Formand for Århus Lærerforening Søren Aakjær er meget positiv over kommunens nye projekt.

Aarhus-lærere efteruddannes til flere linjefag

Aarhus Kommune sætter et projekt i gang, hvor lærerne skal efteruddannes i fag, de underviser i selv om de ikke har linjefag. Formanden for Århus Lærerforening Søren Aakjær er positiv.

Publiceret Senest opdateret

Linjefagsdækning i aarhuskommune 

91 procent af eleverne har enlinjefagsuddannet lærer til sløjd, 85 procent til tysk og 82procent til musik og fysik/kemi. Til sammenligning har kun 33procent en linjefagsuddannet lærer til natur/teknik, mens tallet erhelt i bund ved 22 procent i kristendomskundskab.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningens kvalitet i folkeskolen skal løftes i Aarhus Kommune ved at give lærerne efteruddannelse i de fag, de underviser i uden at have undervisningskompetence til det.  Tiltaget kommer, fordi børn- og ungeforvaltningens kvalitetsrapportering viste, at linjefagsdækningen i kommunen varierer meget.

»Der kan være gode grunde til, at andre lærere underviser, men man må have en forventning om, at det at være uddannet i et bestemt fag også alt andet lige giver en bedre undervisning. Et dybt kendskab til afkrogene i et fag skulle gerne være et bedre afsæt for undervisning. Derfor skal vi tilstræbe, at det er linjefagslærere, der underviser i fagene,« siger børn og unge-rådmand Kristian Würtz (S) til JP Aarhus.

Kompetente lærere og faglig begejstring giver gode karakterer

Kommunens børn- og ungeforvaltning er i samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen og VIA University College ved at planlægge efteruddannelsesforløbet. Århus Lærerforening og Århus Skolelederforening har også været med fra start.

Ledige lærere i jobrotation Efteruddannelsen bliver et rotationsprojekt, hvor ledige lærere vikarierer, mens de ansatte lærere er på efteruddannelse. Det glæder formand for Århus lærerforening Søren Aakjær.

DLF: Jobrotation udsætter ledighedsproblemet

"Det er rigtig godt, at lærerne får efteruddannelse i de fag, de mangler undervisningskompetence i, men som de alligevel har været nødt til at undervise i, fordi det ikke har været muligt at ansætte flere lærere i kommunen. Samtidig hjælper det de ledige lærere gennem rotationen. Det er en rigtig fin løsning", siger han til folkeskolen.dk

Ledig lærer vikarierer for fastansatte på efteruddannelse

Søren Aakjær forventer, at rotationsprojektet kommer i gang omkring årsskiftet, fordi det er der, rotationspuljen bliver fyldt op igen.