken.

'Vi opfatter skoleperioden som en periode, hvor den studerende træder i lærerens sted. Hvis der er tolærerordning, så er man to, og man indgår i team. Præcis som læreren. Det er ikke en Palle alene i verden-ordning, som nogle politikere åbenbart tror', sagde han. Og fik fuld opbakning fra en samlet hovedstyrelse.

'DLF gik ind for ordningen, fordi den studerende skal træde i stedet for en lærer, indgå i team og så videre', sagde formanden. Anders Bondo slog fast, at skoleperioden ikke er en arbejdsprøvning, og Jørgen Stampe var helt enig. Han tilføjede, at politikerne ikke har forholdt sig konkret til det, men desværre blot ladet skoler, seminarier, studerende og DLF forsøge at klare de problemer, der opstår.

Det samme tema var John Illum inde på.

'Det er ikke nok at få en ordning, som passer til læreruddannelsen og de studerende, hvis den ikke passer til virkeligheden på skolerne', sagde han, og Anni Herfort understregede, at der skal arbejdes parallelt med indholds- og vilkårsdelene.

Jens Færk understregede, at skolelederne selvfølgelig skal med ind i arbejdet, så den studerende ikke oplever at stå alene med uafklarede spørgsmål og problemer.

nLæs også artiklerne om skoleperioden side 14-17