Bachelor: Lærerne har brug for hjælp til at integrere tosprogede

I løbet af de seneste ti år er andelen af tosprogede elever i folkeskolen steget med næsten 19 procent. Disse børn skal integreres i skolen. Nogle af dem kommer direkte i en almindelige klasse, mens andre kommer i såkaldte modtageklasser, hvor de må være en begrænset tid, før de sluses ind i almindelige klasser. Med den store flygtningestrøm især fra Syrien i de senere år er presset på folkeskolen altså vokset. Alligevel findes der stort set ingen undersøgelser, der giver indsigt i de implicerede elevers oplevelse af overgangen fra modtageklasse til almindelig klasse, fortæller Sidsel Mejlvang Pedersen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC.

- I danskundervisningen bør du indtænke, hvordan du kan vekslemellem faglige aktiviteter og et eksplicit og meningsfuldtintegreret sprogfokus - du bør opstille sproglige såvel som fagligemål. Ph.d. og lektor ved Københavns Professionshøjskole KristineKabel definerer en sprogbaseret undervisning som undervisning, der"eksplicit støtter elevers udvikling af et fagspecifiktmulighedsrepertoire af måder at skabe betydning på.

- Det gavner alle elever i den almindelige klasse, men særligttosprogede, der har brug for at få synliggjort et fagspecifiktsprogbrug og adgang til og muligheder for at variere deressprogbrug. Når du planlægger et forløb, må du overveje, hvilkemåder for at bruge sprog, forløbet inviterer til (se bilag F for etskema over, hvilke spørgsmål du herunder kan stille dig selv), oghvilke sproglige forudsætninger eleverne kommer med.

- En måde, du kan have et særligt sprogfokus inden for enmeningsfuld kontekst, er ved at bruge den australskegenrepædagogiske undervisningsmodel, Teaching Learning Cycle, TLC,der består af fire faser, hvor især fase tre, fælles skrivning, gøren forskel for tosprogede elever. Forud for fase tre har I arbejdetmed opbygning af forforståelse og relevant sprog. Under den fællesskrivning, der foregår på klassens smartboard, er det dig somlærer, der skriver, mens eleverne giver forslag til, hvad, derskrives og hvordan, det skrives. Gennem dialog bliver det muligt atsætte fokus på mange aspekter ved sproget. I fase fire skaleleverne selv forfatte en tekst, men da de tidligere har været medtil at de- og rekonstruere en lignende, bliver de hermed ikke udsatfor udfordringer, de ikke har forudsætninger for at klare. TLC eren af mange muligheder for tosprogede elever til at "strækkesproget". Ved brug af TLC laver du en integreret undervisning, hvorsprog og faglighed går hånd i hånd, og du giver herigennem elevenmulighed for at lære om sprog gennem sprog i enrelevant, faglig kontekst.

- I undervisningen må du skabe rum for, at det er muligt at lavefejl og stille spørgsmål uden at blive stigmatiseret, ligesom dubør appellere til, at kulturel forskellighed bidrager positivt tilfællesskabet.

- I undervisningen må du indtænke, hvordan eleverne indbyrdeskan stilladsere hinanden gennem forskelligt par- og gruppearbejde.Der er forskellige måder at udforme gruppearbejdet på, men detvigtigste er, at opgaverne rummer en form for informationskløft, såeleverne kun kan gennemføre opgaven ved at udveksle informationer.Det kunne eksempelvis gøres gennem cooperativelearning-aktiviteter, der også ville være med til at tilføre elevenen værdi i det store fællesskab: Hvis hun ikke var der, villeopgaven ikke kunne løses.

Så det har hun gjort noget ved. Med afsæt i konkrete cases på to skoler i Aarhus Kommune har hun undersøgt, hvordan overgangen fra modtageklasse til almindelig klasse er. Hendes spørgsmål i projektets problemformulering lyder: "Hvilke udfordringer synes gældende for udslusede elever i et kvalitativt inklusionsperspektiv, og hvilke faglige og sociale tiltag tilrettelægges og gennemføres i danskundervisningen med fokus på udslusede elevers skolesucces?

En almindelig klasse

Titlen på projekt er Fra modtageklasse til almindelig klasse. Titlen indeholder altså en normativ vurdering af, at hvis klasserne i folkeskolen er "almindelige", må modtageklasserne være unormale. Men "almindelige klasser" er de ord, der bruges flere steder, når man beskriver modtageklassens udslusning af elever, fortæller Sidsel Mejlvang. Det kan for eksempel ses i "Vejledningen for faget dansk som andetsprog - basis", hvor der står, at målet med undervisningen er at udvikle elevernes dansk, så "de kan deltage i undervisningen i en almindelig klasse…", og eleverne kalder selv den nye klasse for "rigtig".

Et andet modersmål end dansk

"Betegnelsen tosprogede elever dækker over en heterogen flok elever; børn af flygtninge og indvandrere, børn af forældre, der skal arbejde i Danmark over en periode, børn af forældre, der skal studere i Danmark, familiesammenførte børn osv. Denne gruppe har umiddelbart kun det til fælles, at de alle har dansk som andetsprog. Der er ikke nogen entydig definition på tosprogethed, men eftersom projektet retter sig mod skolen, tages der afsæt i Undervisningsministeriets definition af tosprogethed, hvor tosprogede elever har 'et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk'", skriver Sidsel Mejlvang.

Klassens nye piger

Empirien har hun hentet gennem interview og observationer i almindelige klasser og undervisning i dansk som andetsprog. Pigerne i casestudierne kalder hun Yana og Amida.

Yana - 12 år

Sammen med to ældre søskende flygtede Yana fra Syrien til Danmark, hvor deres mor befandt sig. Yana har boet i Danmark siden foråret 2016. De seneste fem måneder har hun gået i en almindelig 4.klasse på Sivåskolen. Før det gik hun et års tid i modtageklasse på samme skole. Yanas modersmål er arabisk, men hun har ikke modtaget skoleundervisning, før hun kom til Danmark, hvorfor hun ikke har et arabisk skriftsprog.

Amida - 15 år

Ligesom Yana har projektets anden caseelev, Amida, heller ikke gået i skole, før hun i en alder af 11 år i 2014 kom til Danmark. Amida er 15 år. Hun er født i Afghanistan, hvorfra hun sammen med sin familie flygtede til Danmark. Efter 1,5 år i modtageklassen på Sivåskolen blev hun udsluset til en 6. klasse på Halskolen til skoleåret 2016/2017 og går nu i 7. klasse.

Hverken Yana eller Amida modtager modersmålsundervisning, men begge modtager DSA-undervisning på deres respektive skoler.

De går begge i en nogenlunde alderssvarende klasse, hvor de på lige fod med de andre elever har skuffer og faste pladser, fortæller Sidsel Mejlvang. "Begge er placeret helt oppe foran læreren med en sidemakker, som Aarhus Kommunes Udslusnings- og Evalueringsmateriale anviser. Amida har flere hjælpemidler til rådighed såsom ordbøger, lydbøger og computere. Hun fortæller, hvordan de andre elever også sidder med computere, så hun føler ikke, at hun skiller sig nævneværdigt ud. Der er altså flere punkter, hvor både Amida og Yana er fysisk inkluderet.

Men der er fysiologiske steder, hvor Amida er ekskluderet. Undervejs i interviewet vender Amida flere gange tilbage til, at hun føler, hun har meget at nå. I en beskrivelse af, hvordan hendes dage er nu, siger hun:

"Øhm, jeg tænker lige på […] når jeg kommer til skole om morgenen. Der er jeg lidt stresset, fordi jeg har så meget, jeg skal lave. Og så mange fag. Og så hver gang kommer nye ord. Der er lektier, men der kommer også nyt ord".

Det er altså tydeligt, at Amida ikke slapper af og fordyber sig i læring, men hele tiden har øje for det, hun burde nå, men ikke altid når. Hun fortæller også, at hun sidder oppe på skolens kompetencecenter, Kvisten, og laver lektier i frikvartererne, så pauserne ikke bruges til restitution og hvile.

Telefonerne ødelægger fællesskabet

Sidsel Mejlvang inddrager også dansklærernes perspektiv, og her bliver det tydeligt, at ingen af dem finder tid i deres tilrettelæggelse af danskundervisningen til at fokusere på pigernes andetsprogsudvikling. Begge lærere er bevidste om, at deres stilladsering ikke er grundig nok, men der er forskel på, hvor meget fokus de har på de udslusede elever, og på hvor meget hjælp de giver dem. Læreren Simon er konsekvent bevidst om at hjælpe Yana, mens Amidas lærer, Bo, ikke mener, han er der nok for hende

"Med udgangspunkt i Marianis model for læringszoner befinder hverken Yana eller Amida sig i et optimalt læringsmiljø, da udfordringerne er for høje og støtten for lav i den almindelig klasse. I en kontekst af danskundervisning i den almindelige klasse kan jeg ud fra Alenkærs kvalitative inklusionsperspektiv konkludere, at Amida og Yana begge er akademisk ekskluderede", skriver Sidsel Mejlvang.

Begge piger oplevede en varm modtagelse i den almindelige klasse. Yana er blevet en del af en gruppe af fem tosprogede piger. Amida derimod har ikke fået venner i den almindelige klasse.

"De høje faglige udfordringer sammenholdt med den lave grad af stilladsering afføder, at Amida benytter sine pauser på at lave lektier. Derfor er hun ikke sammen med sine klassekammerater. Dog oplever hun ikke at være ekskluderet fra fællesskabet, da hun ikke mener, de andre har et fællesskab med hinanden, når de sidder med deres telefoner".

Men Amida mærker den sociale eksklusion, når der skal arbejdes i par og grupper, fortæller Sidsel Mejlvang: "Her bliver hendes perifere sociale og faglige position tydelig, idet hun "som den eneste tilbage" må lave arbejdet selv. Når Amida både er alene i pauserne og i timerne, betyder det, at hun tilbydes meget få situationer, hvor hun får mulighed for at afprøve et forståeligt output og strække sproget, ligesom det undergraver hendes samhørighedsbehov og sociale inklusion i klassen".

Minimal lærerindsats

De to læreres indsats for at få Amida og Yanas socialt med er minimal, konkluderer Sidsel Mejlvang: "Begge dansklærere vælger at fokusere på det faglige og lader henholdsvis en DSA-lærer og klassepædagog hjælpe de udslusede elever med at danne relationer til de andre klassekammerater".

Det er tydeligt, at Amida har brug for mere støtte, hvis hun skal inkluderes i klassens sociale fællesskab. Amida er socialt ekskluderet, mens Yana i højere grad er socialt inkluderet.

"Thomas og Collier fremhæver deres komponent om sprogtilegnelse på både modersmål og andetsprog som en af de vigtigste forudsætninger for skolesucces. Ligeledes påpeger Gibbons og udslusningsmaterialet i Aarhus Kommune vigtigheden af at inddrage tosprogede elevers modersmål i den almindelige danskundervisning", skriver Sidsel Mejlvang.

I projektets analyse peger hun på et pædagogisk dilemma mellem andetsprogsforskningen, som siger, at modersmålet er en kæmpe resurse i forhold til at lære andetsprog. Og på den anden side lærerne, der ikke har viden om og tid til at indtænke de tosprogede elevers sprogtilegnelsesproces.

"Mellem disse står Amida, der ikke har lyst til at være mere speciel ved at bruge sit modersmål i danskundervisningen. Det er derfor nødvendigt at indtænke, hvordan modersmålet kan blive en resurse for sprogtilegnelse, der ikke stigmatiserer den udslusede elev".

Men Sidsel Mejlvang mener, at det er svært at sige, hvordan det pædagogiske dilemma kan løses. Samtidig med, at stigningen i antallet af tosprogede elever vidner om, at dilemmaet ikke bliver mindre væsentligt.

"Det er nødvendigt, at folkeskolelærere får viden om, hvordan de bedst muligt stilladserer tosprogede elever, uden at disse føler sig stigmatiserede. Helt nærliggende er det at argumentere for, at lærerne har brug efteruddannelse, der kan klæde dem ordentligt på til den store opgave, det er at modtage udslusede elever".

Læs hele projektet herunder