Har du følelsen af ikke helt at opnå det i dit arbejde som du egentlig gerne ville? At du i tilrettelæggelsen af undervisningen ikke kan nå at tænke hver enkelt elevs behov og forudsætninger ind i forhold til dit valg af ”undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse” – sådan som der står i folkeskoleloven? Så er du ikke alene om det. Mange lærere oplever at have ned til 15 minutter pr. undervisningstime til forberedelse. Med 25 eller flere elever i klassen betyder det 36 sekunder pr. elev til at foretage alle de vigtige overvejelser som skal gøres, for at undervisningen kan leve op til folkeskolens formål, mål for fagene, og så den kan varieres, så alle elever vokser og får højt udbytte af undervisningen.

Det er naturligvis umuligt, og det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Det er nok en ringe trøst at vide, at der er rigtig mange kollegaer der oplever det samme – men du er i hvert fald ikke alene med følelsen af, at din indsats ville bære bedre frugt med andre vilkår. Desværre får netop følelsen af utilstrækkelighed mange lærere til at opgive at arbejde i folkeskolen – og mange overvejer at stoppe. Det valg kan man ikke klandre nogen for – men jeg håber, at flere lærere vil blive – og være med til at kæmpe videre for bedre muligheder for at lave god undervisning i folkeskolen.

Folketingsvalget er en god anledning til at læreres stemme bliver hørt. Hold øje med om der i dit område bliver holdt valgmøder – og kom og fortæl politikerne hvad det er du og dine kollegaer gerne vil med undervisningen – og hvad der skal til for at I kan lykkes bedre. Forhør dig evt. hos din tillidsrepræsentant eller kreds om der sker aktiviteter, du og dine kollegaer kan deltage i. DLF har lavet materiale som kan deles på Facebook og pjecer mm der kan være gode at give videre til de politiske kandidater.

Det er et udbredt ønske i samfundet, at vi har en god folkeskole, som er forældrenes førstevalg. Det er med til at skabe et demokratisk fundament i vores samfund, at folkeskolen er et sted, hvor børn fra mange forskellige samfundslag og kulturer mødes. Men mange politikere er ikke klar over, at eksistensen af denne afgørende vigtige samfundsinstitution faktisk er truet. For hvert år er der flere forældre, der vælger en privat- eller friskole til deres børn. Hvis den udvikling fortsætter, så er folkeskolen ikke længere grundsubstansen, men blot én blandt flere forskellige skoleformer – og måske den, som kun eksisterer, fordi der er familier som ikke har råd til en fri- eller privatskole. Der er grund til, at politikerne bliver opmærksomme på den udvikling – og at de gør noget ved det.

Den danske friskolelovgivning er unik – og debatten må ikke blive en kamp mellem de to skoleformer. Vi skal ikke tvinge forældre over i folkeskolen ved at gøre vilkårene ringere for fri- og privatskoler. Vi skal gøre folkeskolens vilkår bedre – og her er der virkelig noget for politikere at tage fat på.

Tallene taler deres eget sprog: Mellem 2009 og 2018 er der 16% færre lærerstillinger – og kun 7% færre elever i folkeskolen. Det er en del af forklaringen på, at der nu i 28% af klasserne sidder 25 elever eller flere. I samme periode har eleverne fået 36% flere undervisningstimer, og skolerne skal inkludere elever i den almindelige undervisning, som tidligere var i specialiserede tilbud. Desværre skal lærere i langt de fleste tilfælde klare inklusionsopgaven uden den nødvendige støtte til eleverne med særlige behov. Pengene er ikke fulgt med – trods løfter om det modsatte.

Vi vil folkeskolen – og der er ingen bedre ambassadører for den end lærere, som hver dag gør deres yderste for at få undervisningen til at lykkes. Så kære lærere. Bland jer!