Lærerne uddelte vandflasker med sloganet på

Vestegnens lærere delte vand ud til forældrene

"Se mig i øjnene - og fortæl mig, at min undervisning bliver bedre af mindre forberedelse". Sådan lød sloganet, da Vestegnens lærere delte vandflasker og løbesedler ud i mandags.

Publiceret
Humøret var højt i Taastrup
Lærerne var også klar i Brøndby Strand
Der var overvejende positive reaktioner, da lærerne i Albertslund delte vand ud

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der stod lærere ved samtlige stationer på hele Vestegnen den 4. marts for at formidle budskabet om, at det er umuligt at få mere og bedre undervisning med mindre forberedelse. Ifølge lærerne er regeringens skolereform et angreb på kvaliteten af den uddannelse, børnene får.

Lærer ved Glostrup Skole Majbritt Brander fortæller:

"Der var mange tilkendegivelser fra både voksne og yngre medlemmer af befolkningen. Det hjælper jo lidt i kampen".

Majbritt Brander mødte blandt andre en bekymret bedsteforælder. "Hun var helt enig i lærernes bekymring og sagde: 'Hvordan skal det blive at gå i skole med dårligere forberedte lærere, så kan der jo ikke tages hensyn til min Oliver?'".

Ifølge lærerne var der stor opbakning blandt forældre og øvrige pendlere til synspunktet.

Der blev langet 12.000 flasker vand over disken mandag i Albertslund, Tåstrup, Høje Tåstrup, Husum, Ballerup, Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Brøndby Strand, Herlev og Brøndbyøster, og lærerne har efter sigende flere aktiviteter i ærmet i den kommende tid.

Powered by Labrador CMS