Det skal gøres mere attraktivt at blive lærer. Kan man ikke tiltrække flere til læreruddannelsen og grundskolen, vil konceptet om livslang læring aldrig blive andet end tomme ord. For grunden til livslang læring lægges i folkeskolen. Det er meddelelsen fra OECD's undervisningsministre, som i sidste uge mødtes til en firedageskonference i Paris.

I 1996 lancerede ministrene konceptet om livslang læring som et svar på udviklingen mod et informations- og videnssamfund. I år gjorde de så status. Og konstaterede, at det er nødvendigt at fokusere ikke blot på voksenuddannelse, men specifikt på grundskolen og tilpasse den til de nye samfundskrav.

'Vi er alle enige om, at livslang læring skal begynde i grundskolen og formentlig allerede inden i daginstitutioner og børnehaveklasser. Det er her, vi skal sætte børnene i stand til at lære selv og skabe en kultur for livslang læring', sagde konferencens formand, den tyske undervisningsminister Edelgard Bulmahn, efter konferencen.

Løn og karriere

Men uden lærere, ingen undervisning. Og her er der 'alvorlige vanskeligheder', hedder det i udenrigsministrenes kommuniké, som slår fast, at 'de fleste af vore lande står over for en aldrende lærerstab, faldende status for lærergerningen og alvorlige rekrutteringsproblemer'.

'Lærernes status i samfundet har været faldende gennem de sidste 15 år. Det er en af grundene til, at lærerfaget ikke længere er attraktivt', sagde Edelgard Bulmahn.

'Vi må øge lærernes status, blandt andet ved at sikre, at deres lønninger bliver attraktive. Og vi skal forsøge at udvikle nye og bedre karrieremuligheder til lærerne. For det er en anden grund til, at det er svært at tiltrække unge til lærerfaget: bortset fra at blive skoleinspektør er der ikke udsigt til udvikling i karrieren. Det er et centralt punkt, som har høj prioritet', fastslog den tyske undervisningsminister.

I et af de scenarier for grundskolens udvikling, som OECD har udarbejdet i rapporten 'Uddannelsespolitisk Analyse' som oplæg til ministrenes konference, forestiller man sig endog et såkaldt 'melt down' - en nedsmeltning af skolesystemet som følge af lærermangel.

Skrækscenariet

I dette 'afskolingsscenario' findes det for omkostningstungt at satse på at tiltrække og fastholde unge lærere. Resultatet bliver en omfattende utilfredshed med skolen og en øget satsning på eksaminer og kontrol for at imødegå kritik af faldende undervisningskvalitet, ikke mindst i de fag, hvor lærermangelen er størst.

Som et alternativ til skolen kan der opstå computer- og Internetstøttet hjemmeundervisning, og private initiativer fra for eksempel virksomheder og etniske og sociale grupperinger erstatter den offentlige folkeskole.

'Der er visse tegn på, at dette scenario er troværdigt. Lærerlønninger, status og arbejdsbetingelser har svært ved at konkurrere med andre beskæftigelsesmuligheder, som nu byder sig til for lærere med voksende kompetence', hedder det i analysen.

OECD har udarbejdet disse scenarier for at vise, i hvilke retninger skolerne kan udvikle sig for at tilpasse sig informations- og videnssamfundet. De mest positive af scenarierne viser, at skolerne i højere grad skal udvikle helt nye arbejdsmetoder. Eleverne skal arbejde mere selvstændigt, og lærerne skal suppleres med gæstelærere udefra.

Sociale kompetencer

I fremtidens skole skal den enkelte elev sættes i centrum og motiveres til at lære. For uden lyst til at lære bliver læringen næppe livslang, mener OECD. Stive undervisningsplaner dur ikke til at sikre, at elever med forskellige indlæringsevner og -behov lærer det, som de skal. Lige adgang til samme input giver ikke nødvendigvis et ligeligt og demokratisk output, så alle elever får lige meget ud af undervisningen.

'Men man skal også afveje, hvor grænsen går mellem respekt for forskellighed og udemokratisk forskelsbehandling', advarer OECD.

'Eleverne skal fortsat lære faktuelle færdigheder. Men det er ikke nok. Fremover vil sociale kompetencer som kreativitet, evnen til at løse problemer og samarbejde blive endnu vigtigere. Det forudsætter øget tværfaglighed og projektorienteret undervisning. Det gør man også mere og mere, men skolen er stadig for stift inddelt i skematimer', sagde Edelgard Bulmahn.-Dokumenter fra ministerkonferencen og OECD's 'Education Policy Analysis' findes på www.oecd.org/els/ministerial/

Birthe Pedersen er freelancejournalist

Læs også side 28

Vi må øge lærernes status, blandt andet ved at sikre, at deres lønninger bliver attraktive. Og vi skal forsøge at udvikle nye og bedre karrieremuligheder til lærerne