I ordskyen fortæller 3.a, hvad de mener, de har lært af at arbejde med animationsfilm.

Elever leger sig til grammatik på filmværksted

På Nørup Skole har 3.a haft animationsfilm på skemaet i halvandet år, og både lærere og elever er glade. Man lærer og husker bedre.

Publiceret Senest opdateret
Der produceres film om Tollundmanden – og mobning.
På computeren holdes overblik over produktionen.
Et klik med musen kontrollerer kameraet.
Eleverne har været sammen om at skabe figurerne.
Ditte Nielsen og Hanne Pedersen fra The Animation Workshop kigger med.
Den blå arm over bordet er et kamera, som tager billeder af figurerne.
Der skal flyttes ganske lidt mellem hvert billede.
Her ryger Tollundmanden i mosen.
Synopsis og arbejdsplan skaber struktur i filmene.
»Hvad synes du, Dorit?« Af og til spørges der også om lærerens mening.
Eleverne har lavet storyboard med post it-sedler, som er nemme at rykke rundt på.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad har I lært af at lave animationsfilm?« spørger lærer Lone Skov ud i klassen, og en skov af fingre ryger straks i vejret. Eleverne i 3.a på Nørup Skole i Vejle er meget ivrige.

»Punktum«, svarer en af pigerne.

»Det er rigtigt! For hvad var det, der skete i begyndelsen?« fortsætter Lone Skov og svarer selv: »Da blev filmene alt for hurtige. Så var vi nødt til at lave nogle pauser i handlingen. Det svarer til et punktum, når man skriver«.

Ord som »fantasi«, »samarbejde«, »pyt med det« og »jeg tør« går igen. De mange elevsvar bliver til en sky af ord skrevet med mangefarvet kridt på tavlen. At lave animationsfilm er med til at udvikle elevernes sociale kompetencer. Og det er også en rigtig god måde at få svært fagligt stof ind under huden på, forklarer lærer Dorit Bak. Sammen med Lone Skov er hun ansvarlig for skolens arbejde med animationsfilm under projektet Mange Måder At Lære På, MMALP, som netop er blevet evalueret.

»Det kan være svært at forstå og huske begreber som udsagnsord, navneord og tillægsord, hvis man ikke har noget at hænge dem op på. Med animationsfilm kan vi snakke om, at der er nogle ting i baggrunden af billedet, som viser, hvor handlingen foregår. Det er navneord. Hovedpersonen kan være på en bestemt måde. Det er tillægsord. Så sker der noget, figurerne bevæger sig. Det er udsagnsord. Det har vores elever faktisk rigtig godt styr på nu«, fortæller hun.

Det skal være sjovt at gå i skole

Skoleleder Bjarne Kyneb forklarer, at skolens udgangspunkt for at gå ind i projektet har været et ønske om at arbejde med motiverende læring.

»Det skal være sjovt at gå i skole - både for elever og lærere. Samtidig skal det faglige indhold være i orden. Derfor interesserer vi os for, hvordan kreativitet og boglige fag kan kombineres. Så da ideen med animation dukkede op, kastede vi os ud i det«.

Nørup Skole har som kommunens øvrige skoler været igennem voldsomme nedskæringer, derfor er det vigtigt at gøre noget for at bevare arbejdsglæden og den faglige stolthed, mener han.

»Vi har været igennem nogle skrappe besparelser, hvor vi var nødt til at fyre cirka tyve procent af de ansatte. Samtidig føler lærerne sig indimellem hæmmet af de krav, der stilles til dokumentation og læreplaner, så vi har brug for at fokusere på, hvordan det kan blive ved med at være en god oplevelse at være lærer her. Med det her projekt har de involverede lærere haft ret frie tøjler til at udvikle pædagogikken«, siger skolelelederen.

Projektet er gennemført af Lone Skov og Dorit Bak i samarbejde med Ditte Nielsen og Hanne Pedersen fra The Animation Workshop i Viborg, som er et videncenter under professionshøjskolen Via. Forskningsdelen har Tatiana Chemi fra Universe Research Lab i Sønderborg stået for.

Alle tør mere

»Jeg tør« står der på tavlen i 3.a's klasseværelse. Og det er noget, lærerne og folkene fra The Animation Workshop vender tilbage til gang på gang.

»Det at turde er virkelig noget, der har rykket sig for vores elever i løbet af projektet«, fortæller Dorit Bak.

»Vi har for eksempel en elev, som før animationsprojektet ikke turde ret meget, og som tit meldte sig ud af gruppen, når de skulle lave projekter. Men han blev så grebet af at arbejde med animationsfilm, at han helt overtog styringen af gruppearbejdet, og forrige weekend var han med på skolerigsdagen i Vejle for at fortælle om projektet foran hundrede fremmede mennesker«.

»At turde er en af de styrker, jeg ser ved animationsmediet«, siger Hanne Pedersen.

Og det handler ikke bare om at turde være med, men også om at turde være kritisk over for noget, man selv har lavet, fortæller hun.

»Det er nemt at rette i animationerne, og selvom eleverne føler stort ejerskab til deres film, ser de dem som et produkt, ikke som en del af sig selv. De er meget engagerede i at nå et godt resultat, derfor kan de tåle kritik af deres film og også selv formulere den«.

Samarbejde er et andet begreb fra ordskyen på 3.a's tavle.

»Der er svært for alle børn at arbejde sammen. Deres egne behov kommer først, og så kan det være svært at få samarbejdet til at fungere. Men når de laver animationsfilm, er de nødt til at finde ud af det sammen. Og de kan slet ikke lade være«, siger Dorit Bak.

Husker med kroppen

At lave en animationsfilm kræver, at man bruger mange forskellige kompetencer. Derfor giver det også mulighed for at aktivere forskellige måder at lære på.

»Når eleverne arbejder med animation, har de flere indgange til at lære stoffet. De gengiver måske en historie fra undervisningen som den om Tollundmanden, som de har arbejdet med i historie. De taler om, hvordan den kan formidles, og de bruger hænderne til selve animationen. Tingene bliver gennemarbejdet flere gange, derfor husker de det, de har lært, meget bedre«. De husker med kroppen, forklarer Ditte Nielsen.

De mange forskellige elementer i processen giver også mulighed for, at alle kan bidrage:

»Der skal tegnes billeder til storyboard. Man skriver historien ned. Der skal trykkes på en knap for at tage billeder. Der er noget til alle - også dem, der har svært ved at knække læsekoden. Derfor er det så godt til at engagere alle elever«, siger Ditte Nielsen.

MMALP

Projektet Mange Måder At Lære På, MMALP, er et forsknings- og udviklingssamarbejde, som er gennemført af skolerne i Vejle Kommune. Over 10.000 elever og cirka 1.700 lærere, skolepædagoger og ledere har deltaget. Formålet er at styrke skolernes arbejdsvilkår, trivsel og faglighed og at bidrage med ny viden om læring, kreativitet, undervisning og innovation.

MMALP er fulgt af forskningscentret Universe Research Lab i Sønderborg, og projektets tredje, afsluttende rapport med konklusioner og anbefalinger er netop offentliggjort. Se www.mmalp.dk