Frederiksberg kom først. Så fulgte København. Derefter satte en lang række kredse og kommuner underskrifter på arbejdstidsaftaler, der er udformet efter de principper, som KL og DLF blev enige om ved overenskomstforhandlingerne sidste år. DLF-medlemmer i 66 kommuner vil fra august arbejde under en arbejdstidsaftale, der har fokus på lærernes professionelle råderum.

»Vi er godt tilfredse med resultatet. Kredsene har gjort et kæmpearbejde. Omkring jul var vi meget spændte på, hvordan det gik, men resultatet er blevet rigtigt flot«, siger formand for DLF's overenskomstudvalg Lotte Lange.

57 kommuner har indgået en ny aftale, mens ni kommuner fortsætter med en arbejdstidsaftale, som de allerede havde, efter de samme principper. Fælles for aftalerne er, at lærerne selv og i team påtager sig ansvaret for undervisningen og de tilknyttede opgaver. De skal planlægge og fordele arbejdet. Det er lærernes ansvar at prioritere de behov, som opstår i forbindelse med under­visningen.

»Aftalen skulle meget gerne betyde, at den enkelte lærer kan sætte ind, hvor der er mest behov for det«, siger Lotte Lange.

Skolelederne har ansvar for at formulere krav for det pædagogiske arbejde. Lederen skal i samarbejde med lærerne blandt andet beskrive målene for undervisningen.

»Det er samarbejdet på skolen, der er udgangspunkt. Vi skal have en mere pædagogisk ledelse. Altså en leder, der indimellem er med i et team og med i klasserne. En mere pædagogisk ledelse er en af forudsætningerne for, at aftalen bliver en succes«, siger Lotte Lange.

Aftalen skal evalueres sammen med KL, men Lotte Lange pointerer, at DLF også gerne ser, at de enkelte lærere og skoler evaluerer, hvad de får ud af aftalen.

Succesfuld vej mod aftale

I Århus har man haft en særdeles positiv oplevelse af forhandlingerne frem mod en arbejdstidsaftale.

»Det har været et fælles projekt for skoleledere, forvaltning og os. Vi har koblet nogle ideer om afbureaukratisering på. Vi har haft mange gode diskussioner om skoleledelse, skoleudvikling og det vigtige i at give ansvaret til den lokale skole og skabe råderum både til skolen og til lærerne. Vi har fået en aftale og samtidig nogle sidegevinster«, siger formand for Århus Lærerforening Gordon Ørskov Madsen og understreger, at processen ikke er afsluttet, men er kommet godt fra start.

Han håber, at det gode forløb smitter af på arbejdet med den nye aftale på skolerne.

»Jeg forventer, at det råderum, lærerne skal have, bliver bedre. Jeg forventer også, at trivsel og arbejdsmiljø kommer mere i fokus som en forudsætning for god undervisning. Jeg tror, at det gode samarbejde, parterne har haft, er blevet givet videre til de enkelte skoler, så de hele tiden har fokus på, hvordan de løser de enkelte opgaver bedst muligt«.

Langt tilløb til god aftale

Nogle kredse og kommuner er tidligt i forløbet blevet enige om at gå efter en aftale, der først skal gælde fra skoleåret 2010-2011. I Kalundborg var fem kommuner blevet slået sammen. Derfor blev kreds og den nye storkommune hurtigt enige om at vente med at indgå en aftale.

»Der var mange ting, der ikke var faldet på plads ­efter kommunalreformen. Vi vil gøre et ordentligt stykke arbejde. Og vi vil have det helt derud, hvor lærerne også kommer med«, siger kredsformand i Kalundborg Lærerkreds Karen Sørensen.

Derfor har skolerne sat tid af til, at lærerne i arbejdstiden kan drøfte en ny aftale både i dette skoleår og i det næste. Karen Sørensen er netop ved at samle op på tilbagemeldingerne.

»Lærerne håber, at de får en mere attraktiv arbejdsplads, at der bliver plads til den professionelle lærer. Mere fleksibilitet. Større tillid. Mindre kontrol og større arbejdsglæde«, opsummerer hun de positive tilbagemeldinger.

Men lærerne i Kalundborg har også bekymringer.

»De går på, at der skal være en stor fælles forståelse for, hvordan man gør tingene på skolen. De er også bekymrede for, at de selv skal prioritere. De er bange for, at de vil det hele og derfor kommer til at arbejde for meget«, fortæller Karen Sørensen.

Kredsen og kommunen bruger lærernes tilbagemeldinger i de løbende forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale.

Arbejdstidsaftale vil tiltrække ansøgere

Medlem af DLF's hovedstyrelse og formand for Århus Lærerforening Gordon Ørskov Madsen forventer, at det får betydning for kommunernes muligheder for at rekruttere lærere, om de har indgået en ny arbejdstidsaftale.

»Aftalen får positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og arbejdsglæden og vil kunne lette presset i lærernes hverdag. Derfor vil den også blive et parameter, når lærere søger job. Nye lærere vil søge hen, hvor arbejdsvilkårene er de bedste«, siger han.

Undervisning

Opgaver i tilknytning til undervisningen

Andre opgaver

Undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen (for eksempel forberedelse, efterbehandling, samarbejde og udvikling) er kernen i lærernes arbejdstid.

Undervisningsopgaven løses inden for en overordnet tidsramme. Aftalen afsætter ikke længere tid til konkrete opgaver, det er lærerne og lederne, der løbende skal beslutte, hvilke aktiviteter der er brug for i undervisningen. Andre opgaver er aktiviteter, som ikke har umiddelbar tilknytning til undervisningen, for eksempel kurser og efter- og videreuddannelse.