Et 10.-klasse-år på en efterskole kan være til skade, hvis man bagefter vil i gang med en gymnasial uddannelse. I værste fald kan det betyde aflæring af viden, mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Marianne Zibrandtsen.

Rektorforeningen kommer om kort tid med en række forslag til ændring af 10. klasse. Et af dem går ud på, at der skal stilles større krav til efterskolernes undervisning, hvis den fortsat skal kunne føre til en gymnasial uddannelse.

'Blandt rektorerne er det en almindelig oplevelse, at mange elever, der kommer fra 10. klasse på en efterskole, mangler faglige forudsætninger til at kunne klare en gymnasial uddannelse. Det er vores indtryk, at nogle efterskoler lægger det faglige på hylden. Eleverne holder fri fra fag som tysk og matematik', siger Marianne Zibrandtsen.

20 procent af eleverne i 1. gymnasieklasse kommer fra en 10. klasse på en efterskole, og antallet har været stigende gennem de senere år. Derfor mener rektorerne, at der er stort behov for at stille krav til efterskolerne.

'Vi ville gerne have, at efterskolerne skulle leve op til de samme faglige krav som folkeskolens 10. klasser', siger rektorformanden.

'Men vi er opmærksomme på, at nogle efterskoler henvender sig til elever, der ikke skal have en gymnasial uddannelse. Det kunne derfor være en vigtig hjælp til eleverne og deres forældre, hvis vejlederne i folkeskolen kender efterskolerne så godt, at de kan oplyse, hvilke efterskoler der toner fremtidsmulighederne i bestemte retninger'.

70 procent af en årgang går i 10. klasse. Det tal vil gymnasierektorerne gerne have ned. Forudsætningen er, at eleverne får bedre kendskab til de forskellige gymnasiale uddannelser og en mere klar sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Derfor foreslår rektorerne forsøg, hvor gymnasier opretter 10. klasser, der i visse fag underviser på gymnasieniveau. På Bagsværd Kostskole og Gymnasium er man i øjeblikket i gang med sådan et forsøg.

Rektorerne vil desuden gerne have et tættere samarbejde mellem gymnasie- og folkeskolelærere, og de overvejer at skabe mere progression i undervisningen i 3. g, så man tager højde for, at eleverne er ældre, end de var tidligere.

Formanden for Foreningen for Frie Ungdoms- og Efterskoler, Kurt Gjerrild, afviser, at efterskoler, der tilbyder, at elever kan gå til prøve efter 10. klasse, ikke lever op til de faglige krav, som folkeskolen skal opfylde, og han mener, at rektorformanden bruger for store ord.

'Elever i vores 10.-klasser er målrettede, og de har ikke været udsat for aflæring, men nogle af dem får et kulturchok, når de kommer i gymnasiet. Om det er gymnasiets eller vores skyld er svært at afgøre', siger han.-Jan Kaare er freelancejournalist