Lærerliv i praksis

Nybagte lærere vil hellere tale om konkrete episoder end om idealer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nylig blev jeg kaldt for både en dum kælling og en spade, fordi jeg sagde til en elev, at han ikke måtte køre på rulleskøjter i hallen', fortæller Majbrit Clausen fra Jetsmark Centralskole.

Hun deltager i et udviklingsarbejde på Aalborg Seminarium, hvor en gruppe nybagte lærere jævnligt mødes for at snakke om det at være ny lærer. Denne aften handler det blandt andet om lærerprofession og idealer. Og selv om de fremmødte lærere ikke kommer ind på det udkast til idealer, som Danmarks Lærerforening sendte ud til medlemmerne i efteråret, så ligger idealerne hele tiden og ulmer under de praktiske problemer med at få eleverne til at makke ret.

Drengen med rulleskøjterne går i 7. klasse, og Majbrit Clausen har ham kun i idræt. Derfor fik hun klasselæreren til at ringe til hans mor. Majbrit Clausen forlangte at få en undskyldning. Moderen beklagede episoden, men hendes søn mente altså ikke, at han skulle give en undskyldning.

'Hvis jeg skal være i tvivl om, hvorvidt jeg kan tillade mig at irettesætte en elev, kan det hele være ligegyldigt. Der er nødt til at være en naturlig respekt', siger Majbrit Clausen og tilføjer, at det er et problem, at hun kun har klassen i to timer om ugen.

'Det er alt for kort tid til, at jeg kan nå at arbejde med værdier og normer med eleverne'.

Tina Bak har også været i konflikt med en af sine elever på Vester Mariendal Skole. Men i stedet for at overlade det til klasselæreren at ringe hjem til forældrene, gjorde hun det selv.

'De blev glade for, at jeg ringede. Ellers kunne de jo ikke vide, hvad der var sket henne i skolen, som de sagde'.

Næste dag kom sønnen ydmygt og sagde undskyld til Tina Bak.

Autoritet stives af

Uden egentlig at tænke over det begynder de seks lærere at bevæge sig ind på det, idealerne fra DLF handler om, nemlig at arbejde ud fra et fælles grundlag.

'Jeg er ved at drukne i snak om de episoder, vi kommer ud for med Peter og Brian. Det ville stive mig af som en autoritet over for både eleverne og deres forældre, hvis vi lærere kunne få en snak om, hvad vi vil finde os i af opførsel', siger Jannie Bavnshøj fra Vodskov Skole.

'Vi er nødt til i fællesskab at finde ud af, hvordan vi reagerer over for disse elever, og hvordan vi kan undgå at komme i konflikt med dem', tilføjer hun.

Det har Henriette Andersen fra Terndrup Skole gode erfaringer med.

'I mit lærerteam diskuterer vi, hvad vi kan gøre for at opdrage den enkelte elev. For eksempel spørger vi hinanden til råds, hvis vi i en eller anden situation har overreageret', siger Henriette Andersen.

Hvis idealerne fra Lærerforeningen skal leve, kræver det, at lærerne tager dem til sig. Det indbefatter, at de løbende fortæller forældrene, hvad det vil sige at være en god lærer. Også den dimension arbejder Henriette Andersen med.

'På mit første forældremøde i 6. klasse spurgte jeg forældrene, hvad de forventede af mig. Det havde de selvfølgelig en masse bud på. Men der var stille meget længe, da jeg spurgte dem, hvad de så mente, at jeg kunne forvente af dem'.

stan