»Det er svært at komme i dybden. Derfor har jeg også valgt, at eleverne ikke har stile for. I matematik vælger jeg ofte den hurtige lærebogsløsning«, siger Peter D. Nielsen, der underviser 903 klokketimer om året.
»Det er svært at komme i dybden. Derfor har jeg også valgt, at eleverne ikke har stile for. I matematik vælger jeg ofte den hurtige lærebogsløsning«, siger Peter D. Nielsen, der underviser 903 klokketimer om året.

Danmarksrekord i undervisningstimer?

Lærer Peter D. Nielsen har 903 undervisningstimer om året på Vinderup Skole i Holstebro. Han er den lærer, Folkeskolen har været i kontakt med, som har flest undervisningstimer. Tæt samarbejde med en kollega og opgaveretning i timerne får tiden til at række.

Publiceret

Har du flere timer end Peter D.Nielsen?

Folkeskolen leder efter den lærer i Danmark, der harflest undervisningstimer - skriv gerne til os, hvis du er denlærer, eller du kender den kollega, der underviser meget.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

22 lektioner i matematik, dansk, historie og engelsk. Derudover en lejrskole, lektioner i motion og bevægelse og en del timer i lektiecafeen bringer Peter D. Nielsen op på 22,5 undervisningstimer i gennemsnit om ugen eller 30 lektioner. Han kan godt mærke, at han har flere konfrontationstimer end sidste år, men det er forberedelsen, der klemmer.

»Forberedelsen er blevet vanskeligere«, siger den 48-årige jyde, som har fuld tilstedeværelse på skolen.

Arbejder mindre

»Jeg tror faktisk, jeg arbejder mindre, for jeg har fri, når jeg er hjemme. Men på skolen farter vi rundt. Der er ingen tid til noget socialt, for forberedelsen skal puttes ind i alle de huller, der er«.

Han synes, der er mange nye forandringer, når arbejdstidslov og skolereform skal gennemføres på skolen på én gang. Han har valgt at følge reglerne til punkt og prikke.

»Jeg er meget firkantet. I går var der et møde, men jeg havde fået afspadsering 20 minutter, så derfor gik jeg, før mødet var slut. Jeg mødte en forælder på parkeringspladsen, der gerne ville snakke om en elev. Men jeg sagde, at han måtte kontakte mig i morgen, for nu havde jeg fri«, siger Peter D. Nielsen. »Når kommunen sætter os til at arbejde på den her måde, så er det også den måde, jeg arbejder på«. Han mærker indimellem stadig vreden, som dukkede op dengang i april, hvor KL's lockout lukkede døren til den skole, han har haft sit arbejdsliv på de sidste 16 år.

Powered by Labrador CMS