Debat
0   2

En anmeldelse af bogen: Vort strålingsmiljø

Her er en bog, der forklarer radioaktivitet og ioniserende stråling i et enkelt og let forståeligt sprog. Bogen er skrevet til undervisning i grundskolen og gymnasiet.

En anmeldelse af bogen:

Vort strålingsmiljø

Fysikforlaget 2019

Af

Artiklen fortsætter under banneret

Christian Petresch

Bertel Lohmann Andersen

Erland Andersen

 

Meget ofte har elever og lærere brug for at forstå spørgsmål som:

Hvordan påvirkes vi af ioniserende stråling, og hvordan måles den afsatte dosis?

Hvilken risiko er der for stråleskader sammenlignet med de udbredte folkesygdomme.

Hvordan virker forskellige slags kernekraftværker?

Hvad skete der i Tjernobyl og Fukushima, - i Hiroshima og Nagasaki, og hvordan måler man konsekvenserne af det?

Alt forklares enkelt på baggrund af viden om atomets opbygning og atomets energiniveauer. Forskeres bidrag forklares.

I fag som biologi og fysik/kemi har man ofte brug for at slå op i denne bog, men også i geografi og samfundsfag. Forklaringerne er kortfattede og lette at forstå. Mange steder i bogen findes gode links og forslag til aktiviteter

Denne bog bidrager til at bringe debatten op på et højere niveau, hvor fænomenerne bliver forståelige.

Det bliver lettere at sammenligne fordele og ulemper ved de forskellige energiformer.

Jeg håber at bogen bliver købt og brugt flittigt i mange skoler og gymnasier.

Pris kr. 105 + moms for køb af op til 9 stk og over 9 stk: kr. 85 + moms.

Fysikforlaget  www.lmfk.dk/Forlag-Fysikforlaget?sek_id=26

Her kan man som lærer også kan finde inspiration i mange andre gode bøger og hæfter.

Afsnittet om Radioaktivetet starter med fortællinger om bidragene fra Henri Becquerel, Marie - og Pjerre Curie samt Ernest Rutherford.

Derefter findes korte og velskrevne afsnit, der giver overblik:

Atomkernens opbygning og henfald, alfastråling, to slags betastråling, gammastråling, fysisk halveringstid, biologisk halveringstid og effektiv halveringstid.

I afsnittene om fission og fusion findes bl.a. en tabel over de forskellige grundstoffers bindingsenergi pr. nukleon. Heraf forstår man, hvornår fission er mulig, og hvornår fusion er mulig.

Kilde: scienceblogs.com/files/startswithabang/files/2013/11/gc6.30.f.01.mod_.gif

Kerneenergiværkernes funktionsmåde gennemgås kort og let forståeligt. I stedet for en lang fortælling findes der links til gode web-sider om kerneenergiværker og affaldshåndtering. Desuden findes gode elevopgaver.

Afsnittet om ioniserende stråling vil kunne hæve debatten til et højere plan, hvis mange læser bogen. Enheden for den ioniserende strålings biologiske virkning er Sivert eller mili-Sivert - mSv. Den afsatte dosis måles i Gray. Værdierne i de to enheder er ens for beta- og gammastråling.  Men for alfapartikler og for stråling af protoner og andre kerner er den biologisk virkning meget større. Dette vil være nyttig læsning for de mange elever, der fejlagtigt tror at alfastråling altid er uskadelig.

Her findes en god figur over den årlige middeldosis pr. person i Danmark.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk/da/straalebeskyttelse/fakta-om-straaling/straaledoser#

Der skelnes mellem akutte skader og senskader. Blandt senskaderne er en forøget risiko for kræft. Men ingen steder har man kunne måle flere kræfttilfælde i en befolkning på grund af stråleskader, fordi forudsigelserne angiver meget få ekstra kræftdødsfald pga. stråling, og fordi risikoen for at få kræft af andre årsager er mere end 23 %.

Det er uvist hvor stor virkningen er af små strådoser, for man har ikke kunne måle dem. Man ved ikke om der er en lineær sammenhæng til de kendte skader fra store doser. Af forsigtighedshensyn går man ud fra, at der er en lineær sammenhæng, men man ved det ikke.

Først i 1986 blev det opdaget at halvdelen af den samlede dosis i Danmark kommer fra radon. Man kan lære om dette ved at søge på ”radon” eller ”Watras´ incident”

I nogle områder udsættes mennesker for meget store doser af den naturlige baggrundsstråling. Nogle steder får indbyggerne helt op til 130 mSv fra baggrundsstrålingen hvert år. Alligevel har man ikke kunnet konstatere nogen skadevirkning af denne ekstremt høje stråling. Måske kan organismen reparere de skader, der opstår, selv under en meget stor baggrundsstråling.

Tydeligvis er der brug for mere forskning på området.

I afsnittet om Tjernobyl ulykken begrundes, hvorfor det var så farligt at bruge grafit som moderator. Følgerne af ulykken beskrives godt.

Fukushima ulykkens årsager og forløb forklares. Det var nyttigt for mig at læse de præcise oplysninger om ulykkens konsekvenser.

Afsnittet om Stråling fra atomer er en rigtig god opslagsbog for mig.

Bogen slutter med mange spændende forslag til aktiviteter. Lærerne kan hente ideer til at gøre undervisningen spændende. Eleverne kan finde forslag til deres undersøgelser i det ”fælles faglige fokus – område”: Ioniserende stråling.

Her er en bog, der kan højne kvaliteten i naturfagsundervisningen i såvel grundskolen som gymnasiet.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.515 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om naturfag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om naturfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.