Bachelorer: Forældre har særlige forventninger til religionslæreren
Læreren skal være objektiv og have forståelse for den enkelte elev og hjemmets livssyn, mener forældre ifølge Mariam Hejazi og Mie Damgaards bachelorprojekt.
Kristendomskundskab eller religion? Hvad skal faget indeholde, og hvordan skal der undervises? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles i diskussionerne om faget. Et klasserum i skolen er et kulturmøde på tværs af etnicitet og på tværs af religion, hvor børnene lader sig påvirke af hjemmet og forældrenes holdninger. Derfor har Mariam Hejazi og Mie Damgaard sat sig for at undersøge, hvilke forventninger forældre med børn i folkeskolen har til kristendomskundskabslæreres professionelle virke.
"På hvilke områder kan dette have indflydelse på lærerens
relationsarbejde", spørger de i problemformuleringen i deres
professionsbachelorprojekt ved læreruddannelsen på Campus Carlsberg
ved Københavns Professionshøjskole.
Videndeling og
relationsarbejde
Undersøgelsen bygger på interviews med seks forældre til elever
fra 3. til 8.klasse. Forældrene har forskelligt religiøst
ståsted.
"Hun skal vide, hvad vi står for. Min forventning er, at hun altså
ved, hvad min søns religiøse ståsted er, og det skal hun kunne
bruge i undervisningen, når hun underviser ham. Og det vil jeg ikke
stille af forventning til en lærer i et andet fag. Men når det
omhandler religion, så fordi det den måde hun skal undervise på,
som også på en måde skal matche det min søn tror på. Og det
forventer jeg, at hun ved og kan finde ud af. Men hvordan hun skal
finde ud af det? Der må de være kreative, lærerne. Men det kræver
jo ligesom, at hun har nogle forforståelser af, hvad det vil sige
at være muslim, og hvad det vil sige at være kristen eller jøde, og
det jo det, de skal kunne mestre, når de er religionslærer. Det går
jeg ud fra, de har lært på skolebænken", siger moren Fadwa, som er
praktiserende muslim.
"En anden pointe er", siger Melissa,"nu hvor vi har lærere, som
skal undervise: brug vores børns livsverden og viden i stedet for,
at muslimerne skal føle sig mindre sete eller ikke tør fortælle, om
det de ved, selvom de ved meget! Altså, nogle kommer med en god
viden hjemmefra, der kan gavne andre elever også og
undervisningen". Melissa er også muslim, men holder både kristne og
muslimske højtider for børnenes skyld.
Læreren skal bidrage til elevernes selvbillede som individer med
høje forventninger om at lære, siger Hejazi og Damgaard. Og lærerne
skal bruge videndeling i undervisningen både mellem eleverne og
læreren, så en minoritet kommer til at føle sig som en del af
majoriteten. For at dette skal kunne lade sig gøre er
relationsarbejdet gennem interesse og anerkendelse et bærende
element, da læreren skal kende elevernes baggrund for at kunne
matche den i undervisningen.
Gode prejekter
- Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
- Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.
Objektivitet og kritisk
distance
Artiklen fortsætter under banneret
Susanne, som ikke er religiøs, forklarer sin holdning på denne
måde:
Men jeg tænker, at det kan være problem, hvis læreren ikke
fortæller om sit eget ståsted, for så kan børnene heller ikke
forholde sig kritisk til, at hun muligvis har en bias. For
på en måde kan man sige, at læreren er en slags autoritet, som
børnene naturligt vil tænke, at de skal se op til, og at læreren
muligvis har noget vigtig at lære demr. Men jeg må ærligt sige, at
jeg synes også det er problematisk, hvis læreren ikke autoriserer
sit ståsted, for så kan børnene ikke se, hvor der bliver talt fra.
Selvom jeg tænker, at læreren jo skal tale fra et neutralt ståsted…
Altså, jeg tror måske, jeg vil sige, at læreren skal præsentere sit
eget religiøse ståsted på en ydmyg måde (...) altså, at hendes
religion ikke står i forgrunden.
"Men, jeg synes, det meget vigtigt, at der ikke bliver presset
noget over hovedet på børnene i det her fag, og det kan der jo ikke
gøres på samme måde i sådan et fag som matematik, hvor der er
konsensus om, at to plus to er fire, fordi der er der nogle
færdigheder, man skal lære. Men her bevæger vi os ind i tro, og der
kan der presses ting over hovedet, så det forventer jeg, at læreren
kan finde ud af at arbejde med altså", siger Marcus, som er
kristen.
Forældrene forventer, at læreren skal imødekomme og ikke mindst
være bevidst om hjemmets livssyn, og de forventer, at læreren skal
undervise objektivt og opretholde en kritisk distance til egne
overbevisninger. Derudover skal læreren altså ikke påvirke
elevernes holdninger i forhold til eget livssyn, siger Hejazi og
Damgaard i deres opsumering af forældrenes udtrykte
holdninger.
Særlige forventninger til
læreren
De forældre, de har interviewet, har hver især en forventning
til læreren i kristendomskundskab, som enten er anderledes eller
har lidt tilfælles med andre skolefag. Der er et særligt ønske om,
at læreren i kristendomskundskab skal være neutral. "Det
interessante er dog, at der hersker uenighed og forskellige
forventninger til, hvorledes læreren bedst muligt optræder neutral
i sit professionelle virke", skriver de. Forventningerne til
kristendomskundskab adskiller sig fra forventningerne til de andre
fag, da det oftest handler om lærerens måde at undervise på og
egentlig ikke om fagets konsensus.
Der er et fælles ønske om, at læreren i kristendomskundskab er
neutral og upartisk.
"Lærerens rolle og forventningerne til læreren er forskellige og
komplekse, og det fordrer nogle andre krav til lærerens måde at
tilgå undervisningen og tilrettelægge undervisningen på i et fag
som kristendomskundskab. Dermed må lærerens rolle i dette fag
gentænkes og udvikles", konkluderer Mariam Hejazi og Mie Damgaard i
deres bachelorprojekt.
Læs hele projektet her:
MERE OM EMNET