Afgangseleverne fra Hornbæk Skole i Randers har de seneste tre år scoret højere karakterer i biologi, geografi og fysik/kemi. Karaktererne er steget fra et gennemsnit på 4,6 til 7,9.

I de tre år har skolen deltaget i et projekt med fokus på natur/teknik på de yngste klassetrin. Men kan det have noget at gøre med karaktergennemsnittet i afgangsklasserne?

Ja, det kan det godt, for det har handlet både om natur/teknik og om hele den naturfaglige kultur på skolen.

»Da jeg begyndte på skolen for seks år siden, var her ikke et mikroskop. Jeg var meget overrasket. Der var en enkelt stereolup. Nu har vi 12 mikroskoper. Jeg er da sikker på, at øget fokus og flere penge til naturfagene betyder noget«, siger lærer Kim Koch Rasmussen, der underviser i fysik/kemi, biologi og matematik i overbygningen.

»Ja, tidligere slæbte jeg alt materiale med hjemmefra til undervisningen«, fortæller Lisbeth Lund Hviid, der netop i forbindelse med skolens satsning på naturfagene har taget linjefaget natur/teknik. Hun har arbejdet 15 år på skolen.

»Vi har rykket os rigtig meget de seneste år. Tidligere var der ikke mange, der havde lyst til at have natur/teknik, og hvis jeg ikke havde haft gode kolleger på naturfagsområdet, så havde jeg ikke taget linjefaget«, siger hun.

De seneste to år har der slet ikke været problemer med at få dækket natur/teknik-timerne i fagfordelingen.

Viceskoleleder Morten Lassen tror, at de højere karakterer til afgangseleverne skyldes et langt sejt træk med naturfagene.

»Selvfølgelig skal de højere karakterer tages med et forbehold. Det kan være et tilfælde. Jeg har regnet tallene igennem mange gange, og jeg håber, at det er, fordi vi er blevet bedre«, siger han.

Naturfagene er blevet synlige

Lærerne taler om alle de klasser, der er tilmeldt naturfagsmaraton til foråret. En af klasserne blev nummer tre sidste år, så de satser selvfølgelig på at vinde i år.

Skolen har holdt emneuge i efteråret om et naturfagligt område som vand. Ugen sluttede med en messe, hvor forældre og søskende kunne lave synke/flydeforsøg, og der var et stort vandkredsløb i skolegården og vandkunst, hvor et par klasser havde fotograferet vanddråber. Eleverne har arbejdet med vandanalyser af sø og å, og der har løbende været udstillinger og små naturfagsopgaver med præmier.

»Det er vigtigt, at vi har haft øget opmærksomhed på naturfagene over et treårsforløb. Det er blevet kulturarbejde«, mener Morten Lassen.

»Medarbejderne har været på kurser, de har deltaget i projektmøderne om natur/teknik, og vi har haft en bevidst ledelsesstrategi på området«.

Det har betydet, at der har været penge til udstyr, så naturfagsområdet også har fået et løft dér.

Lærerne er enige om, at det er summen af tiltag og arbejdet over tid, der har løftet naturfagene.

Fokus på arbejdsmetode

»Kulturen rykker, når ledelsen er med. Fokus fra ledelsesside er vigtigt, og så er det lederne, der sidder på pengekassen«, siger Ole Mørch Ydemann.

Han underviser meget i natur/teknik og har ellers matematik, fysik/kemi og sløjd.

I dag kan samtalen på lærerværelset sagtens handle om at lave robotter i Lego Mindstorms, om selvkørende biler eller vandforsøg. Man kan godt møde op med en lille robotbil og vise den frem til kollegerne uden at blive betragtet som underlig nørdet.

Kulturarbejdet i naturfagene har blandt andet handlet om at bruge det naturfaglige sprog, og at eleverne skal lære at opstille hypoteser. Det har været lærernes fokus. De har haft et forløb, hvor det var arbejdsmetoden, der var i højsædet i arbejdet i 1.-6.-klasserne.

Lærerne har også arbejdet med progressionen fra 1.-6. klasse og videre til overbygningen.

»Selve processen har været supergod. Den røde tråd er blevet tydelig, og når man arbejder med de naturfaglige begreber, er det vigtigt, at tingene bliver sagt mange gange«, siger Lisbeth Lund Hviid.

»Tiden har også været vigtig. At forløbet har en tidsmæssig volumen. Det er dét, der gør, at det bliver kulturarbejde«, mener Morten Lassen.

Lærerne understreger, at forløbet har været forpligtende. Og spændende at diskutere med andre. Der har været to konferencer om året, hvor deltagerne fra de forskellige skoler har inspireret hinanden.

Det har også resulteret i ni undervisningsforløb på Hornbæk Skole. Med arbejdsmetoden som et vigtigt element. I 1. klasse arbejder eleverne med vand. 2. klasse har vejret som emne, 3. klasse luft, og i 4. klasse arbejder de med Lego Mindstorms. Sol og energi er emnet i 5. klasse, mens 6. klasse taler om landing på Mars og bygger landingsmoduler med æg, der skal overleve et vist fald. De ni undervisningsforløb findes på skolens intranet. Der er materialelister og oversigt over faglige mål. Det er tænkt som en skabelon, der kan inspirere.

Vigtig naturfaglig viden

Lærergruppen begynder at diskutere spørgsmålet om, hvorfor der skal være så stor opmærksomhed på netop naturfagene.

»Man kan spørge, hvad vi ellers skal leve af i fremtiden«, siger Morten Lassen.

»Nogle siger, at vi skal skabe fremtidens ingeniører, men det er ikke det vigtigste for mig. Vi skal kunne det her. Vi lever i et demokrati, hvor der skal tages beslutninger, og mange af dem skal tages ud fra naturfaglige spørgsmål. Det er vigtig viden. Det er dannelse. Det må være svært eller umuligt at være politiker uden kendskab til naturfag«, siger Kim Koch Rasmussen.

»Vi skal forstå den verden, vi lever i«, understreger Lisbeth Lund Hviid.

»Nogle elever aner ikke, hvor strøm kommer fra. Vi skal i undervisningen tage udgangspunkt i det, der er omkring os«.

Treårigt projekt om Natur, Teknik og Kultur for 1.-6. klasse. Et udviklingsarbejde på en række folkeskoler i Randers, Herning, Silkeborg og Viborg Kommuner. Projektet har forskningstilknytning til Aalborg Universitet og er udviklet i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Det har blandt andet handlet om fælles planlægning, lokale læseplaner og lærernes efter- og videreuddannelse.

NaTeKu-projektet sluttede i foråret 2010.