”Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?” og ”har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?”. Det er to spørgsmål, som Arbejdstilsynet har stillet danske lønmodtagere. 

Tænketanken Cevea har analyseret svarene, brudt dem op i faggrupper og set på om faggrupper dels var omsorgskrævende, dels om de var enten mande- eller kvindedominerede.

Analysen viser, at fem af de syv brancher, der er følelsesmæssigt mest krævende, er kvindedominerede - hvilket i analysen defineres ved, at mindst 60 procent af de ansatte er kvinder. 

Det drejer sig om brancherne ’hospitaler’, ’døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’daginstitutioner’, ’læger, tandlæger, dyrlæger’ og ’undervisning’. De to øvrige er ’religiøse institutioner’ og ’politi, beredskab, fængsler’.

Branchen ’undervisere’, som indeholder folkeskolelærere, topper alle de andre, når det handler om oplevelsen af at stå i ’følelsesmæssigt krævende situationer’. En følelse, som 40 procent oplever ’ofte’ eller ’altid’. 

Til sammenligning oplever 35 procent af ansatte i daginstitutioner det samme – og kun 11 procent af ansatte udenfor de syv mest følelsesmæssigt krævende brancher.

Lidt bedre ser det ud for undervisernes oplevelse af at have relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere. 

Det svarer 22 procent, at de ’ofte’ eller ’altid’ har, og det er omtrent midt i feltet af de analyserede brancher – men over dobbelt så mange som ansatte i brancher udenfor de syv. Her er tallet nemlig 10 procent.

Krav om umulig effektivisering stresser

Ifølge ph.d. og docent på Københavns Professionshøjskole Nana Vaaben, som forsker i, hvordan ledelse, styring og organisering indvirker på læreres motivation og arbejdsglæde er det formentlig et misforhold mellem forventningerne til lærernes arbejde og den virkelig, lærerne står i, der er årsag til, at så mange ofte oplever at stå i følelsesmæssigt krævende situationer.

”Jeg hælder til en forklaring om, at lærere og andre omsorgsarbejdere oplever det følelsesmæssige pres, de gør, fordi vi som samfund stiller krav om, at de skal effektivisere noget arbejde, der ikke lader sig effektivisere”, forklarer hun.

Nana Vaaben har tidligere selv stået bag blandt andet en undersøgelse om læreres ’moralske stress’.

”Det er ikke muligt at effektivisere, hvordan børn bliver socialiseret. Vi kan ikke trøste dem hurtigere, end vi kan, vi kan ikke engang forestille os, at der bliver udviklet teknologi, som gør, at man kan putte flere børn ind i klassen eller sfo’en og så kan de lære det samme eller trives lige så godt. Og hvis vi kunne udvikle sådan en teknologi, er det nok ikke et sted, vi selv ville have lyst til at sende vores børn hen”, fortsætter hun. 

”Alligevel forestiller man sig, at undervisning og omsorg skal effektiviseres med en vis procentdel om året. Det lader sig ikke gøre. Men på den måde får man skabt de perfekte betingelser for både moralsk stress og almindelig stress”.

Nana Vaaben henviser til strygekvartetter som skoleeksemplet på en branche, der ikke kan effektiviseres:

”De fire musikere i kvartetten spiller Beethoven med samme hastighed, som man gjorde, dengang Beethoven skrev sin musik. Der har med andre ord ikke været nogen effektivisering i over 200 år. For man kan ikke gøre det hurtigere uden at ødelægge ’produktet’. Det er lidt det samme med omsorgsarbejde”, forklarer hun.

Kvinder er ikke specielt stressfølsomme

Kvinder står altså meget oftere end mænd i følelsesmæssigt krævende situationer på grund af de brancher, de arbejder i. Men Ceveas analyse viser også, at brancherne ikke er følelsesmæssigt krævende, fordi kvinder er mere tilbøjelige til at føle sig følelsesmæssigt belastet. 

For der er ingen signifikante forskelle i mænd og kvinders vurdering af de følelsesmæssige krav i de kvindedominerede erhverv.

Desuden er branchen ”Frisører og anden personlig pleje” en kvindedomineret branche, hvor de ansatte ikke oplever følelsesmæssige krav i stort omfang, ligesom brancherne ’Religiøse institutioner og begravelsesvæsen’ og ’Politi, beredskab og fængsel’ er brancher med høje følelsesmæssige krav – og disse brancher er henholdsvis kønsbalanceret og mandsdomineret.

”Denne undersøgelse er et tungt argument imod automatreaktionen om, at kvinder er mere stressede, fordi de er følsomme overfor stress”, siger Nana Vaaben. 

”Vi kan se, at mænd i de kvindedominerede, følelsesmæssigt udfordrende brancher er næsten lige så stressede som deres kvindelige kolleger. Det peger på, at det er noget i jobbet, der stresser. Det har ikke noget med køn at gøre, bortset fra at vi i Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinderne især findes i de følelsesmæssigt udfordrende brancher”.

Sygemeldinger på stribe

Ceveas analyse påviser desuden en klar sammenhæng mellem arbejde med høje følelsesmæssige belastninger og sygefravær, herunder stresssygemeldinger. 

For sygefraværet er i gennemsnit 2,6 gange højere for mænd og 2,3 gange højere for kvinder i stillinger med høje følelsesmæssige krav i forhold til resten af lønmodtagerne.

Fraværsprocenten for lærere og pædagoger i folkeskoler er 5,5 procent for mænd og 7,6 procent for kvinder. Til sammenligning er tallene for kontorarbejde henholdsvis 2,3 og 3,6 procent. 

”Ceveas tal viser jo over hele linjen, at kvinder har mere sygefravær end mænd, men vi har jo allerede konstateret, at det ikke er fordi, de er mere stressfølsomme”, siger Nana Vaaben. 

”Så kan man jo gribe til en anden automatreaktion og sige, at det er, fordi de har dobbeltarbejde – de skal både passe deres lærerjob og have hovedansvaret for deres børn. Men så enkelt er det nok ikke. 8. marts udsendte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nemlig en analyse om arbejdsrelateret stress, og af den kan man se, at kvinder uden hjemmeboende børn faktisk er mere stressede end kvinder med hjemmeboende børn. Det gælder i alle aldersgrupper, undtagen de ældste på arbejdsmarkedet, hvor det er stort set ens”.