Jesper Meyer klarer hurtigt sagen af. Den pige, der græder, er ikke vred på veninden - hun har accepteret forklaringen om, at en sårende bemærkning bare var for sjov. Veninden er heller ikke vred. Så er der ingen grund til at snakke mere om det, konstaterer han.

'Børnene har jo opdaget, at jeg ikke vil bruge mere tid på de konflikter end nødvendigt', siger Jesper Tobiesen Meyer. Som klasselærer i en 1. klasse på Bakkegårdsskolen i Gentofte må han tit diskutere konflikter mellem børnene igennem, men han er overbevist om, at han bruger mindre tid på det end de fleste kvindelige klasselærere.

På samme måde har han meldt klart ud over for klassens forældre. De er velkomne til at kontakte ham hjemme, hvis der er problemer - men det skal ske mellem klokken 20 og 21 om aftenen, når hans egne børn er lagt i seng, og det har forældrene overholdt uden protester. Han har også meddelt, at han ikke ønsker, at forældrene bliver hængende om morgenen, efter at timen er gået i gang.

'Selvfølgelig er de velkomne til at følge undervisningen, hvis de har ønske om det - så kan de ringe til mig og aftale, hvornår de kommer'.

Gider ikke støvet kontor

Jesper Meyer er 37 år. Hans mor er lærer og hans far jurist, og han vaklede selv imellem de to fag, da han skulle vælge uddannelse. Han arbejdede nogle år som pædagogmedhjælper, og han forsøgte sig også med at læse nogle lovsamlinger, og så var valget ikke så svært. Han ville ikke sidde resten af sit liv på et støvet kontor.

'Jeg var ikke meget for at skulle være klasselærer, nok fordi der følger mange omsorgsopgaver med. Jeg blev presset ind i det, da en kollega holdt op. Jeg synes faktisk, det burde være en ledelsesopgave at presse nogle flere af de mandlige lærere til at blive klasselærere - det er for let at slippe udenom', mener Jesper Meyer. Der er 15 mænd på Bakkegårdsskolen - kun to af dem er klasselærere. Gennemsnitligt anslår Danmarks Lærerforening, at to tredjedele af lærerne er klasselærere.

'Man burde gøre noget for, at det skal være mere attraktivt at være klasselærer. Efterhånden som lærerteam får større og større indflydelse, kan klasselærerfunktionen blive en slags mellemlederrolle. Hvis man dels får lidt mere i løn for at påtage sig funktionen, dels får noget ledelseserfaring, tror jeg, at flere mænd ville påtage sig opgaven', siger Jesper Meyer inspireret af Folkeskolens artikler for nylig om mænd, der søger væk fra skolen og undervisningen. Selv har han også en anden funktion ved siden af undervisningen som afdelingskoordinator i indskolingen, en funktion, hvor han er mødeleder og pædagogisk inspirator for kollegerne.

'Som det står lige nu, så vil jeg fortsætte som lærer. Jeg får en masse uddannelse, IT-kørekortet for eksempel, og det er stadig samværet med børnene og arbejdet med undervisning, som jeg foretrækker frem for kontorarbejde. Man kan også i høj grad disponere over sin egen tid og hente sine egne børn tidligt indimellem for så at tage fat på forberedelsen, når de er kommet i seng. Og jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er lækkert en sommerdag, at man kan holde fri klokken 12'.

Han synes, at mænd som Torben Barslund-Gade, der fortalte i Folkeskolen, at han havde forladt lærerfaget efter et halvt år, skulle give jobbet en lidt større chance.

'Men uddannelsen har nok også en del af skylden - jeg kom der, fordi jeg havde lyst til at lære at undervise, men jeg fik en masse teori og alt for lidt praktik. Der burde være et halvt års eksamensgivende praktik. Uddannelsen burde være mere målrettet mod undervisning - så fik man også skilt fårene fra bukkene', mener Jesper Meyer.

Han havde en 9. klasse sidste år og nød det større faglige niveau, men synes også, det er sjovt i 1. klasse, at man virkelig kan se, hvad man har udrettet, nu hvor børnene både læser og skriver en masse.

'Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal have de små i 20 år - den store forskel på indskolingen og afgangsklasserne er en del af spændingen ved at være lærer'.