Mod mere præcise mål

Regeringen vil stramme skolefagenes mål op

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen slog det fast i sin åbningsredegørelse i Folketinget for en måned siden: Skolefagenes mål skal strammes op.

'Til gavn for både elever, forældre og lærere og deres indbyrdes samarbejde skal der opstilles mere præcise og gennemskuelige mål for undervisningen', sagde statsministeren med en formulering, der gentages i det såkaldte 'supplerende regeringsgrundlag'.

Følgelig er en projektgruppe af embedsmænd i Undervisningsministeriet nu gået i gang med at skrive en skitse til, hvordan de nationale mål for fagene kan gøres mere faste og gennemskuelige.

Undervisningsminister Margrethe Vestager og forligspartierne bag folkeskoleloven vil få skitsen at se i november.

Hvis ministeren og forligspartierne 'nikker til' skitsen, skal en ekstern gruppe arbejde videre med forslaget.

Den eksterne gruppe vil blive nedsat i slutningen af november, og 'Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening er selvskrevne i gruppen', siger styrelseschef i Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen. 'Muligvis bliver også andre inviteret med'.

Hvad skitsen konkret skal indeholde, vil hverken styrelseschefen eller embedsmænd fra projektgruppen afsløre.

'Men det ligger i forlængelse af det, der har været drøftet i forbindelse med fokuspunkt 3 i 'Folkeskolen år 2000'', siger Ivan Sørensen.

Eleverne og faglige forventninger

Kort fortalt gik ideen dengang ud på, at læseplanerne skulle strammes op, så fagene blev beskrevet i toårige forløb, der skulle have såkaldte 'faglige forventninger' som endemål.

De faglige forventninger blev listet op, så eleverne i for eksempel engelsk ved udgangen af 5. klasse skulle kunne 'forstå og bruge almindelige hverdagsudtryk med henblik på at tilfredsstille konkrete ønsker og behov', skulle kunne 'præsentere sig selv og andre' og så videre.

'Det er regeringens dagsorden, og det er også det, undervisningsministeren giver udtryk for i Mandag Morgen, og det er så det, vi har taget fat i', fastslår Ivan Sørensen.

Ugebrevet Mandag Morgen skrev i nummer 34: 'Det skal være langt mere gennemskueligt, hvad eleverne skal lære i folkeskolen, og på hvilket alderstrin de skal have tilegnet sig de vigtigste kundskaber og færdigheder. Det mener undervisningsminister Margrethe Vestager'.

Og videre hedder det: 'Også når det gælder værktøjer, der kan måle elevernes faglige niveau og fremskridt, er ministeren villig til at gå nye veje. Udfordringen, som ministeren vil bede Evalueringsinstiuttet og Danmarks Pædagogiske Universitet om at tage på sig, er at udvikle objektive metoder, der kan bruges overalt i landet'.

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har endnu ikke modtaget en henvendelse fra ministeren.

'Men hvis vi skal udvikle sådanne værktøjer, bliver det nok nogle, der skal bruges ude på skolerne. Jeg kan ikke forestille mig, at det er os, der skal lave den slags evalueringer', siger Eva's chef for skoleområdet, Lisbet Lentz.

DLF-kongressen for nylig vedtog, at 'på baggrund af erfaringerne fra arbejdet med 'Folkeskolen år 2000' skal Danmarks Lærerforening arbejde for:

- at der gennem centrale bestemmelser som Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder sikres rimelig ensartethed i folkeskolen på nationalt plan;

- at undervisningen ikke styres af præcise, eksternt fastsatte, målbare forløb for de enkelte fag;

- at undgå ensidig og unuanceret brug af testning, for eksempel til offentliggørelse og rangordning af skoler og elever'.