
Uvildig undersøgelse af skole – og kommune
Konsulentfirma skal undersøge muligt snyd og problemer med arbejdsmiljøet på Søndervangskolen i Aarhus.
Anklagerne om snyd med afgangsprøver, tilfredshedsundersøgelser, gavekort, fraværstal og andet, som er kommet frem gennem den seneste måneds afdækning af forholdene på Søndervangskolen, skal nu undersøges til bunds og helt tilbage til 2016.
Efter efterårsferien begynder et konsulentfirma at kulegrave, hvad der er foregået på den kendte Aarhus-skole Søndervangskolen - og hvad kommunens rolle har været.