"Vi har fået brudt den ekstreme styring, som vi har oplevet fra Moderniseringsstyrelsen. Og det kunne vi ikke have gjort uden det fantastiske sammenhold", lyder det fra lærernes formand Anders Bondo.

Bondo: Vi fik ikke en aftale, men vi fik brudt 'den ekstreme styring'

Lærerne har grund til at være skuffede over, at det ikke blev til en arbejdstidsaftale i 2018, erkender Anders Bondo i dette interview. Men det historiske sammenhold har skabt et grundlæggende nyt forhandlingsklima, som vil komme både lærerne og de andre offentligt ansatte til gode.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det røde halstørklæde, der flere gange er blevet vist frem i fremstrakte arme med teksten 'En løsning for alle', hænger om halsen. I hånden er et glas fejringsbobler.

Lærernes formand er omgivet af høj musik og glade aktivister, der har ventet på kulminationen på de fem måneders overenskomstforhandlinger.

Statens topforhandlere innovationsminister Sophie Løhde og CFU-formand Flemming Vinther har for få minutter siden præsenteret et forlig på statens område. Dermed skal ingen af de dansende aktivister eller de andre godt 750.000 offentligt ansatte sendes på gaderne i en konflikt, der lå klar til at lamme store dele af samfundet.

Men han understreger, at han forventer, at forliget for lærerne bliver starten på en lysere fremtid.

"Vi har været udfordret af, at vi ikke har haft et fælles billede af, hvordan det går i folkeskolen. Nu får vi et fælles billede".

"Hvis man læser teksten, er det helt overraskende - synes jeg - at begge parter - og ikke mindst KL - har været parate til at sige,  at vi frigiver en stor del af den bestemmelsesret, vi normalt vil have til en kommissionsformand. Derfor er det her noget helt, helt andet, end det vi har oplevet før", siger Anders Bondo om aftalen.

Ordet 'forpligter' optræder flere steder

Læser man aftalen kan man se, at parterne er blevet enige om "en forpligtende afdækning og et forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstid og andre tiltag, der fremmer god undervisning".

Parterne "forpligter" sig også til at "stille rimelige ressourcer til rådighed for analyser, møder og andre relevante opgaver, der fremmer processen". Og så fremgår det af aftalepapiret, at KL og lærerne har "et fælles ønske om et fornyet samarbejde mellem KL og LC og en ny start for folkeskolen".

I gennem hele forhandlingsforløbet har der været et kæmpe fokus på, at der denne gang skulle laves en aftale om lærernes arbejdstid. De offentlige organisationer havde nemlig givet hinanden håndtryk på at indgå i en historisk musketer-ed, hvor en aftale med lærerne var én af tre hovedkrav, der skulle indløses.

Selvom forhandlingerne nu er slut, betyder det ifølge Anders Bondo ikke, at de andre organisationer nu glemmer lærerne.

"Jeg har fået mange tilkendegivelser fra formændene i de andre organisationer, hvor de skriver, at vi svigter ikke lærerne".

"Det er vigtigt at forstå, at de stadigvæk bakker os op. Denne her aftale er ikke indgået af Lærernes Centralorganisation. Det er CFU's aftale, og det er Forhandlingsfællesskabets aftale. Vi tror allesammen på det projekt, vi har sat i gang. Og derfor vil de følge os", siger Anders Bondo, der selv har været topforhandler for alle de kommunalt ansatte i Forhandlignsfællesskabet og næstformand i CFU, der forhandler overenskomst på vegne af de statsligt ansatte.

Vi var ikke kommet nogen vegne uden opbakningen 

Hvad tror du, at I kunne have opnået, hvis ikke der havde været denne her opbakning fra de andre organisationer til lærerne?

"Jeg tror aldrig nogensinde, at vi var kommet ind i det forløb, som så ender med, at vi og KL faktisk begynder at tale sammen på en anden måde. Jeg kan godt forstå, at man siger, at når de ikke vil give os en kvartalsnorm, hvorfor skal man så tro, at de vil samarbejde med os".

"Men man skal bare vide, at lige præcis vores arbejdstidsregler er et politisk projekt, hvor Folketinget i 2013 gik ind og lovgav om nogle regler, uden vi nogensinde var i reelle forhandlinger. Det er der så stor politisk bevågenhed på selv her fem år efter, og det har været med til blokere for, at vi kunne finde en fælles løsning med arbejdsgiverne". 

"Nu får vi et helt andet afsæt, fordi vi får denne her anbefaling fra kommisionen. Det kan være det, der løser op for den politiske styring, der har været af forhandlingerne indtil nu".

"Vi har fået brudt den ekstreme styring"

Ifølge Anders Bondo har det fornyede sammenhold mellem lønmodtagerorganisationerne, som har adskilt dette års overenskomstforhandlinger fra de tidligere, været helt afgørende for at bryde med den styring, som han mener, der især er kommet fra Moderniseringsstyrelsen.

"Vi har fået brudt den ekstreme styring, som vi har oplevet fra Moderniseringsstyrelsen. Og det kunne vi ikke have gjort uden det fantastiske sammenhold".

 

"Vi har fået brudt med det forhandlingsklima, som vi har været igennem i mange perioder efterhånden. Jeg forstår lærernes skuffelse, men jeg håber på, at de er med på, at der er noget, der peger frem i forhold til det, vi har været igennem nu".

"Hvis jeg skal blive lidt fremtidsorienteret kan den løsning, vi har fundet måske være en, vi kan bruge fremadrettet. Jeg har været med til overenskomstforhandlinger siden 2005. Vi møder op, og vi stiller krav, og vi går ind i infight med hinanden. Men det, vi prøver at skabe her, er at vi skal skabe et fælles grundlag på forhånd, inden vi går ind i forhandlingerne".

Se eller gense Anders Bondo Christensens præsentation af lærerforliget for pressen fredag eftermiddag:

Powered by Labrador CMS