OK18
1   59

Tillidsmand, lærer og leder: Det ønsker og forventer vi af kommissionen

Klare rammer, mere tid og flere resurser er øverst på ønskelisten til den nye undersøgelseskommission, hvis man spørger en lærer, en tillidsmand og lederen på Absalons Skole i Roskilde. Men der er store forskelle på, om de forventer, at kommissionen kommer til at gøre en forskel.

Lynne Gilberg, lærer på Absalons Skole i Roskilde, er ikke i tvivl om, hvad hun ønsker sig af den undersøgelseskommission, som overenskomstforhandlingerne i foråret mundede ud i, og som skal komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne inden forhandlingerne i 2021:

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg ønsker, at kommissionen lægger mere vægt på vores arbejdsforhold, end hvordan arbejdstiden har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Det, synes jeg, er mere relevant i forhold til en arbejdstidsaftale", siger hun.

Kommissionen skal se på, hvordan lærernes arbejdstid påvirker undervisningen, og det er for Lynne Gilberg en omvendt måde at gå til problemstillingen på.

"Det er selvfølgelig også vigtigt, men det mest relevante for mig som arbejdstager er, at jeg har nogle ordentlige arbejdsforhold. Ikke fordi jeg ikke har fokus på elevernes undervisning, men i forhold til en arbejdstidsaftale må det være arbejdstageren, som er i fokus, og ikke hvordan elevernes udbytte af undervisningen påvirkes."

Lærer og TR: Skab bedre fordeling mellem forberedelse og undervisning

Helt konkret ønsker Lynne Gilberg sig især en bedre fordeling mellem forberedelse og undervisning.

"Jeg ved, det er gammel sang, men det er det grundlæggende
problem. Der er for mange andre opgaver, der tager tid fra forberedelsen. I hvert fald hvis man ønsker sig, at alle elever skal blive så dygtige som muligt og have varieret undervisning. Som det er nu, er det svært at leve op til, når man ikke har tiden til at planlægge og evaluere undervisningen."

I de ti år, Lynne Gilberg har været lærer, har hun oplevet et stigende misforhold mellem kravene til, hvad hun skal nå, og den tid der bliver givet. Det genkender tillidsrepræsentant på Absalons Skole, Per Ivert
Skovsgaard.

"Helt grundlæggende skal der styr på en arbejdstidsaftale, varslingsregler og opgørelse af tid. Man må finde nogle måder at gøre det på, som passer til lærerarbejdet. Vi er ikke en fabrik, og skal ikke være det.  Vi har flere undervisningstimer nu, flere typer af opgaver, der skal løses, og vi går til flere møder. Hver ekstra opgave æder af forberedelsestiden", forklarer han og tilføjer:

"Det er naivt at tro, at man kan undgå at forholde sig til,
hvilke ressourcer man anvender til arbejdsopgaverne. Det er vigtigt for min opgavevaretagelse, om forventningerne er, at jeg skal lægge fem eller halvtreds timer".

Leder: Ingen fast algoritme betyder mere dialog

Skoleleder på Absalons Skole Kasper Nyborg mener også, at det fyldte skrivebord er en udfordring, men han håber ikke, at kommissionens
arbejde udmønter sig i for snævre rammer.

"En kommission kan ikke trylle flere penge frem til folkeskolen, selvom det ville være godt. Jeg ønsker mig i stedet, at kommissionen kan ilte problemstillingerne omkring arbejdets tilrettelæggelse og få opgavernes kompleksitet med i den offentlige debat", siger han og forklarer:

"Det startede uheldigt i 2013, hvor der var en folkestemning, som var præget af, at lærerne havde lange ferier og kunne gå tidligt hjem. Men
siden er der kommet flere dagsordener, som presses ned over folkeskolen. Mit håb er, at kommissionen kan få hele fortællingen om folkeskolen dens opgaver ud til befolkningen."

Men han er i tvivl om, hvordan det mere konkret skal udmønte
sig:

"Det, at vi ikke har en fælles aftale, gør, at vi bliver nødt til at tale mere sammen. Der er ikke en algoritme, som kan beregne den enkelte lærers arbejdstid - og det var grundlæggende problematisk i den gamle form, hvor man skar alle over samme læst. Vi sidder ikke i ledelsen og prøver
at stoppe så mange timer ned i munden på lærerne som muligt, men er i stedet i en dialog om det, for alle vil gerne lykkes med at lave en god skole".  

Resurserne skal følge med, så kerneopgaven løftes

Per Ivert Skovsgaard og Lynne Gilberg er enige om, at de er
ansat på en skole med en høj grad af fleksibilitet og forståelse fra ledelsen - og det betyder, at de efter Lov409 ikke har oplevet helt det samme pres som på andre skoler i landet, vurderer Lynne Gilberg. Men netop derfor ønsker hun sig en klar arbejdstidsaftale for de kolleger på andre skoler, som ikke oplever samme fleksibilitet.

"Med Lov 409 har det været for nemt for politikerne at ville have det hele uden at forholde sig til prisen. Så ender aben et forkert sted, nemlig hos lærerne og ledelsen, fordi vi bliver sat til at løse nogle opgaver, som vi ikke har resurser til at gennemføre. Konsekvensen bliver et halvt gjort
arbejde", siger hun.

Tillidsmand Per Ivert Skovgaard håber, at kommissionens arbejde kan føre til, at der bliver mere plads til kerneopgaven:

"KL har lagt vægt på, at vi kun skal drøfte indhold, og det er selvfølgelig væsentligt. Men indhold og resurser hænger sammen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at lærerne vil kerneopgaven og undervisningen. Vi skal gøre os
umage og have høje ambitioner, men det skal være realistisk og hænge sammen tidsmæssigt og økonomisk. Og det gør det ikke nu". 

Frygter en syltekrukke afvist af KL

Lærer Lynne Gilberg forventer sig dog ikke det store af kommissionens arbejde, for hun frygter, det ender som en syltekrukke som så mange andre dyre kommissioner forud:

"Der står, at de skal komme frem til noget, men ikke at der skal handles på baggrund af anbefalingerne. Jeg tror, at kommissionen kommer frem til mange gode resultater, men at KL vil sige, at der ikke er råd, og så
er vi samme sted".

Per Ivert Skovsgaard mener dog, man må forvente, at anbefalinger skal bruges konkret i forhandlingerne fremadrettet:

"Det vil være fuldstændig knald i låget og misbrug af midlerne, hvis man på forhånd er negativt indstillet. Så jeg forventer, at de vil lytte. Anders Bondo har gjort det glimrende, og jeg er sikker på, at han formår at se nogle veje til en aftale. Jeg synes også, at udmeldingerne fra det nye formandskab i KL lyder mere positivt stemt overfor at få en aftale på plads".

Kommissionen bør både besøge skoler, som er lykkedes, og skoler, hvor det ikke fungerer så godt, for at se, hvad der virker, og hvad man ikke
har brug for mere af, mener han. 

Snævre rammer dræber det lokale spillerum

Hos skoleleder Kasper Nyholm er der klare forventninger til, at der kommer brugbare anbefalinger.

"Jeg forventer, at der kommer noget andet end Lov 409 og det tomrum, hvor man som en af de eneste professionsgrupper står uden overenskomst. Det skyldes jo, at det er en kompleks opgave at få overenskomsten på plads. Så jeg håber, at den historie bliver fortalt, og at man indser, at man har spændt skruen for hårdt", siger han og understreger vigtigheden af at få nogle spilleregler for arbejdet.

"Jeg håber, at man finder en balancegang, så alle omkring skolen er hjulpet, og at der ovenfra gives ro til at implementere de mange nye
tiltag. Men også at man ikke dræber incitamentet til at have dialog og mulighed for at finde de bedste løsninger lokalt," siger han og fortsætter:

"God ledelse og dygtige medarbejdere, som har overskud til at løse opgaverne, er en forudsætning for, at det kan lykkes. Så man skal passe
på ikke at indramme det for snævert".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ