Debat
0   1

#3.1 Et Åbent Samfund, det antiskrøblige og det uforudsigelige menneske!

I forrige afsnit fik du en illustration af hvordan vi alle intuitive siger: Jamen det der, dét er jo netop det jeg allerede gør - og så er dét ikke sådan alligevel! Vi taler om skrøbelighed, men vi betaler med robusthed! Vi burde fokusere på det "antiskrøbelige", men vi ender med at blive robuste… kun!

Jeg vil her skitsere hvad vi kan lærer af folkeskolereformen, hvordan robuste 'systemer' konstrueres og påvirker os - jeg vil pege fremad… hvad kan vi gøre, hvad skal vi 'ikke' gøre?

Den første del af dette essay sætter en stemning for skrøbeligheden, men den er ikke et nudge. I anden del ser jeg på vores intuitive bias for den robuste løsning. I denne del viser det sig at vi har ressourcerne og vi har motivationen for at ændre vores systemer - men det vi mangler er konkret erfaringer med en sådan praksis! Hvem kan vurdere en sådan praksis… ?

Artiklen fortsætter under banneret

Det antiintuitive

I del #2 så vi at anmelderen af Antifragility 'ikke-tænker', men han har en fordom: antifragilitet 'er' en form for individuel robusthed. En robusthed, som kan ligestilles med det vi andre kalder halvdannelse. Men vi har vel efterhånden erkendte at denne form for værdiinternalisering udfolder sig  via intimidering, og i retning af tingsliggørelse.

Idealet om det robuste menneske, kan sammenlignes med arbejderhelten/fodsoldaten - et ideal menneske, men ikke et ideal 'for-os' - dannelsens halvering!

Tips: Det er denne form for 'intuitiv tænkning', som kan brødføde alle os der sælger konsulentløsninger - vi kan ofte lærer folk, at gøre det de allerede gør, bare på en "ny" måde. Det var fx sådan "vi" solgte dig "livs lang læring " og kreativitet… i meter mål!  Konsulenter kan affirmere kundernes professions-identitet, men tilføjer sjældent nye dimensioner - vi bekræftes, kun! (Kynisk set kan man sige at de der bare gør det gamle på ny, de mister ikke så meget - dermed er livet, som konsulent og coach, jo sikret…! )  

Vores hjerner kører, heldigvis, efter en konservativ intuition.. men det har den fatale ulempe at vi også har denne bias for robusthed og affirmation!

 

Det nyes lukning, og udfoldelse 

Revolutionære budskaber vil - alt andet end lige - blive betragtet, som gammel vin på nye flasker!

Modtageren 'beruser/spejler sig' således i sin rene 'selvindsigt'…  I tilfældet Nassim Taleb forholder det sig dog lidt anderledes, for han kommer fra den samme skole som Popper og Soros. Han bibringer en fagintuitiv fornemmelse for systemfejl! Den systemfejl Taleb fokuserer på, den så Popper også i videnskaben.. ( Problemet: videnskaben hidtil har stræbt efter en tilstand/stilstand hvor 'viden ikke (kan) skabes!' (Lad os erkende at enhedsteorien (GUT) reelt ville 'afslutte' videnskabens arbejde, fremadrettet - stræbes her efter en form for videnskabsnihilisme?  Det gode ord 'videnskab' - hvad er videns ontologi - har Popper, via Taleb, givet os nøglen til noget mere her… ? )

Men vi ved at vi ikke 'kan' finde en enheds teori, for videnskab, stat og politik… hvad værre er, når vi tror at vi finder den… så 'dør' vi lidt!  Med mindre denne teori har en speciel kvalitet.. hvad kan vi kalde denne kvalitet? Vi kan, midlertidigt, kaldet denne kvalitet for åbenhed.. men det kræver også at vi realisere denne åbenhed på den antifragile måde…  men, som Taleb beskriver det, eller?

Men vores viden om vores intuitive bias kan vi, kombinere med en systemisk-viden, som vi har fået overleveret… fra fx Luhmann! I praksis kan man sige at Popper, Taleb, (+Ole Fog Kirkeby  og Tor Nørretranders) et al udforsker systemteorien på en lidt "alternativ" måde - og det viser sig at denne vej kan være mere produktiv end den vores intuitive bias vælger. ( Men systemteoretikere har netop en latent/reel viden, som vi da kan bruge på denne 'nye' måde… !)  

Det eneste som vi mangler er et par stænk af Jacques Rancière's (pædagogiske) uvidenhed - altså, af den skarntydefri  aftapning!

 

Robuste fodsoldater.. kanonføden i vores (krigs)retorik

Når vores intuition ikke virker så skyldes det alene denne latente uvidenhed - og det er denne uvidenhed som gør os til de sårbarer mennesker vi er! Det umenneskelige alternativ ville være en individuel stræben, en form for pseudoreligiøs indsigt… men der findes mange alternativer. Der er mange mulige aspekter, og her har jeg kun fokuseret Talebs ide om antifragilitet.

Lad os derfor se hvad Taleb siger, om sagen:

(Antifragile, Libertarianism, and Capitalism's Genius for Failure )

 

System vs menneske?

Det antifragile menneske 'findes' ganske enkelt ikke, det et 'ikke-fænomen'! Talebs forklaring handler om 'antifragile mennesker' - men han har ikke fået sin Kant med.  I næste instans kræver hans ideer et lidt skarpere 'for-os' fokus:  hvordan 'beskytter' vi det skrøbelige menneske?

Mere end det - påstår jeg - for det antifragile system det elsker vores usikkerhed, og da "elsker" det også os - for vores menneskelige uforudsigelighed. Men der er en hage ved sagen.. for vil systemet det bedste for-os?

Kan det tænkes at kapitalismens "succes" - som vi kan aflæse på konkurrencestatens børs - skyldes vores skrøbelighed… ? Kan man designe kapitalismen om…. 

 

"Læring" og empiri - fra folkeskolereformen!

Det viser sig nemlig - som vi har lært det af folkeskolereformen - at et robust systemet, anser det skrøbelige/urene menneske, som en fjende! I et sådan system behandles vi, som beskrevet af Lars-Henrik Smith har beskrevet det!

Tingsliggørelsen af mennesker effekturer de systemiske krav i robusthed, hvor menneske bliver 'tingsliggjorte - fx repræsentative vores værdier. En systemisk reproduktion af vores værdier vil fører os til en renselses praksis, som fokusere på rene værdier, ren evidens, rene mål -  synliggørelsen bliver til overvågning af den enkelte elevs/lærers trivsel eller læring.

Det hele orkestreres som en græsk tragedie, men renselsen af aktørerne som den synlige evidens..

Men her kommer Taleb til en overraskende erkendelse - som i første omgang er ganske betryggende, men med store implikationer  - nemlig at et ægte 'antifragilt system' trives med 'det urene' (her udskifter jeg, med overlæg, uorden med et mere bekendt begreb:  'det urene' - mennesker=fumlere!. )

Man kan altså ved en metafor sige, at det robuste system 'forbruger os' - med en Lars Henrik Schmiths skarpe vinkel: systemet omsætter mennesker til 'lort' - hvad var produktet: værdi eller entropi?

I modsætning til det antifragile system som skaber 'værdi' af det urene..  men det operative i dette er at "systemet" 'derfor ikke' anser det uren for at være et problem. Hvilket vil - i min terminologi - sige at 'systemet er åbent'.

Dette 'derfor ikke' - er ikke alene operativt - men det udgør ny manifestering af det kategoriske imperativ! Vi skal senere uddybe dette imperativ da denne "manifestation" reelt set er 'ny'.

Det udgør altså 'ikke' bare "Kant" på nye flasker - og det skal jeg nok vende tilbage til.

 

Tingsliggørelse?

(Taleb: How Things Gain from Disorder)

Vi skal være opmærksomme på at Taleb her formidler/formulerer, et instrumentelt syn på antifragilitet - det er 'ting' der trives ved uorden - men hvor efterlader det mon 'os'? Der er noget Taleb har overset.. hvad var mon det? (Man kan fx læse om dette i hans nyeste bog, Skin in the game, som befordre en tragisk tingsliggørelse af aktørerne. Det samme fornemmer man, hvis man følge hans twitter konto!)

Talebs løsninger giver, sandsynligvis, en stadig regres i retning af: robusthed.

Altså, det han beskriver den intuitive 'systemkritiske' observation - men vi kan fortolke/designe det sådan at resultatet bliver 'systeminstrumentelt'.  Vi kan altså formulere instrumenter (og systemer), som kan beskytte os!  ( Hvis vi fx taler om finansielle-instrumenter,  så kan det tænkes at der er nogen der for længst har tænkt over dette, og har en plan for hvordan de skal realiseres!? Hint: vi har ikke brug for et finansielt instrument i traditionel forstand, men kan få brug instrumenter der kan "finansiere ikke-finansielle optioner"!) 

Evidensen for robusthed… 

Det vi kan lære af folkeskolereformen er altså hvordan de robuste systemer agerer! Systemiske robuste løsninger aktualiserer magt over mennesker, som reelt set bruges i tautologisk reproduktion… af det vi formulere som mål, værdier, evidens.. gennem synlighed. Men dette sker på bekostning af midlet, altså de som skal levere arbejdet. Evidensen for at systemet faktisk 'gør' dette leveres af systemet i-sig-selv, da det netop vil søge at bevise at det er dette - og kun dette - dét gør…. Altså, alt hvad er skrøbeligt må forgå, og gøres mere robust. Det vi har brug for er systemer, systemerne må gerne være robuste, men ikke på vores bekostning….

Robusthed udgør tingsliggørelsens evidente symptom, men dette forekommer antiintuitive og paradoksalt. Det skal vi have med os og bruge i et senere afsnit.

 

Opsummering.. næste fase..  

Dette essays tredje del handler om, at opsummere på fakta og muligheder: skrøbelighed udgør en af menneskets primære karaktere og kvaliteter! Det andet fakta handler om at vi kun bliver reelt rigere via denne skrøbelighed - hvis vi indretter os på ny, under hensyn til vores skrøbelighed, så kan alle profitere på dette! Hvordan var det at Taleb formulerede dette: " An option allows its user to get more upside than downside as he can select among the results what fits him and forget about the rest…"  - kan vi gøre dette let, for os?

 

Etikken i dette handler om hvad vi kan gøre for hinanden, eller rettere hvad er det vi 'ikke' ønsker os skal ske… denne uønskede systemiske kausalitet, som vi overser når vi designer robuste reformer! Gevinsten, i 'ikke' at gøre det, giver alene en "up side", men vi kan gøre det 'bedre' end det… det skal vi også vende tilbage til!

En af vejene frem består i at mange fagfolk - med 'basal' viden om systemteorien - træder i karakter. De kan rette op på de defekte samfundssystemer. Her har jeg skitseret/opdaget/påpeget et par af de principper som 'kan' indgå i vores overvejelser - men faktisk kan vi læse langt flere af disse principper i 'den urene pædagogik' - eller mere simpelt, men en uren praksis  kan vi se på hvordan vi kan praktisere dette!

Pointen i ovenstående - hvad var den egentligt? Det der allerede er skrevet om en rene pædagogik, det opstår af en kritik over for systemet… men hvis vi faktisk skal vælge at praktisere uren pædagogik, så er kritikken ikke nok. Min påstand er at den urene pædagogik kan have denne konvekse kvalitet/kausalitet… men det "ser" vi ikke intuitivt, det skal erfares. (Mange lærer, elever, fagfolk har denne erfaring og tilslutter sig - men den subtile erfaring står svagt… over for  systemet. Der finde i dag en lille gruppe pædagoger. De har lidt bedre forudsætninger for dette, end vi andre …. hvem er de mon?)

Hvordan gør vi da det - ja der skal først og fremmest 'fumles' en del…! Hvornår kan vi tillade os tale om 'seriøse' fumlerier - det var vel det Taleb viser os, men hvordan tør og kan vi da så fumle seriøst? Se det er her vi skal 'bruge' en uren pædagogik.. vi tør ikke gå ad de antiintuitive veje, hvis vi ikke er erfarne I vores praksis! Vi har brug for guider ud i dette landskab  - er du, pædagogen, en af dem?

Vi har snart brug for en praksis for uren pædagogik…   hvem kan vurdere en sådan, har du mod på det?

Veje med nye demokratiske muligheder ligger foran os, men disse veje tager vi 'ikke' intuitivt - således måske heller ikke de næste skridt… træk vejret roligt, se fremad… fra nu af!

Links i teksten:

'den urene pædagogik' og individuel robusthed.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ