DLF's medlemmer skal ikke betale udgifter, som kommunerne er forpligtede til at afholde for at udvikle folkeskolen. Og selvfølgelig skal hverken lærere eller ledere punge ud for at få regeringen til at betale de udgifter, der skal gøre det muligt for folkeskolens ansatte at leve op til skoleloven og det nye ottepunktsprogram om skoleudvikling.

Disse banale konstateringer var der fuldstændig enighed om på hovedstyrelsens decembermøde. Når det overhovedet kom på tale at overveje dem, skyldtes det, at hovedstyrelsesmedlemmer kunne fortælle, at de havde fået mange reaktioner fra medlemmer, som ikke kan forstå, at de skal betale fem kroner mere i kontingent, for at folkeskolen skal kunne sætte udviklingsarbejder og kvalitetsprojekter i gang.

- Det skal de selvfølgelig heller ikke, den misforståelse må alle være med til at få ryddet af vejen, sagde Anni Herfort.

Sagen er kort fortalt, at Lærerforeningen på kongressen i november besluttede, at der skal bruges mindst 18 millioner kroner på projekt 'Kvalitetsudvikling i Dialog'. Projektets hovedformål er at støtte børnehaveklasseledere, lærere og ledere i deres daglige arbejde med at udvikle folkeskolen. Det skal ske ved at hjælpe medlemmerne med at registrere de tusindvis af små og store udviklingsarbejder, der foregår på landets godt 1.700 folkeskoler. Og ved at støtte den kollegiale diskussion om, hvordan arbejdet kan gøres bedre, mere spændende og måske endda nemmere, end det er i dag.

- Det er selvfølgelig kommunerne og Folketinget, der skal bevilge penge til udviklingsarbejder, sagde Anni Herfort og understregede, at de ekstra penge, der kommer ind på grund af kongressens midlertidige forhøjelse af kontingentet, skal bruges til at stimulere det arbejde, der allerede foregår, og til at hjælpe hinanden med at kvalificere refleksionerne over praksis.

- Erfaringerne skal samles og systematiseres, så alle kan få gavn af dem. Det vil gøre folkeskolen bedre, og det vil - på lang sigt - ogsåændre offentlighedens opfattelse af lærerne i en mere positiv retning. Det er en sej proces, og vi skal ikke forsøge at bilde nogen ind, at der findes hurtige løsninger, sagde Anni Herfort.

Formanden for hovedstyrelsens pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe, understregede, at hvad der er godt påén skole, ikke nødvendigvis er godt på en anden.

- Vi skal registrere praksis; der foregår nemlig en masse udviklingsarbejder, som lærerne bare ikke opfatter som udviklingsarbejder. Og så skal vi give medlemmerne redskaber til at gøre arbejdet snildere eller nemmere, sagde Astrid Schjødt Pedersen.

Fra pædagogisk udvalg og forretningsudvalget blev der fremlagt en lang liste over aktiviteter, som begynder i løbet af de kommende måneder. Et af de første tiltag bliver fem regionale møder, hvor arbejdet bliver sat i gang sammen med lokalkredsenes formænd. På disse såkaldte 'dialogmøder' skal der orienteres begge veje, så man kan udvikle nuancerede svar på spørgsmålene: 'Hvad har skolerne brug for, og hvad kan Lærerforeningen tilbyde?'

Økonomisk tilbageholdenhed

Foreningens budget for 1998 blev behandlet for tredje gang og derefter vedtaget. Det var ikke rare tal at se på! Men man var enige om, at der - som den pædagogisk-politiske situation ser ud -ikke kan skæres i aktivitetsniveauet, hvis det ikke skal gå ud over områder, som er væsentlige for medlemmerne.

- Vi skal være påpasselige, ressourcebevidste og økonomisk tilbageholdende, for vi skal være aktive på en lang række områder i forhold til løn- og arbejdsforhold og i forhold til skolens indhold, sagde Anni Herfort efter en gennemgang af budgettet, som viser et underskud på 12 millioner kroner, og som derfor kun kan hænge sammen, fordi der trækkes på reserverne.

Den pressede økonomi har givetvis haft indflydelse på en indstilling fra forretningsudvalget. Et flertal på tre ville sige nej, og et mindretal på to ville sige ja til at bevilge et tilskud på 25.000 kroner til produktion af filmen 'Det tavse Håb'. Formålet med filmen er at støtte arbejdet for at hjælpe unge mennesker, som er selvmordstruede.

- Projektet er godt, og det er enormt ubehageligt at skulle gå ind for et afslag, men vores økonomi er altså anstrengt, derfor forsøger vi at skelne mellem, hvad det burde være det offentliges ansvar at støtte, og hvad vi bør støtte, sagde Anni Herfort blandt andet.

Karsten Holst argumenterede for støtte til filmen.

- Unge mennesker, der er presset ud i situationer, hvor de overvejer selvmord, skal have hjælp, og filmen kan måske være med til at hjælpe lærere og andre voksne til at 'aflæse' de unges signaler.

Efter en kort diskussion besluttede hovedstyrelsen i enighed at bevilge de 25.000 kroner til filmprojektet.

Modsat gik det med en ansøgning om støtte til udgivelse af et nyt pædagogisk tidsskrift. Fire medlemmer i forretningsudvalget havde stemt nej, mens Jørgen Stampe foreslog, at der skulle bevilges 25.000 kroner.

- Det bliver et blad, der vil lægge vægten på at kanalisere gode erfaringer videre fra lærer til lærer, og DLF kan være fødselshjælper, argumenterede Jørgen Stampe.

- Det lyder flot og rigtigt, men det er et rent privat initiativ fra Pædagogisk Forum og et stort kommercielt forlag, som jeg da håber får succes, men som vi ikke bør gå ind i, sagde formanden, som mente, at fødselshjælpen vel ville komme i form af omtale i Folkeskolen og en positiv anmeldelse, hvis ellers kvaliteten var til det.

En afstemning viste, at otte gik ind for at bevilge penge til projektet, mens 16 var imod.

Tyrkisk konference

Den unge tyrkiske lærerforening Egitim-Sen havde søgt om støtte til en større uddannelseskonference.

- Vi har arbejdet sammen med den tyrkiske lærerforening, lige siden den var illegal. Nu er den blevet lovlig, men organisationens arbejde er stadig meget vanskelig. Derfor har de brug for, at vi og andre lærerforeninger i Vesteuropa støtter dem - både økonomisk og ved at deltage i deres arrangementer, sagde Anni Herfort, som oplyste, at Egitim-Sen selv kan betale halvdelen af udgifterne til konferencen, resten skal komme fra søsterorganisationer i udlandet.

Den tyske lærerorganisation GEW, Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft, har bevilget 15.000 mark, mens de norske, svenske, irske og engelske lærerfagforeninger hver støtter med et beløb, der svarer til 12.000 mark.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse bevilgede i enighed et tilsvarende beløb og vedtog, at Stig Andersen skal deltage i konferencen i Ankara i februar.

-th