Ifølge den græske mytologi var Mentor den mand, som Odysseus betroede sin søn Telemachos, da han drog af sted for at deltage i Den trojanske krig. Nu har han fået en moderne pendant i den midtengelske industriby Leicester.

Her har man med støtte fra Youthstart, et program under EU's socialfond, fået en række ansatte i store erhvervsvirksomheder til at agere mentor for 13-16-årige skoleelever.

'Mentorordningen er noget af det bedste, der er sket for Leicester i mange år', siger en involveret lærer, Janet Folwell, Crown Hills Community College.

Hun var sammen med skoleelever, erhvervsfolk og projektledere fra Leicester for nylig på besøg på Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter, ACIU, i København for at fortælle om ordningen.

Anledningen til Leicester-projektet er den frustrerende situation, som mange tosprogede indbyggere i byen befinder sig i.

En tredjedel af byens 300.000 indbyggere er tosprogede, og i nogle skoler har op til 70 procent en anden etnisk baggrund. Alligevel har de meget svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Selvom eksamenspapirerne er i orden, er et afslag nærliggende, hvis man underskriver sin jobansøgning med et fremmedklingende navn.

'Det offentlige kan ikke ændre den situation alene. Der er behov for et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af de grænser, der går mellem det offentlige, de frivillige organisationer og det private erhvervsliv. Det er udgangspunktet', siger projektets leder Vinod Chudasama.

Tror mere på en arbejdsgiver

Samarbejdet går ud på at få virksomhederne til at bruge tid og kræfter på at hjælpe unge til at få et overblik over deres muligheder og over de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, så de kan sætte mål for uddannelse og erhvervskarriere.

Når det gælder kravene på arbejdsmarkedet, tror unge mere på en arbejdsgiver end på lærere, og mange tosprogede forældre har et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet, så de ikke kan rådgive deres børn.

Der er flere gulerødder for virksomhederne: De får et tættere kendskab til de befolkningsgrupper, der udgør deres kundegrundlag, de får et rekrutteringsgrundlag, når de i fremtiden skal ansætte personale, og deres omdømme i lokalsamfundet bliver forbedret.

'Hvis ikke en virksomhed ligner det samfund, som den lever af, er vækstmulighederne begrænsede. Det er gået op for mange virksomheder. Det er formentlig en af forklaringerne på, at projektet er blevet positivt modtaget i erhvervslivet', siger Vinod Chudasama.

Sally-Ann Duncan, personalechef i et Marks & Spencer-varehus, har været med til at vælge de elever ud, som hun selv og 11 andre medarbejdere er mentor for. Udvælgelsen sker efter en ansøgningsrunde, hvor eleverne udførligt redegør for deres baggrund og ønsker på arbejdsmarkedet. Herefter besøger de virksomheden nogle gange, før de kommer i to ugers intensiv praktik med et nøje udarbejdet program. I løbet af de 14 dage lærer de virksomheden grundigt at kende, og de løser en opgave, der er udarbejdet specielt til dem. Det kan for eksempel være at indrette en tøjafdeling for unge. Herefter besøger de deres mentor to gange om måneden resten af skoleåret. Ved de lejligheder bliver der snakket om erhvervsmuligheder, private problemer, og hvad den unge ellers har på hjerte.

Udvikle potentiale

'Det er godt for virksomhedens interne organisation og for mentorerne selv at prøve sådan en opgave. Man lærer noget om, hvordan man udvikler folks potentiale, og man får et bedre kendskab til, hvad der rører sig blandt unge. Mentorprojektet har desuden givet mig bedre forbindelser til andre virksomheder i området'.

Men . . .

'Virksomheden skal afsætte tid og penge til at være med. Det kræver faktisk en del ressourcer at engagere sig i så omfattende et projekt, så der skal en vis volumen til for at være med', siger Sally-Ann Duncan.

'Det har været anstrengende', siger 16-årige Aarti Vadera, der har haft en Marks & Spencer-medarbejder som mentor. 'Men i dag ved jeg, hvad jeg vil med min fremtid, og hvilken collegeuddannelse, jeg skal tage. Jeg har også lært at tackle nerverne, når jeg skal deltage i en ansættelsessamtale, og når jeg skal skrive en ansøgning'.

For at fungere som mentor skal man være ansat på leder- eller seniorniveau. Dermed får eleverne et bedre rygstød, når de kommer i praktik, og de får en reel oplevelse af, hvordan det er at være medarbejder i en virksomhed.

Modne og målrettede elever

Crown Hills Community College har 1.250 elever, og i de ældste klasser går der 200 elever. Det er kun 12 per årgang, der indtil nu har haft mulighed for at være med i mentorordningen.

'Til at begynde med var skolens ledelse og jeg selv skeptisk indstillet, men den udvikling, som eleverne har gennemgået, har overbevist os. Eleverne bliver meget modne og målrettede. Jeg er ikke i tvivl om, at mentorordninger under en eller anden form er fremtiden', siger Janet Folwell, der arbejder som skolevejleder.

Selvom det i første omgang er en lille skare særligt udvalgte, der har været med, er Janet Folwell sikker på, at alle elever vil få et stort udbytte af at få en voksenkontakt i erhvervslivet, men ordningen er dyr og ressourcekrævende for virksomhederne, så de fleste unge får næppe muligheden. I stedet kunne man udbrede ordningen til at omfatte forældre og andre voksne, som har en eller anden tilknytning til skolen.

'Alle elever har brug for at have individuel kontakt til voksne, uanset om det er en voksen i en erhvervsvirksomhed eller ej. Lærerne ved ikke nok om erhvervslivet og kan ikke påtage sig den personlige rådgivning, og de unge er mere lydhøre over for folk udefra', siger hun.-Jan Kaare er freelancejournalist