”En læsetest kommer let til at lyde grimt, men vi evaluerer alle elever, for de har ret til at vide, hvor de ligger i læsning, uanset hvor de er i deres udvikling”. 

Ordene kommer fra læsekonsulent Anja van den Bosch fra Albertslund Kommune. 

Alle har ret til at få evalueret deres sprog- og læsekompetencer en gang om året, og det gælder også de 100 elever på Brøndagerskolen, som er en specialskole for elever med autisme.

En af de erfarne lærere på Brøndagerskolen blev uddannet læsevejleder i 2016. Året efter blev Anja van den Bosch ansat til at udvikle en sprog- og læsehandleplan for hele kommunen. I den proces talte hun med alle skoler, også Brøndagerskolen.

Samtidig understøttede hun udviklingstendenser på den enkelte skole, og det førte til et tæt samarbejde med læsevejleder Susanne Karstensen, om, hvordan man i praksis laver en systematisk evaluering af læseudviklingen hos specialskolens elever.

”Spørgsmålet er, hvilke elever læsevejlederen skal koncentrere sig om, når hun har 100 elever, som ligger spredt i læsning og sproglig udvikling. Det skal jeg understøtte med afsæt i det kommunale fokus om, at alle elever skal evalueres en gang om året”, siger Anja van den Bosch.

Eleverne deles ind i 5 niveauer

Den kommunale måde at evaluere på i almenskolen kan ikke overføres til specialområdet. Derfor udviklede Brøndagerskolens læsevejleder et værktøj med fem kategorier i hver sin farve:

• Hvid – ingen opmærksomhed: Eleven viser ingen opmærksomhed på bogstaver og lyd.
• Rød – symbolsk: Eleven kan legeskrive og legelæse og ved, at billeder repræsenterer ord.
• Gul – logografisk: Eleven genkender ord ud fra en helhed som visuelle træk. For eksempel består ordet sol af en slange, en cirkel og en lang. Her placeres elever, som udelukkende læser ved hjælp af ordbilleder.
• Grøn – alfabetisk: Eleven ved, at der til hvert bogstav hører særlige lyde, og at et ord sættes sammen af bogstavlyde. Eleven behøver ikke kende alle bogstaver og bogstavlyde. Eleven kan klappe stavelser.
• Blå – ortografisk: Eleven har automatiseret og ubesværet læsning. Ord afkodes direkte og ubevidst. Forskellige læsestrategier benyttes.

Læsevejleder koncentrerer sig om tre farver

Anja van den Bosch har sparret med læsevejleder Susanne Karstensen om, hvad hun gør, når mange elever lander i hvid kategori.

”Det er min rolle at stille spørgsmål, som lyser på de blinde pletter, så jeg får Susanne til at reflektere. Det er for eksempel begrænset, hvor meget hun kan hjælpe eleverne i hvid kasse, fordi de har helt andre udfordringer, som ergo- og fysioterapeuterne tager sig af ved at arbejde med sansestimuli og udholdenhed”.

I stedet koncentrerer Susanne Karstensen sig om eleverne i gul, grøn og blå, hvor eleverne ganske vist læser ubesværet, men kan have problemer med at forstå teksten.

Udfordringen på Børndagerskolen er, at eleverne er delt i grupper efter alder og ikke deres udviklingstrin.

”Der kan sidde hele spektret af udviklingstrin i en gruppe på syv elever, og derfor er læsevejlederen tæt koblet på det enkelte barn, for hun kan ikke bare sige til lærerne, at de skal gøre sådan og sådan for den samlede gruppe". 

"Nogle grupper er Susanne med i, og i andre sparrer hun med lærerne. Hun arrangerer også intense forløb, hvis lærerne for eksempel skal læres op i en metodik”, fortæller Anja van den Bosch.

Skærpet fokus gør en forskel for eleverne

Værktøjet er ikke kun et internt redskab for læsevejlederen, understreger læsekonsulenten fra Albertslund.

”Alle elever på skolen er omfattet af redskabet. Derfor bliver det ikke de team, der råber højst, som får adgang til læsevejlederen. Susanne går systematisk til værks i alle grupper, og på den måde har hendes samarbejde med lærerne udviklet sig”.

Samtidig kan lærere, læsevejleder og skoleledelse genbesøge dataene fra evalueringerne.

”Det er ikke bare synsninger, men konkrete data, som kan bruges til at fortolke og se mønstre og til at reflektere over, hvad det kalder på af indsatser. Det gør en forskel for eleverne, at der er et skærpet fokus på deres nærmeste udviklingszone, uanset om de ikke har opmærksomhed på bogstaverne, eller om de læser Harry Potter og måske skal til afgangsprøve”, siger Anja van den Bosch.

Nysgerrighed efter elevernes nærmeste udviklingszone i læsning smitter af på andre områder. For eksempel er Brøndagerskolen også begyndt at se systematisk på elevernes matematiske kompetencer.

”Læring er blevet et tydeligere begreb, fordi evalueringerne giver lærerne større viden om, hvordan de kan udfordre, træne og understøtte elevernes nærmeste udviklingszone. For eksempel ser vi sidst på skoleåret, at lærere, som skal skifte gruppe efter sommerferien, læser op på evalueringerne af deres nye elever, så de bedre kan tilrettelægge undervisningen fra skoleårets start”.

Eleverne ser ud til at være bedre læsere

En opgørelse fra det første skoleår med det nye evalueringsværktøj viser, hvor mange elever der lå i hvert af de fem niveauer i læsning. 

Siden er der lavet tilsvarende opgørelser hvert år, men Anja van den Bocsh har ikke foretaget en sammenligning af dem. Læsevejlederens afrapporteringer tyder dog på, at der er sket en progression.

”Der er kommet flere elever i blå og grøn, så det tyder på, at eleverne bliver bedre til at læse, når de understøttes af en systematisk tilgang", siger hun. 

"Jeg er fristet til at sige, at det har ført til et læringsmiljø, som kommer eleverne til gode. Alle udvikler sig, og nogle skal have nye udviklingsmål, og det kan ses i, at de bevæger sig et farveniveau op, mens andre går ikke så hurtigt frem. Der er potentiale til at se mere nøjagtigt på elevprogressionen år for år”, sammenfatter læsekonsulenten.

Brøndagerskolens arbejde med sprog og læsning har krævet vedholdenhed, samarbejde og udvikling af systematik. Afsættet har været vejlederens fokus og vision.

”Susanne begyndte med at spørge sig selv, hvordan skolen kunne profitere af, at hun var blevet læsevejleder. Deraf kom visionen om at udvikle en kategorisering af elevernes læseniveau, og den blev mødt med nysgerrighed af ledelsen”, siger Anja van den Bosch.