Folkeskolen set fra sidelinien

Børnene er blevet mere videbegærlige og tør sige deres mening, lyder det fra to landmænd, der jævnligt underviser i de ældste klasser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du godt nok tid til at holde ferie. Det troede jeg ikke.

Sådan lyder den typiske reaktion, når landmand Claus Pedersen besøger de ældste klasser på Nydamskolen i Sundeved og fortæller om sit arbejde og sit liv på 'Mariesminde'. I Sønderjylland er traktorer et dagligt syn, så her tror eleverne, at landmændene altid er på arbejde.

Herdis Dam møder den stik modsatte holdning, når hun drager fra sin gård i Hornsherred til skoler i enten Tårnby eller Dragør. I Københavnsområdet kan eleverne ikke forestille sig, at man kan klare sig uden mange ugers sommerferie.

'Jeg fortæller dem, at jeg ikke bliver så stresset, fordi jeg i høj grad selv kan planlægge mit arbejde. Og at jeg er sammen med min familie om at drive gården. Så forstår de godt, at jeg ikke har behov for at holde lange ferier. Fire dage er nok til, at jeg kan nå til både Paris, Prag og Berlin', siger Herdis Dam.

Hun og Claus Pedersen er to af de omkring 1.300 landmænd, der tager ud på skoler og underviser om landbrug, primært i de ældste klasser. På lørdag fejrer Landbrugsrådet med fest og foredrag for landmændene, at det er 25 år siden, at ordningen blev sat i værk. Herdis Dam og Claus Pedersen har ikke været med i alle årene. De begyndte begge at undervise for 13-14 år siden, og det er længe nok til, at de kan spore en kraftig udvikling blandt eleverne.

'De er blevet mere modne og frie, og de er meget videbegærlige. De er ikke bange for at stille kritiske spørgsmål om, hvor den mad, de putter i munden, kommer fra', siger Claus Pedersen.

Det oplever Herdis Dam også.

'Når jeg kommer ind i en klasse, forlanger jeg, at eleverne engagerer sig i det, jeg siger. I dag gælder det også den anden vej. Eleverne forventer, at jeg forholder mig til, at de måske synes noget andet end mig. De vil have lov til at komme med deres egen opfattelse af tingene', siger hun.

Elever forstår argumenter

Begge landmænd ser det som en positiv udvikling, at eleverne tør stå frem og vil debattere. Blandt andet fordi de oplever, at eleverne er modtagelige for argumenter.

'Der er altid elever, som synes, at alle landmænd bør lægge om til økologisk drift, men de kan godt se, at jeg ikke kan leve af, at deres forældre kun køber økologiske varer, når de skal have gæster', siger Claus Pedersen.

Han forklarer også eleverne, at han ville være nødt til at investere flere millioner kroner i nye stalde, hvis hans grise skulle have mere plads at bevæge sig på.

'Den slags argumenter forstår eleverne i højere grad end tidligere. Jeg tror, det skyldes den projektorienterede undervisning, for når eleverne selv skal søge deres informationer, finder de ud af, at verden ikke er så sort-hvid, som de måske troede. De bliver nødt til at forholde sig til de mange informationer, de finder frem til', siger Claus Pedersen. Han tager sig netop tid til at fortælle om sin gård og sin hverdag, fordi han gerne vil tegne et andet billede af dansk landbrug, end medierne gør. Så kan eleverne bedre danne deres egen mening.

'Jeg fortæller ikke eleverne, hvad der er rigtigt og forkert. For eksempel har jeg respekt for de landmænd, der dyrker økologisk. Jeg har bare ikke selv lyst til der, for den måde, jeg producerer grise på, er ikke så slem, som folk tror'.

Ligesom de fleste andre svineproducenter har Claus Pedersen tilladelse til at klippe det yderste af halerne på pattegrisene. Så for at få eleverne til at forstå, hvad han mener, når han siger, at dansk landbrug er bedre end sit rygte, skal de selv prøve at føre saksen.

'De synes, det er helt forfærdeligt, at vi kan finde på at klippe i de små søde grise. Men de bløder op, når de ser, at grisene løber rundt, som om intet var hændt', siger han.

Krav om underholdning

Herdis Dam lægger vægt på, at eleverne får en god oplevelse, når hun er på besøg i en klasse. For det er måske den eneste gang, de kommer til at møde en landmand.

'Allerede når jeg kommer ind på lærerværelset, kan jeg mærke, om det bliver en god eller en dårlig dag. Hvis jeg bliver modtaget med et 'Hov, kommer du der?' eller 'Nå, er det i dag, du kommer!', så ved jeg, at læreren ikke tillægger mit besøg særlig stor værdi, og det smitter af på elevernes engagement', siger Herdis Dam.

Skrækeksemplet er en lærer, som begyndte at dele karakterbøger ud, mens Herdis Dam fortalte om at være landmand.

'I ni ud af ti tilfælde kører jeg hjem med en klar fornemmelse af, at eleverne har lært noget. Men der er altså lærere, som ikke tænker over, hvor vigtig en rolle de spiller, når de har en gæst på besøg. I og med at jeg kommer til en skole og er parat til at fortælle om mit liv, bør læreren vise, at han er interesseret. Hvis han vil høre på det, jeg siger, vil børnene også', siger Herdis Dam.

Det er dog ikke altid nok til, at hun kan fange deres opmærksomhed.

'Kravet til mig som entertainer er steget gennem årene. Der skal være kul på lige fra starten'.

'Børn i København tror, at dyr har de samme menneskelige egenskaber som i tegneserierne. Derfor har de svært ved at forstå, at hos os bliver dyr født for at blive spist. For børnene er det i orden at købe kød fra en frysedisk i supermarkedet, når bare de ikke skal tænke på, at det engang har været levende'.

'Mange elever siger, at de kun spiser økologisk. Men de tænker ikke over, hvad det kræver at flytte en økologisk appelsin til Danmark. Uanset hvilken produktion der er tale om, sætter den sig spor i landskabet', siger hun.

'Vi bliver tit fremstillet som nogen, der ikke tænker på dyreetik. Men eleverne ser den omsorg, jeg giver en enkelt svagfødt gris, når jeg lægger den under varmelampen på mit kontor i stalden. Når de samtidig ved, at jeg har et par tusinde grise inde i stalden, så får de ændret deres syn på os. Så ved de, at vi ikke kun er landmænd for at tjene penge, men fordi vi kan lide det', siger Claus Pedersen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Forbudt at klippe haler

Det er forbudt at klippe i pattegrises haler, medmindre dyrlægen vurderer, at der er stor risiko for, at grisene vil bide halerne af hinanden.

Grisene er følelsesløse i den yderste tredjedel af halen, så de mærker ikke, hvis en anden gris begynder at gnave i den. Og når en gris først har fået smag for en andens hale, bliver den ved med at gnave. I værste fald gnaver den hul helt op på ryggen.

Hvis man klipper det yderste af halen af, kan grisen straks mærke, at den bliver bidt, og så trækker den rumpen til sig.

En stor del af svineavlerne har tilladelse til at kupere halerne på deres pattegrise.

Et korps på omkring 1.300 landmænd tilbyder at tage ud som gæstelærere i to forløb, der begge henvender sig til overbygningen.

I 'Landmand 1 dag' får eleverne et indblik i livet som selvstændig erhvervsdrivende.

Først præsenterer landmanden sig selv og sit arbejdsliv ved hjælp af billeder og redskaber fra sin gård. Derefter skal eleverne se, lugte og smage sig igennem forskelligt foder, og de skal tjekke deres egen levevis. Derudover bliver de konfronteret med forskellige påstande, som de skal forholde sig til, og som lægger op til debat.

'Projekt fodspor' er et tværfagligt projekt om miljø, hvor eleverne får tid til at fordybe sig. Undervejs får de besøg af en

landmand, som de også kan komme på besøg hos. Han kan også deltage i evalueringen af elevernes projekter.

Undervisningsmaterialet til begge forløb er udviklet af Landbrugsrådet. Læs mere på www.landbrugsraadet.dk - vælg Aktiviteter - og i 'Lærernes katalog om landbrug', som også byder på materialer til folkeskolens øvrige klassetrin.