Valgmøde: Tre kandidater med fælles drømme for Danmarks Lærerforening

Giv arbejdstidsaftalen liv, skab rum for lærernes professionelle dømmekraft og lyt til medlemmerne. Formandskandidaterne Anders Liltorp, Morten Kvist Refskov og Gordon Ørskov Madsen er enige om meget og alligevel forskellige. De rejser rundt til valgmøder i disse dage.

Publiceret

KANDIDATERNE

Gordon Ørskov Madsen har været formand for Aarhus Lærerforeningog er nu formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening,Anders Liltorp er formand for Rødovre Lærerforening og medlem afoverenskomstudvalget, Morten Kvist Refskov er formand for BallerupLærerforening og medlem af overenskomstudvalget. En fjerde kandidathar meldt sig på banen. Lærer og kredsstyrelsesmedlem i AlbertslundPia Henriksen. Desværre har hun fået en hjernerystelse og harderfor måttet melde afbud til alle de syv valgmøder, som erplanlagt rundt om i landet i disse dage.

Følg valgkampen på folkeskolen.dk/formandsvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre mænd med solide erfaringer fra det fagpolitiske arbejde i DLF bejler til posten som formand for Danmarks Lærerforening.

Hjernerystelse kan spænde ben for formandskandidat 

Da de tre herrer mandag eftermiddag træder ind i mødelokalet midt i Hillerød er det tydeligt, at de kender og respekterer hinanden. De hilser over kaffen, griner sammen og dæmper stemmen og vender noget med hinanden, som andre ikke hører. Mange af de omkring 20 nordsjællandske kongresdelegerede lærere, som er mødt op, har også et vist kendskab til de tre kandidater.

Først får hver kandidat et kvarter, der hurtigt bliver 20 minutter, hvor de præsenterer deres visioner for fremtiden for Danmarks Lærerforening. Derefter er der afsat en time til, at de delegerede kan stille spørgsmål og få svar.

Den nye arbejdstidsaftale, plads til lærernes professionelle dømmekraft, politisk indflydelse, gennemslagskraft i medierne og involvering af kredse og medlemmer i DLF's arbejde er emner, som alle kommer ind på.  Når det gælder medlemsindflydelse kommer alle tre med bud på, hvordan medlemmerne kommer tættere på DLF.

Liltorp: Styrk medlemsinddragelsen

Anders Liltorp åbner i sit oplæg op for, hvordan DLF kan blive bedre til at styrke medlemsinddragelsen.

 

"Jeg ser det som en måde at være et arbejdsfællesskab. At man inspireres af hinanden. At man hjælper hinanden, og at man tør involvere sig i, hvad der foregår hos sin nabo. Hovedforeningen skal være involverende i praksis", siger han og kommer med et eksempel, hvor et kredsstyrelsesmedlem fra Odense og hovedstyrelsesmedlem deltager i Hillerøds arbejde med at implementere arbejdstidsaftalen ved at dukke op til et fagligt klub møde og lytte til medlemmerne i Hillerød. Mødet på tværs af landet skulle ikke erstatte, men supplere de digitale opsamlinger som DLF allerede laver med danmarkskort over lokalaftaler med mere.

"Jo større indsigt vi har, jo stærkere mener jeg også, at vi vil kunne træffe beslutninger med en vis legitimitet i forhold til det, som betyder noget for medlemmernes verden", siger han.

Anders Liltorp: Mere medlemsdemokrati og bedre omdømme

Refskov: Lad os samles om det fælles

Morten Kvist Refskov mener også, at det er tid til at lade "forandringens vinde blæse over foreningens indre liv". Han mener, at det er vigtigt at holde fast i, at der er mere der binder DLF sammen, end der skiller.

"Diskussionen om A20 (den netop vedtagne arbejdstidsaftale, red.) har været meget barsk og har skabt en del polarisering blandt vores medlemmer. I hvert fald er der en del medlemmer, som har en opfattelse af, at foreningen er meget fjern. Den slags tager vi alle dybt alvorligt. Men vi er nødt til at gøre noget aktivt for at komme det i møde. Jeg mener, at jeg er til stede både i det personlige møde og debatterer på de virtuelle platforme. Vi må stå op for det, vi har besluttet, og tage ansvar for det", siger han og mener, at han som hovedstyrelsesmedlem og kredsformand nogle gange føler, han kommer for sent ind i de politiske processer.

Han lægger op til faste årlige fællesmøder for formændene for alle de lokale lærerkredse.

Morten Refskov: En mere lyttende fagforening 

"Ikke af orienterende karakter, men om nogle forhold som fylder lokalt, som vi prøver i fællesskab forsøger at finde løsninger på. Det betyder også noget at komme ud at lytte. En stor del af vores arbejde er at lytte og på den måde finde handlinger, som kan skabe noget fælles. Jeg vil love, at jeg vil prioritere i min kalender at have et årligt møde med det forpligtende kredssamarbejde (Lærerforeningens kredse er samlet i 11 lokale samarbejder, red.), hvor jeg alene ville lytte til, hvad der rører sig derude".

Ørskov Madsen: Brug de lokale erfaringer mere

Gordon Ørskov Madsen mener, DLF bør lære af processen op mod indgåelsen af arbejdstidsaftalen, hvor viden fra kredsene blev bragt i spil for at nå en fælles aftale. Han så gerne, at den lokale viden i større grad end i dag blev delt.

Gordon Ørskov: Mere frihed og ansvar til lærerne

"Vi arbejder forskelligt, vi har forskellige rammevilkår, men der er opgaver, som vi alle skal løse. Kunne vi ikke bringe det mere i spil? Jeg kunne godt tænke mig, at vi organiserede nogle netværk, hvor man inviterer medlemmer fra de forpligtende kredssamarbejder ind. Vi laver papirer, men vi udvikler primært redskaber, der bliver prøvet af, og så bliver de stillet til rådighed for alle", siger han og understregede ligesom de andre, at der også fremover skal arbejdes med arbejdstidsaftalen.

"Den aftale, vi har i dag, er ikke perfekt. Den skal udvikles. Jeg er træt af den 60 timers bagatelgrænse på opgaveoversigten", siger han som eksempel og tilføjer: "Vi er ikke i mål, men vi har taget væsentlige skridt, som vi skal arbejde videre på".

Her er svar på syv spørgsmål om arbejdstidsforliget

Tre forskellige personer

Hvordan adskiller I jer fra hinanden? lyder det første spørgsmål fra tilhørerne.

Anders Liltorp fortæller, at de har lavet en aftale om ikke at kommentere på hinanden.

Morten Kvist Refskov uddyber: "I store træk er vi enige i de mål og drømme, vi har for foreningen. Heldigvis - for lige meget hvad er vi også sammen om det fremover. Det er et personvalg. Man skal vælge den kandidat, som man mener bedst kan forløse det potentiale, der er i foreningen. Det er ikke odiøst. Det er sådan, det er".

En anden vil vide, hvordan kandidaterne vil hjælpe lærerkredsene i de kommuner med meget begrænsede resurser.

Gordon Ørskov Madsen mener, DLF skal blive klogere på den kommunale økonomi:

"Vi skal være skarpere til analyserne. Vi skal være eksperter i kommunal økonomi. Vi skal have opbygget argumenter, og så skal vi være vedholdende - grænsende til det stædige", siger han og fremhæver de millioner, som folketingspolitikerne har sat af til lærerstillinger.

Drøftelserne om 'lærermilliarden' går snart i gang: "Der er i høj grad brug for flere lærere" 

Hvis nogen får at vide, at de ikke bruges til lærerstillinger, så skal DLF holde fast og sætte fokus på det.

"Det er ikke ligegyldigt, om det bliver lærerstillinger eller pædagogstillinger", siger han.

Morten Refskov mener, at DLF generelt har brugt for lidt energi på "velfærdsdanmark og de resurser, der er til det".

Anders Liltorp mener, at DLF skal være bedre til at hjælpe lærerkredse i den situation.

"Man skal ikke stå alene med sådan en opgave. Det skal altid foregå i fællesskab. Vi kan blive meget bedre til at rykke ud. Vi har analysekraft", siger Anders Liltorp.

DLF's position i dag

Sidst på arrangementet vil en tilhører vide, om DLF er tilbage, hvor man var før 2013 eller, hvor man var i 2013:

"Hvilket udviklingstrin er vi på?"

Gordon Ørskov håber og tror, at hans begejstring for arbejdstidsaftalen kommer til at holde stik:

"Jeg håber og tror, at når vi når to, tre, fire år frem, så har det her betydet reelle forbedringer og forandringer af lærernes vilkår. Vi kan ikke se i aftalen, at du skal have max. 25 lektioner, men vi kan se i aftalen, at der er konkrete forpligtelser til at skabe nogle vilkår for lærerne, så man kan magte opgaven", siger han.

"Det er en anden skala, vi har bevæget os over i. Andre organisationer kigger på, hvordan vi har fået indflydelse på, hvordan arbejdstidsresursen bliver prioriteret".

Anders Liltorp mener, at DLF er startet forfra.

"Der er skabt et helt nyt fundament. Hvis vi skal klappe os selv på skulderen, så har vi faktisk måske løst den gordiske knude i forhold til klassiske overenskomstforhandlinger på det offentlige område", siger han og peger på, at arbejdstidskommission og forhandlinger om arbejdstid i perioden mellem overenskomstforhandlinger faktisk har givet et resultat i en svær situation.

"Du kan ikke sammenligne det med noget, vi har haft før. Det er ikke nødvendigvis, det bedste, men hvis du ser på potentialet og nyskabelsen i en overenskomstmæssig forstand, så skal man ikke undervurdere det".

Morten Kvist Refskov mener ikke, det er svært at vurdere.

"Den aftale, vi har, er væsentlig ringere, end det vi har haft før. Vi vidste godt, at det var dér, vi ville ende. Hvis vi kigger på A08 (arbejdstidsaftalen fra 2008, red.), var der også elementer, der handlede om samarbejde, og vi skulle ville noget med skolen i fællesskab. Men vi er ikke, hvor vi var. Der er forsvundet 15-17 procent af lærerstillingerne siden, så der er klart, at vi er et andet sted. Det er et nyt kapitel, vi tager hul på. Det er den ærlige og mest rigtige udlægning".

I løbet af de næste par dage bliver der holdt valgmøder for delegerede til DLF's kongres på Sjælland, Fyn, Nordjylland og København. Der har været holdt valgmøder i Kolding og Aarhus.