På undervisningsministerens Sorø-møde var temaet i år: »Uddannelse og udfordringer til alle«. Det handler om at »hæve overliggeren«, som mange udtrykte det.

Tina Nedergaard havde inviteret en stor del af dem, som normalt udtaler sig i skoledebatten, og de havde bud på både problemer og løsninger.

Det blev til rigtig mange forslag til rigtig mange problemer. Vi har valgt at bringe et udpluk.

Sorø-mødet havde i år 25-års-jubilæum. |

Jørn Neergaard Larsen, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening:

Stigningen i antallet, som får uddannelse, er stoppet. Udviklingen er gået i stå - samtidig med at der er 16 procent, som stort set ikke kan læse, når de forlader folkeskolen. Det er katastrofalt, hvis vi skal kunne klare os på det globale marked.

Løsning: Eleven skal mødes, hvor han/hun er. Vejledningen skal fortælle mere om de uddannelser, som ikke er boglige. Skolen skal være opmærksom på de krav og ønsker, der kommer fra arbejdsmarkedet, og ikke være lukket om sine egne idealer.

Lars Qvortrup, dekan for DPU, Aarhus Universitet:

Det er jo lykkedes en gang før at løfte uddannelsesniveauet i Danmark markant. I 1994 fik vi chokket ved IEA-læseundersøgelsen 1991, hvor Danmark blev nummer 31 - næstsidst. I 2006 var vi rykket frem til en tiendeplads. Det svarer til, at eleverne var blevet et helt klassetrin dygtigere. Det globale arbejdsmarked kræver bare, at vi bliver endnu bedre. Og det kan vi godt.

Løsning: Lige her og nu vil det bedste være at satse på lærernes efteruddannelse.

I Norge viser undersøgelser, at man kan komme langt med meget differentierede læreplaner og forskellige mål for forskellige elever. Vil vi det? For eksempel med en deling efter 6. klasse?

Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol:

Læseindsatsen er et godt eksempel på, at hvis vi får viden til at cirkulere, kan skolen rykke langt på kort tid. Men på læreruddannelserne er der for meget Habermas og Foucault, mens for få forsker i undervisning i for eksempel matematik. Vi må gøre op med for meget reformpædagogik.

Løsning: Vi skal satse på viden. Uddannelserne på alle tre læreruddannelser (gymnasium, erhvervsskoler, folkeskoler) skal tænkes sammen. Der skal forskes, og den viden, som findes, skal sættes i cirkulation i de faglige fællesskaber.

Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling, DPU, Aarhus Universitet:

Danske lærere ligger tredjelavest internationalt, når det gælder efteruddannelse. Det skal der gøres noget ved.

Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for læring, DPU, Aarhus Universitet:

Vi lærer på individuelle måder, vi er forskellige, og det skal pædagogikken tage højde for. Der er mange former for kompetence, ikke kun fagfaglige. Der er 1.000 måder at være en succes på.

Løsning: Krav om at lære, som kommer ovenfra, kvæler lysten. Der skal være en tilpas høj overligger, som er justeret til de enkelte elever. Brug elevernes forskellige styrker - og find balancen mellem udfordring og kompetence.

Kirsten Birkving, skoleleder, Egedalsskolen, Kokkedal:

Der er for få elever helt i toppen, og der er for mange, som vælger privatskoler.

Før vi gik i gang med talenthold, var vi bekymrede for, om man kan tillade sig at pege de dygtige ud, og vi frygtede jantelov og mobning. Men vi har kun mødt opbakning og stolthed.

Løsning: På vores skole gennemførte vi et projekt, som førte til, at de bedste blev bedre, og de svageste blev løftet. Vi har uden for skoletid haft 18 hold de sidste fem år. De har været glade for at arbejde med at udvikle deres talent, og privatskolefrekvensen er faldet.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF:

Man skal sætte ind på mange områder for at hæve overliggeren. Efter IEA-målingen fra 1991 gik 81 procent af lærere, skoler og kommuner i gang med en læseindsats. Det var denne brede indsats, som førte til et bedre resultat.

Løsning: Man skal blandt andet arbejde med forældrenes opbakning, lærernes kvalifikationer, flere læsevejledere, en femårig læreruddannelse.

Anders Balle, formand, Skolelederforeningen:

Der skulle satses på en it-revolution i skolen. Der må være opgaver, som kan løses nemmere med it for at frigøre nogle resurser. Vi kommer til at mangle lærere i skolen.

Løsning: Klassen skal være den bærende enhed, men man kan arbejde med fleksible hold.

Klaus Majgaard, administrerende direktør i Børne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune, og formand for Børne- og Kulturchefforeningen:

Lyt til Hans Henrik Knoop - det er godt at arbejde med partnerskaber. I dag er der en stor kløft mellem politiske mål og praksis, en styringsmæssig fremmedgørelse. Vi har brug for nogle få og livgivende mål.

Lars Goldschmidt, direktør, Dansk Industri:

For at overleve globalt skal vi producere noget, som har værdi for andre, og ikke kun lære for vores egen skyld, men også for andres. I dag er vores niveau på nogle områder alt for lavt. Det er ikke i orden at være jammerlig. Virksomhederne kan være ligeglade, for de kan bare flytte deres produktion til udlandet.

Løsning: Hvis vi vil fastholde virksomhederne, skal vi satse på uddannelse - på de områder, hvor vi kan klare os i den globale konkurrence.

Der skal arbejdes med flere forskellige metoder i skolen. Man kan jo ikke tale om metodefrihed, hvis man kun kan en enkelt metode.

Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever:

Vi mangler dygtige vikarer og flere valgfag.

Løsning: Først og fremmest efteruddannelse til lærerne og større valgfrihed.