Tilhører: 'Jeg kunne godt tænke mig at høre, om I har opnået nogle konkrete resultater i den periode, I har været med'.

Else Johansen: 'Der er opstået mere gehør for vores synspunkter, men vi kan ikke pege på konkrete resultater'.

Tilhører: 'Jeg synes, vi står i stampe, og at der ikke sker fremskridt. Det er beklageligt'.

Else Johansen: 'Der er større lydhørhed, og det er vigtigt'.

Tilhører: 'Hvad skal vi bruge det til? Kontingentforhøjelsen var et negativt resultat. Der kunne man have vist sin gode vilje'.

Kristian Fløj-Jensen: 'Vi skal arbejde på at få sympati, og vi skal lirke og lempe'.

Pensionisternes repræsentanter i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, Else Johansen og Kristian Fløj-Jensen, mødte megen forståelse og lidt kritik, da de en mandag i oktober stillede op foran 37 pensionerede lærere fra Vejle, Herning og Holstebro ved et møde i Herning. Anledningen var den overståede DLF-kongres, men det var pensionisternes forhold til de andre grupper i Lærerforeningen og deres økonomiske forhold, der vejede tungest både i indlæg og i debat.

'På alle kongresser siden 1993, hvor de statsansatte lærere kom over i kommunerne og dermed fik decentrale løndele, har vi råbt op om vores uheldige situation. Men har det flyttet noget? Meget lidt. Trods fire overenskomstforløb er der ikke opnået en ligelig udvikling mellem løn og tjenestemandspension'.

Smaddersvært

Else Johansen orienterede om den kompromis-resolution, der blev vedtaget på kongressen i 1999, og om den, der blev trukket tilbage i forbindelse med 2000-kongressen.

'Vi valgte at anbefale, at vedtagelsen blev trukket, fordi vi godt var klar over, at det ikke er smart at komme med en vedtagelse, når en arbejdsgruppe nedsat af hovedstyrelsen er ved at forberede en rapport om pensionsforhold. Men det er smaddersvært ikke at måtte give udtryk for, at man er hidsig og gal', sagde hun.

Else Johansen og Kristian Fløj-Jensen er sammen med Paul Elmholt fraktion 4's og altså pensionisternes repræsentanter i hovedstyrelsens arbejdsgruppe.

De havde nogle konkrete ønsker om, hvad der skal kræves til næste overenskomst: Pensionen bør beregnes som 57 procent af det til enhver tid gældende løntrin, inklusive faste tillæg, for den personalegruppe, som den pågældende pensionist tilhørte ved sin afsked. Alternativt kan der indføres en puljeordning og en forhøjelse af den generelle del for pensionister. Tidligere pensionerede bør omklassificeres, så deres pension afspejler lærernes slutløn, og man vil gerne repræsenteres i forhandlingsdelegationen ved overenskomstforhandlingerne.

Ønskerne vil dog ikke kunne læses i den rapport, som arbejdsgruppen afleverer til hovedstyrelsen i november.

'Vi har vedtaget en mere politisk og mindre kravopstillende konklusion. Var vi kørt hårdere på, var vi blevet uenige og skilt i to grupper', sagde Else Johansen.

Der var opbakning til, at det er en større bjergetape, pensionisternes repræsentanter er ude på både i forhold til DLF og i forhold til finansminister Mogens Lykketoft. En af forklaringerne kan ifølge Kristian Fløj-Jensen være, at det ikke har kunnet påvises, at pensionisterne faktisk er sakket agterud i forhold til aktive lærere. I alt fald ikke hvis man undlader at tage indirekte skatter og den ændrede ejendomsbeskatning med i billedet.

Fremtidig indsats

'De tal, der er lagt frem, viser, at pensionisterne stadig har det samme i forhold til aktive læreres indtægt. Der er altså ikke tale om det efterslæb, som nogen taler om. Det er fremtiden, der skal gøres en indsats for, så de pensionerede tjenestemænd ikke sakker agterud', sagde han.

Bjergetape eller ej, måske har de pensionerede lærere mere medvind end så mange andre.

'De fleste tjenestemandsorganisationer har overhovedet ikke pensionister med i de besluttende organer, så det er flot af DLF, at vi har to hovedstyrelsesmedlemmer og ti delegerede ved kongresser', sagde en tilhører.

Det er lobbyisme, der skal skaffe større forståelse for pensionisternes ønsker, men lobbyismen skal bygge på saglige argumenter. For eksempel at der er 14.267 kroner til forskel, hvis man gik på pension, dengang man på slutløn befandt sig på skalatrin 36, og i dag, hvor man befinder sig på skalatrin 40.

Der skal også argumenteres for de nære ting:

'Hvorfor siger de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer ikke: fint, når I tilbyder at gennemføre et ekstra pensionistkursus? Jeg har selv været på et kursus, og det var virkelig godt. Vi holder så meget af at komme på kursusejendommene', sagde en tilhører.

Det synspunkt vandt genklang.

Det samme gjorde det, da Kristian Fløj-Jensen slog fast, at når man i dag argumenterer for pensionisternes synspunkter over for ministre og med- og modparter på arbejdsmarkedet, er det også de nuværende aktives pensioner, man kæmper for, og at det godt kan være, at det først er dem, der får gavn af indsatsen.-Jan Kaare er freelancejournalist