Bachelorer: Forældre har særlige forventninger til religionslæreren

Af: Charlotte Westerlund

Læreren skal være objektiv og have forståelse for den enkelte elev og hjemmets livssyn, mener forældre ifølge Mariam Hejazi og Mie Damgaards bachelorprojekt.

Relationer spiller en væsentlig rolle i et fag som kristendomskundskab, siger Mariam Hejazi og Mie Damgaard.

Kristendomskundskab eller religion? Hvad skal faget indeholde, og hvordan skal der undervises? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles i diskussionerne om faget. Et klasserum i skolen er et kulturmøde på tværs af etnicitet og på tværs af religion, hvor børnene lader sig påvirke af hjemmet og forældrenes holdninger. Derfor har Mariam Hejazi og Mie Damgaard sat sig for at undersøge, hvilke forventninger forældre med børn i folkeskolen har til kristendomskundskabslæreres professionelle virke.

"På hvilke områder kan dette have indflydelse på lærerens relationsarbejde", spørger de i problemformuleringen i deres professionsbachelorprojekt ved læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskole.

Videndeling og relationsarbejde

Undersøgelsen bygger på interviews med seks forældre til elever fra 3. til 8.klasse. Forældrene har forskelligt religiøst ståsted.

"Hun skal vide, hvad vi står for. Min forventning er, at hun altså ved, hvad min søns religiøse ståsted er, og det skal hun kunne bruge i undervisningen, når hun underviser ham. Og det vil jeg ikke stille af forventning til en lærer i et andet fag. Men når det omhandler religion, så fordi det den måde hun skal undervise på, som også på en måde skal matche det min søn tror på. Og det forventer jeg, at hun ved og kan finde ud af. Men hvordan hun skal finde ud af det? Der må de være kreative, lærerne. Men det kræver jo ligesom, at hun har nogle forforståelser af, hvad det vil sige at være muslim, og hvad det vil sige at være kristen eller jøde, og det jo det, de skal kunne mestre, når de er religionslærer. Det går jeg ud fra, de har lært på skolebænken", siger moren Fadwa, som er praktiserende muslim.

"En anden pointe er", siger Melissa,"nu hvor vi har lærere, som skal undervise: brug vores børns livsverden og viden i stedet for, at muslimerne skal føle sig mindre sete eller ikke tør fortælle, om det de ved, selvom de ved meget! Altså, nogle kommer med en god viden hjemmefra, der kan gavne andre elever også og undervisningen". Melissa er også muslim, men holder både kristne og muslimske højtider for børnenes skyld.

Læreren skal bidrage til elevernes selvbillede som individer med høje forventninger om at lære, siger Hejazi og Damgaard. Og lærerne skal bruge videndeling i undervisningen både mellem eleverne og læreren, så en minoritet kommer til at føle sig som en del af majoriteten. For at dette skal kunne lade sig gøre er relationsarbejdet gennem interesse og anerkendelse et bærende element, da læreren skal kende elevernes baggrund for at kunne matche den i undervisningen.

Objektivitet og kritisk distance

Susanne, som ikke er religiøs, forklarer sin holdning på denne måde:
Men jeg tænker, at det kan være problem, hvis læreren ikke fortæller om sit eget ståsted, for så kan børnene heller ikke forholde sig kritisk til, at hun muligvis har en bias. For på en måde kan man sige, at læreren er en slags autoritet, som børnene naturligt vil tænke, at de skal se op til, og at læreren muligvis har noget vigtig at lære demr. Men jeg må ærligt sige, at jeg synes også det er problematisk, hvis læreren ikke autoriserer sit ståsted, for så kan børnene ikke se, hvor der bliver talt fra. Selvom jeg tænker, at læreren jo skal tale fra et neutralt ståsted… Altså, jeg tror måske, jeg vil sige, at læreren skal præsentere sit eget religiøse ståsted på en ydmyg måde (...) altså, at hendes religion ikke står i forgrunden.
"Men, jeg synes, det meget vigtigt, at der ikke bliver presset noget over hovedet på børnene i det her fag, og det kan der jo ikke gøres på samme måde i sådan et fag som matematik, hvor der er konsensus om, at to plus to er fire, fordi der er der nogle færdigheder, man skal lære. Men her bevæger vi os ind i tro, og der kan der presses ting over hovedet, så det forventer jeg, at læreren kan finde ud af at arbejde med altså", siger Marcus, som er kristen.

Forældrene forventer, at læreren skal imødekomme og ikke mindst være bevidst om hjemmets livssyn, og de forventer, at læreren skal undervise objektivt og opretholde en kritisk distance til egne overbevisninger. Derudover skal læreren altså ikke påvirke elevernes holdninger i forhold til eget livssyn, siger Hejazi og Damgaard i deres opsumering af forældrenes udtrykte holdninger.

Særlige forventninger til læreren

De forældre, de har interviewet, har hver især en forventning til læreren i kristendomskundskab, som enten er anderledes eller har lidt tilfælles med andre skolefag. Der er et særligt ønske om, at læreren i kristendomskundskab skal være neutral. "Det interessante er dog, at der hersker uenighed og forskellige forventninger til, hvorledes læreren bedst muligt optræder neutral i sit professionelle virke", skriver de. Forventningerne til kristendomskundskab adskiller sig fra forventningerne til de andre fag, da det oftest handler om lærerens måde at undervise på og egentlig ikke om fagets konsensus.

Der er et fælles ønske om, at læreren i kristendomskundskab er neutral og upartisk.

"Lærerens rolle og forventningerne til læreren er forskellige og komplekse, og det fordrer nogle andre krav til lærerens måde at tilgå undervisningen og tilrettelægge undervisningen på i et fag som kristendomskundskab. Dermed må lærerens rolle i dette fag gentænkes og udvikles", konkluderer Mariam Hejazi og Mie Damgaard i deres bachelorprojekt.

Læs hele projektet her: