Hm, der er altså ingen aftale til afstemning før sommerferien.

Forhandlingerne om lærernes arbejdstid har foregået, siden man startede på overenskomstforhandlingerne i 2012, med henblik på at nå et resultat i 2013. Altså for ca. 8 år siden.

Så det er da klart, at KL og DLF har brug for en tænkepause, for der har jo stort set ikke været tid til at forberede sig og tænke det igennem!

Hvornår skal man strejke? Det skal vi, når vi oplever nogle vilkår, som er ubærlige - det være sig løn eller arbejdsvilkår. Er vi der nu?

Der er ingen tvivl om, at man ikke kan holde til at være lærer i den danske folkeskole, hvis der ikke snart sker nogle drastiske forbedringer med vores arbejdsforhold og i folkeskolen.

Hvis både nuværende og kommende lærere skal kunne være velfungerende mennesker - både på arbejdet og som familiemennesker - ja, så skal presset i opgaverne ændres, og det skal ændres markant.   

Jeg har savnet at se vores fagforening troppe op på vores skoler og i stedet opfordre alle medlemmer til at arbejde nøje efter reglerne. Det var måske det eneste, der allerede nu kunne have skabt forståelse og lydhørhed i befolkningen, at det mærkes på den konkrete undervisning med de urimeligt overbelastede arbejdsvilkår, vi er underlagt.

Det er tankevækkende, at de kommende folkeskolelærere allerede går i folkeskolen nu. Hvad skal de mon formidle til i historie og samfundsfag om dette uskønne forløb?

Hvad er den allersidste udvej for at få KL og andre til at lytte til os? Vi kan nedlægge arbejde.

Vi kan stille og roligt nedlægge arbejde, fortælle ligeud, at arbejdsvilkårene er sådan, at vi ikke kan givet børnene det mest nødvendige. 

Hvis KL igen skulle få den ide at lockoute os, må de jo se, om de kan "trylle" 50.000 nye lærere frem - selvfølgelig kan vi vinde.

Vi skal stå sammen, og i sidste ende har vi ingen anden udvej end at nedlægge arbejdet, hvis KL ikke vil flytte sig.

Man skal have afprøvet alle andre veje inden strejkevåbnet tages i brug – men har vi ikke gjort det?

Det er KL's ansvar at skolerne er åbne, ikke DLF's!

Af de 10.000 lærere, der stemte nej til kommissionen i 2018, blev ingen positivt overraskede over rapporten, mandatet og ikke-aftalen fra periodeforhandlingerne. Gjorde de andre lærere?

"Det er første gang siden 2013, at vi er kommet så langt,” siger Anders Bondo.

Betyder det så, at KL har nærmet sig vores krav og ønsker, eller er det os, som har givet KL, hvad de vil have?

Det er altså provokerende at se, når Anders Bondo smiler og siger, at der er så mange positive ting.

Eleverne i den danske folkeskole skal være vores fremtid, og der er blevet sparet så meget, at der ikke engang er råd til engangsmaterialer eller udredninger.  

Hvor meget mere skal vi tage? Og tager vi alt KL byder os, hvorfor skulle de så komme os i møde?

Det er tid til at vise, at nok er nok.  Nu har KL kørt rundt med os i 7 år, og vi har kolleger rundt omkring i landet, som underviser 29-30 lektioner om ugen med en forberedelsesfaktor, der er til grin.   

Vi - franarrede, umyndiggjorte, mistillidsfulde, vrede og undertrykte – lytter ikke til Bondos flotte ord om håb og tro, for vi kigger bagud og vurderer KL på deres handlinger og finder ikke en lærer i landet, som har tillid til KL. Så er det da paradoksalt at høre formanden fortælle, at vi tror på det her?

For det er stærkt usandsynligt, at vi kan stemme ja til en aftale, der bygger på det, vi får budt af KL.

Så vi må strejke og standse hjulene. Start med at stemme nej til at blåstemple LOV 409.

God sommerferie snarligt - og lad os så varme op til et stærkt, sundt og ægte svar til Michael Ziegler og Moderniseringsstyrelsen forklædt som Lærerkommission!