Alle har ret til efteruddannelse

Arbejdsgiverne har pligt til at efteruddanne lærerne, men...

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det her er svært. Der kan stilles flere spørgsmål, end der kan gives svar. Så langt var hovedstyrelsen enig, da den i sidste uge diskuterede efteruddannelse i relation til de kommende overenskomstforhandlinger.

Sidste års finanslovsforlig og voksen- og efteruddannelsesreformen viser, at regeringen agter at lade uddannelserne dirigere mere og mere af markedskræfter og af en politik, som prioriterer kortuddannedes kurser på bekostning af blandt andre læreres efteruddannelse.

Dertil kan lægges, at flere og flere kommuner bruger de sparsomme midler til en målrettet lokal skoleudvikling og fælles kursusforløb, så den enkelte lærers ønsker og behov kommer meget langt nede i prioriteringen.

- Vi må konstatere, at lærerens tryghed i ansættelsen i dag også er afhængig af, om han eller hun kan omstille sig og kan reagere på de forventninger og krav, som arbejdet stiller, sagde pædagogisk udvalgs formand, Jørgen Stampe, da hovedstyrelsen drøftede problemerne.

- Det er ikke nok at sige, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for efteruddannelse, det må sikres, at hver enkelt ansat får både ret og pligt til kurser, derfor kan der argumenteres for, at noget af efteruddannelsen skal med i overenskomsten, mente han.

Jørgen Stampe ønskede problemerne ud til diskussion blandt medlemmerne, og selv om mange i hovedstyrelsen var dybt betænkelige ved forslaget, endte diskussionen dog i enighed. Om medlemsdiskussion.

- Der er ikke noget, der er for kompliceret til at blive lagt ud til medlemmerne, sagde Anni Herfort.

Det er altid dem, der mærker ændringerne, derfor må diskussionen også kunne tages af dem, mente hun.

- I et fremtidsperspektiv er det da muligt, at vi skal have efteruddannelsen med i overenskomsten, men ikke nu, sagde Astrid Schjødt Pedersen.

Det eneste, der er helt sikkert, er, at vi selv kommer til at betale, mente Rigmor Jark, mens både Stig Andersen og Henrik Billehøj talte for, at medlemmerne skulle med ind i diskussionen.

Bjarne Krogh kaldte det hele for et hovsa-forslag.

- Det er demokratisk bekymrende, hvis vi vil afskære medlemmerne fra at tage stilling, sagde Bo Rønne.

Jan Niedersøe havde tidligere været meget betænkelig, men nu gik han ind for forslaget.

Resultatet blev enighed om at sende et oplæg ud, så det kan komme med i eftersommerens skolediskussioner.

- En overenskomst, som slår fast, at efteruddannelse er både en ret og pligt, og en accept af, at efteruddannelsen er en del af kommunens lønudgift, vil betyde, at foreningen kan forlange egentlig medbestemmelse på området - både lokalt og centralt, sagde Jørgen Stampe.

Henrik Billehøj føjede til, at han fandt det vigtigt, at der kunne sættes ind over for den fjerdedel af lærerne, som aldrig tager frivilligt på kursus.

Ikke til Bruxelles

Jan Trojaborg efterlyste en begrundelse for, at forretningsudvalget var imod et forslag om en studietur til Bruxelles for hele hovedstyrelsen.

- En lang række beslutninger tages dernede, og jeg ved fra Martin Rømer, som jo repræsenterer foreningen i Bruxelles, at han får en masse henvendelser og besøg fra både kredsstyrelser og kommunerepræsentanter, sagde han.

- Vi har en mand i Bruxelles, netop fordi det er dér, der træffes en masse beslutninger om arbejdsforhold. Ham kan vi til enhver tid trække på og hente hjem til møder. DLF følger særdeles godt med i, hvad der foregår. Blandt andet derfor skal vi ikke derned i samlet flok, svarede Anni Herfort. Hun mente, at en sådan tur nemt kunne opfattes som en pamperrejse - uanset hvor meget deltagerne selv syntes, at de fik ud af det.

Retningslinier for hjælp

Foreningen bliver jævnligt bedt om hjælp i sager, hvor samarbejdet fungerer dårligt på en skole. Henvendelsen kommer typisk fra en lokalkreds eller fra kommunen og kredsen i fællesskab. Foreningen bidrager gerne til, at medlemmerne får et bedre psykisk arbejdsmiljø, og vil gerne være katalysator i en proces, så de involverede selv kan nå frem til løsninger. Men nogle problemer udvikler sig, så arbejdsgiveren vælger at køre en afskedigelsessag. I sådanne tilfælde er DLF's rolle alene at varetage det enkelte medlems sag.

Blandt andet på baggrund af de særdeles uheldige følgevirkninger, som sagen om fyring af en gruppe lærere i Haarby på Fyn fik, har organisationsudvalget og organisationskontorets medarbejdere gennemført en række grundige undersøgelser og diskussioner. Man vil til enhver tid være helt sikker på, at hvert eneste medlem får den rigtige hjælp. Et af resultaterne blev, at hovedstyrelsen vedtog et sæt retningslinier, som præciserer, hvordan arbejdet skal foregå. Tillidsrepræsentanter, skoleledere og lokalkredse informeres om retningslinierne.

Klar til konflikt

En enig hovedstyrelse vedtog en indstilling til kongressen i oktober om en tids- og handleplan for en eventuel konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1997. Som i 1995 vil en række kredse blive udtaget til strejke, og alt bliver gjort parat, så der kan udbetales konfliktstøtte til de overenskomstansatte medlemmer, som i givet fald skal strejke.

Spørgsmålet om opkrævning af konfliktkontingent blev udsat til augustmødet, så de to pensionistrepræsentanter får mulighed for at deltage i diskussionen. De deltog ikke i juni-mødet, fordi de var på kursus i Finland.

Powered by Labrador CMS