I en stor medlemsundersøgelse i Danmarks Lærerforening fortæller hver tredje folkeskolelærer, at de kigger mod andre kommuner i håb om at komme til at arbejde under bedre betingelser. 

Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening, synes, at tendensen er bekymrende.

"Det skyldes den store usikkerhed, der er, når der ikke er nogle regulerede rammer", siger hun. "Når man får lyst til at kigge mod andre kommuner, er det jo fordi, man netop ønsker at arbejde under sådanne regulerede rammer, der sikrer ro til at forberede undervisningen. På sigt vil det jo give et problem i de kommuner, hvor lærerne søger væk fra", siger hun.

To ud af tre lærere overvejer at skifte branche

KL: Tillid er vejen, ikke aftaler

Formand for KL's løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler, mener ikke, at der skal indgås lokalaftaler.

"Det er bedst at lade være med at lave lokalaftaler. Den bedste måde at få et tillidsfuldt samarbejde på, er at bevæge sig inden for de rammer, som ligger i lov 409", siger han.

"De lokale skoleledere skal udvise tillid til sine medarbejdere og omvendt, for så er det ikke nødvendigt at indskrænke ledelsesrummet med lokalaftaler".

Mange af lærerne - medarbejderne - har udvist stor utilfredshed med der rammer, som lov 409 foreskriver. Den utilfredshed tror Michael Ziegler er midlertidig. 

"Det skyldes i høj grad den usikkerhed, der er for lærerne. Det er helt naturligt, at den er der. Men når kommunalbestyrelserne har truffet beslutning om deres skolevæsen, og dette bliver omsat ude på skolerne, så tror jeg, vi ser, at utilfredsheden falder", siger han.

Hjemmel i loven for lokalaftaler

Paragraf 2 i lov 409 åbner op for, at landets 98 kommuner kan indgå lokalaftaler med lærerkredsene.

Debat: Arbejder du hjemme næste år?

Foreløbigt følger flertallet af kommuner dog udmeldingen fra KL og regeringen om ikke at indgå aftaler. Men blandt andre Ballerup, Lyngby-Taarbæk og Silkeborg Kommune skiller sig ud fra flokken. I de tre kommuner har kommunerne indgået aftaler med den lokale lærerkreds om arbejdsvilkårene. I Lyngby-Taarbæk er lærerne fx sikret, at de ikke får mere end 26 lektioners undervisning om ugen. Lokalaftalen i Lyngby-Taarbæk har allerede nu ført til, at lærere fra omkringliggende kommuner har ytret ønske om at komme til at arbejde på en af kommunens skoler.

"Vi oplever en stigende interesse, ja. Der har været henvendelser løbende, både på mail og på anden måde", siger Ole Porsgaard, der er formand for den lokale lærerkreds.

Aftale: Loft over undervisningstiden i Lyngby-Taarbæk

Det samme gør sig gældende i Silkeborg og Ballerupr kredsenes formænd. Det betyder jo så nødvendigvis, at lærerne siver fra andre kommuner, hvilket en rundspørge til flere kredse har bekræftet.

Tendensen er endnu ikke så udtalt, at den er dokumenterbar, men på generalforsamlinger, faglige møder og ude i lærerværelserne er der meget snak om emnet, siger kredsformændene.