Ved første øjekast bliver man mødt af en helt almindelig Tiki-Toki-tidslinje, som vores store elever kunne have lavet den. Man skal dog ikke igennem mange begivenheder, før det står klart, at det kunne de nok ikke helt alligevel. Det er et ganske omfattende materiale, som man bliver budt ind i, og Rigsarkivet har gjort sig stor umage for at finde interessante kilder frem, der understøtter de enkelte temaer.

Man skal imidlertid ikke være sart. Det er til tider ganske intime sager, man får indblik i, når man dykker ned i den forbudte del af danmarkshistorien. Den del, der giver læseren en viden om, hvordan vi har opfattet seksualitet på alle ledder og kanter lige siden 1200- tallet. Vi hører om, hvordan man har set på homoseksualitet, sex uden for ægteskabet og incest op gennem historien. Det er til tider uhyrligt og andre gange dybt overraskende.

Det er værd at bemærke, hvordan de forskellige kilder skitserer og beskriver enkelte glimt fra vores mere dunkle og lumre fortid, og det er helt enestående indblik i den danske mentalitetshistorie fra 1744 og op til i dag. Det bliver tydeligt, i hvor høj grad vores samfund var styret af to primære faktorer: moral og religiøsitet. Nogle gange i en aldeles uskøn forvirring. Andre gange er det tydeligt, at samfundet i højere grad var styret af det, vi i dag ville betegne som tilnærmelsesvis konsekvensetiske tilgange til straf og rettigheder. Dog med et syn på moral, som ligger meget langt fra os i dag. Heldigvis, må man understrege.

Det bliver klart, at man eksempelvis ikke entydigt placerer ansvaret for incest hos den voksne, men også hos barnet. Barnet kunne dømmes for at have ledt den voksne i fordærv, sådan som det ses i retssagen mod Martha Nielsen, der idømmes otte år for blodskam og sendes i kvindefængslet på Christianshavn i 1916. Pudsigt, at denne mærkværdige dom falder, samme år som kvinderne får stemmeret.

I samme kilde belyses ydermere, hvordan man ikke til fulde har kendt til omfanget af overgreb i familier, fordi det ganske som i dag hører til den mørke side af samfundet, og derfor talte man ikke om det. Det er skræmmende, så meget der formodentlig er blevet tiet ihjel.

Det er almindelig kendt, at selv vores store geniale guldalderkunstnere som Eckersberg og Öehlenschläger ved flere lejligheder hengav sig til drifternes vold i deres kunst og poesi. Mandens ubønhørlige seksuelle vildskab blev nærmest hædret og ophøjet i passionens hellige navn. Væk var oplysningstidens rationalisme. Nu skulle der deles ud af kærlighedens gaver. Her kan man roligt tale om den glade giver, for modtageren af disse manddommens fortræffeligheder, typisk kvinden, havde tilsyneladende intet ud af eskapaderne. Hun havde nemlig ingen drift overhovedet. Hun var slet ikke født med det. Derfor var det også utænkeligt i 1800-tallet, at kvinder kunne føle sig seksuelt tiltrukket af en anden kvinde, hvorimod det var almindelig kendt, og foragtet deslige, at mænd kunne føle sig tiltrukket af andre mænd. Vi er langt oppe i historien, før ordet ”lesbisk” vinder indpas i danskernes vokabularium.

Forløbets kilder udgør i høj grad både dets styrke og dets svaghed. Det er ualmindeligt spændende, autentiske kilder. Man har gjort et grundigt arbejde, og der er lagt an til omhyggelighed omkring kildekritik, som vil være yderst anvendeligt i prøvesammenhæng. Det er samtidig angivet, at forløbet er for folkeskolen. Det bør også lanceres for gymnasierne, for de fleste kilder hører hjemme på højere niveau end folkeskolens ældste klasser. Der er alt for få muligheder for at differentiere, også selv om nogle af kilderne findes i lette versioner. De er stadig svære. Særligt for elever, der anvender AppWriter. Visse kilders mange parenteser vil gøre en AppWriter-oplæsning uudholdelig for lytteren, og det vil efter min bedste overbevisning påvirke elevens udbytte af kilden. Ærgerligt, når kvaliteten i øvrigt er på højt niveau.

Jeg ser imidlertid gode muligheder for at parkere forløbet i kildebanken og anvende det i projekt- eller prøvesammenhæng til elever, der arbejder med temaer om samfundets udsatte, homoseksualitet generelt eller etik. Her vil flere kilder have fuld berettigelse. Jeg ser heller ikke noget problem i kilder, der udfordrer eleverne intellektuelt og sprogligt, bare man som lærer er bevidst om, at det gør de. Det skal lige fremhæves her til sidst, at ideen med at dele tidslinjen tematisk i tre kronologiske spor skaber et fremragende overblik for brugeren. Ideen til forløbet er god, men næste gang skal man have den intenderede bruger mere i fokus eller øge muligheden for differentiering. Ellers er der for mange, der snubler undervejs.