Forskning Dannelse
1   46

Forskere vil have lærere til at diskutere etik med elever

Folkeskolen forsømmer elevernes etiske dannelse. Derfor skal fagene gøre plads til etiske diskussioner, lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt. En af barriererne er, at lærerne er bange for at blive beskyldt for indoktrinering.

Ordet etik er ikke nævnt i folkeskolens formålsparagraf. Ej heller ordet moral. Alligevel er de fleste nok enige i, at det er en af skolens kerneopgaver at lære eleverne at tage etisk og moralsk stilling til problemer, de kommer til at møde i deres eget liv og i verden omkring dem.

Artiklen fortsætter under banneret

Det synspunkt deler Merete Wiberg og Carsten Fogh Nielsen. Hun er lektor i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet, og han er videnskabelig assistent samme sted. Sammen har de gennemført et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan danske folkeskoleelever bliver dannet til det, de kalder »etisk myndighed«. Etisk myndighed skal forstås som den enkeltes ansvarlighed og forståelse af at høre til i et fællesskab og er således et aspekt af dannelse. Projektet er mundet ud i rapporten »Dannelsen af etisk myndighed i den danske folkeskole«.

»Og det ser på mange måder ikke så skidt ud med danske elevers etiske dannelse«, fortæller Merete Wiberg. »De elever, vi observerede, kunne diskutere etiske problemstillinger og tage stilling til løsningsforslag. Men de manglede i den grad et sprog for det. De kendte simpelthen ikke ordene etik og moral, og det var vi noget overraskede over«.

Forskerne mener, at det er vigtigt, at de unge får ord og begreber for deres argumentation, i hvert fald i de store klasser.

»Det er nødvendigt for at løfte diskussionen fra dagligdagens etiske spørgsmål om, hvordan for eksempel en god ven er, til spørgsmål om for eksempel retfærdighed. Og at forstå etik på et mere abstrakt niveau er noget, de skal bruge senere i livet«, siger Merete Wiberg.

»De kendte etiske fænomener, men ikke ordene for dem. Det blev vi noget overraskede over«, supplerer Carsten Fogh Nielsen. »Og de talte om etik på et meget konkret niveau, ikke på det principielle. Udgangspunktet var oftest deres egne oplevelser, og selv om det kan være udmærket, kommer der til at mangle noget«.

Fagenes mellemkomst

Merete Wiberg og Carsten Fogh Nielsen mener på baggrund af deres undersøgelse, at der er basis for at højne niveauet for den etiske dannelse i folkeskolen. Og måden at gøre det på går gennem skolens fag.

»Der er ikke et fag i skolen, som ikke rummer etiske aspekter, som kan diskuteres i klassen«, siger Carsten Fogh Nielsen. »Netop i fagene er der mulighed for at løfte diskussionen væk fra det helt nære, de dagligdags problemstillinger, og til det principielle. Det kan være i dansk, når man gennemgår en litterær tekst, der indeholder et etisk dilemma, eller det kan være i naturfag, hvor man kan tale om klimaspørgsmål«.

OM FORSKNINGSPROJEKTET

Projektet »Dannelsen af etisk myndighed i den danske folkeskole« er udført af Merete Wiberg, lektor i pædagogisk filosofi, og Carsten Fogh Nielsen, videnskabelig assistent, på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er baseret på 81 timers observationer i 2., 5. og 8. klasse på tre skoler. 112 elever, 11 lærere, to pædagoger og tre forældre fra klasserne er desuden blevet interviewet til undersøgelsen, som skal danne grundlag for en mere omfattende undersøgelse om emnet.

Rapporten kan læses i sin helhed på projekter.au.dk/etisk-myndighed


»Eller i idræt, hvor man kan diskutere holdånd eller doping«, siger Merete Wiberg.

»Der er etik i alt, også et fag som matematik«, tilføjer Carsten Fogh Nielsen. »Hvordan fordeler man for eksempel slik mest retfærdigt mellem to, hvis der er et ulige antal?«

I deres forskning har de to forskere især koncentreret sig om fagene dansk, kristendomskundskab, historie, natur/teknik og sprogfagene. Det har de gjort ud fra en formodning om, at netop disse fag ville give gode rammer for at diskutere etik. Dansk og kristendomskundskab har etik som en del af deres fagformål, så det var oplagt at kigge på disse.

»Der er masser af etiske spørgsmål forbundet med natur/teknik, og i sprogfagene kan man diskutere etik med udgangspunkt i kulturelle forskelle mellem Danmark og for eksempel Tyskland. Historiefaget kom med i undersøgelsen ved et tilfælde, hvor vi egentlig skulle have observeret en time i et andet fag, men så var der flyttet rundt på klassens skema. Det var held i uheld, for det viste sig, at det fag er rigtig godt til at sætte etik i spil. I fortiden havde man jo helt andre forestillinger om, hvad der er retfærdigt for eksempel, og det kan der komme nogle meget frugtbare diskussioner ud af«, siger Merete Wiberg.

»Vi kalder det etik med fagenes mellemkomst«, forklarer Carsten Fogh Nielsen. »Fagene rykker diskussionen op på et mere generelt plan, og så er det lettere at gøre det til et spørgsmål om andet og mere end følelser«.

»Når man diskuterer etik med udgangspunkt i elevernes egne hverdagsoplevelser, ser vi, at de er meget empatiske - og det er jo dejligt«, siger Merete Wiberg. »Men etik kan noget andet end empati, og det er godt at få i spil. Man kan for eksempel tage en diskussion med eleverne om, hvorvidt det ville være godt med et retsvæsen, der var styret af følelser. Det vil de fleste svare nej til. På den måde kan man trække debatten op på et højere niveau og give eleverne nogle overvejelser, de også kan bruge i deres videre liv«.

Diskussionens svære vilkår

Men desværre har den etiske diskussion ikke de bedste vilkår i dagens folkeskole, mener de to forskere. Klassens fælles samtaler er presset af individuelt arbejde, blandt andet på fagportaler, og af lærere, der ikke føler, at de har tid til at forberede etiske diskussioner. Især danskfaget er blevet et fag, hvor læsefærdigheder, grammatik og andre testbare færdigheder er kommet i højsædet og tager tid fra de fælles diskussioner om for eksempel etik.

»Alle er enige om, at det er en del af skolens opgave at danne eleverne etisk, men det kræver et fokus, ellers bliver det glemt i det daglige arbejde«, siger Carsten Fogh Nielsen. »I hvert fald det eksplicitte arbejde med at tale højt om, at nu har vi faktisk en etisk diskussion, og give eleverne et sprog for de begreber, de bruger, når de argumenterer for og imod«.

Et andet problem for de etiske diskussioner er, at lærerne er bange for at komme til at påtvinge eleverne bestemte holdninger - og at blive beskyldt for at forsøge at gøre det.

»Og der er ikke noget, de danske lærere vil mindre end at indoktrinere deres elever«, fastslår Merete Wiberg. »De lærere, vi talte med, var tværtimod meget opmærksomme på, at det handler om, at eleverne danner deres egne holdninger, og helst også at de lærer at begrunde dem. Mange af de lærere, vi observerede, gjorde meget for at gøre klassen til et rum for refleksion og provokerede også eleverne en lille smule for at få dem til at tage stilling«.

Men mange lærere er usikre på, hvordan de skal arbejde didaktisk med etikken, oplevede de to forskere undervejs i projektet.

»Det er ofte følsomme emner, man berører, når man taler etik, og hvad stiller man som lærer egentlig op med sine egne holdninger? Eller med de elever, der har meget kontroversielle holdninger, enten reelt eller for at provokere? Det vil vi godt hjælpe lærerne med at finde ud af på lidt længere sigt. Vi håber at kunne følge projektet op med noget aktionsforskning, som kan hjælpe lærerne i det daglige«, siger Carsten Fogh Nielsen.

Nej til et etikfag

Med så mange odds imod den etiske dannelse af eleverne kunne man være fristet til at oprette et særligt etikfag i folkeskolen eller at gemme de etiske diskussioner til kristendomsfaget, hvor man i forvejen beskæftiger sig med livet, universet og andre eksistentielle spørgsmål. Men det er ikke en god løsning, mener de to forskere.

»Etik er og bør også være integreret i skolens dannelse af eleverne, og dannelsen sker i alle fag«, siger Carsten Fogh Nielsen. »Det er ikke sådan, at etik er noget, der ligger herovre« - han tegner en cirkel i luften med sin højre hånd - »og så ligger fagene med deres indhold og fakta herovre«. Han rækker venstre hånd ud til siden og tegner endnu en cirkel i luften.

»Man kan sige det sådan, at skolens fag rejser for vigtige spørgsmål til, at der ikke skal tales etik i fagene«, siger Merete Wiberg.


Etik i fagene - sådan får du tid

Forskerne mener, at ganske mange lærere faktisk allerede bruger tid på at tale etik med deres elever, og derfor skal de ikke ud og lede efter tiden til at gøre det. Lærerne skal bare eksplicitere, at det er det, de gør.

»Lærerne skal give plads til etikken i deres undervisning, og de skal være bevidste om, at de gør det«, siger Carsten Fogh Nielsen. »De skal, i hvert fald i de store klasser, sætte ord på, hvad det er for en type argumenter, der bliver brugt. Når der bliver talt om etiske spørgsmål på et konkret plan, skal de en gang imellem gribe det og løbe med det og bringe det op på et principielt niveau. Det er en af skolens kerneopgaver at lære eleverne det her, det er ikke noget, de er født med«.

»Og så skal vi heller ikke underkende, at der i de etiske diskussioner ligger et tilbud til lærerne om at tage faget videre fra det rene færdigheds- og vidensniveau til et sted, hvor man kan forklare, hvorfor faget er relevant nok til at kræve plads på skoleskemaet - for eksempel når vi taler om klima i natur/teknik. Og det er vel værd at ofre tid på«, siger Carsten Fogh Nielsen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ