Debat

Hvad er egentlig problemet med lærernes arbejdstidsregler?

Det her indlæg er skrevet til dem, der ikke lige er lærere. Andre faggruppers overenskomster og arbejdstidsregler, samt ikke mindst betingelser, kan være lidt svære at sætte sig ind, så derfor denne hurtige guide.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Årsnorm

Årsnormen er i sig selv ikke et problem, lærerne arbejdede også på en årsnorm før lockouten i 2013. Det kan give fin mening at arbejde på årsnorm, når man har sæsonarbejde. Det har lærerne, da der er perioder med elevfrie uger. Det betyder, at lærerne ikke har en 37 timers arbejdsuge, men arbejder i gennemsnit ca 41,5 timer i 40 uger i stedet. 

Det er dog ikke sådan, at lærere fast har 41,5 timer om ugen. Der er fx aftenmøder og arrangementer med forældre, ture ud af huset med elever, som kan betyde, at der er i perioder arbejdes i 47 til 50 timer om ugen (og ved lejrskole måske op til 80). Timer der naturligvis skal afspadseres i andre perioder. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Problemet er her, at ledelsen ikke er interesseret i, at der afspadseres, der hvor man normalt har undervisning og heller ikke hvor der er mødevirksomhed. Man kan derfor primært afspadsere i den såkaldte forberedelsestid. Jo flere undervisningslektioner man har, og jo mere mødevirksomhed der er, jo mindre forberedelsestid er der at rutte rundt med. Hvis man så også skal afspadsere i forberedelsestiden, så er der endnu mindre tilbage.

Før lovindgrebet i 2013 havde lærerne nogle bindinger på forberedelsestiden, som betød, at der altid var en hvis rum tid til at forberede hvert fag. Denne binding indebar, at man som lærer vidste, at man måtte bruge fx 35 timer på et år til at forberede en lektion samfundsfag om ugen. Hvis man brugte mere, så måtte man selv ‘betale’ med sin egen fritid. Efter lovindgrebet ved man det først, når året er gået. Hvis man har brugt 35 timer, og det viser sig, at der egentlig kun var 20 timer til rådighed, fordi der var mange uforudsete opgaver, så er det bare ærgerligt. Det er alene lederen der afgør, om det tæller som arbejdstid, og man kan ikke løbende få at vide, hvor meget tid man må bruge på opgaven.

Forberedelse

Forberedelse er en lidt spøjs term, som ikke handler om, at man som lærer skal læse op på stoffet, sådan som man gør når man skal til eksamen, og egentlig burde det kaldes opgaver tilknyttet undervisningsopgaven. Lærernes forberedelse kan lidt sammenlignes med en håndværker, der pakker sin bil inden han skal ud til en opgave. Opgaven skal tilrettelægges, det rigtige værktøj skal findes frem, materialerne skal tjekkes, der skal bestilles nyt hjem, der skal tages stilling til nye typer af materialer, måske skal der lige læses op på en ny teknik, tales med kollegaer eller ledelse, eller ringes til en kunde. 

Selvfølgelig er der rutiner, og redskaber kan genbruges, men rigtig mange ting tager tid, selvom det er noget man har gjort mange gange før. Og hver opgave er ny, for håndværkeren er der tale om nye bygherrer, nye samarbejdspartnere og nye designs, for læreren er der tale om forskellige børn, forskellige hensyn, forskellige samarbejdspartnere og forældre, og hvert år er der et nyt skema og en ny gruppe børn man skal lære at kende. 

Jo mindre forberedelse der er, jo sværere er det at sikre, at man har de rette værktøjer, materialer og hensyn med, når man skal løse sin undervisningsopgave.

Værnsregler

Værnsregler er en af de vigtigste dele af alle faggruppers overenskomst. Det er dem der er med til at sikre, at ens arbejdskraft ikke udnyttes, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde og at man fx ved hvornår man har fri. Og det er reelt blot nogle værnsregler lærerne ønsker sig, så de kan sikre sig mod at udøve arbejdsopgaver, som de ikke bliver betalt for, og så de kan sikre sig, at de ved hvornår de har fri, og ikke kaldes ind til ekstraopgaver uden varsel og uden kompensation. Efter lovindgrebet har de nemlig ikke længere sådanne værnsregler.

Der er mange måder at sikre dette på. 

Før lovindgrebet sikrede man det ved, at lærerne fik en pulje timer, som måtte bruges til fx klasselærerfunktion, lejrskole, ekskursioner, forberedelse, forældresamtaler osv. Lærerne skulle selv holde hus med timerne, men hvad de skulle bruges til var aftalt med ledelsen ved skoleårets start.

En anden måde kunne være løbende at tælle leveret arbejdstid og opgøre evt overarbejde fx hver uge, hver måned, eller hvert kvartal. Dette har DLF fremlagt som forslag, da det er sådan man bl.a. opgør skolesekretærernes arbejdstid, der også er bundet af de elevfrie uger. Det vil betyde at lærerne ved hvornår de skal møde ind, hvornår de har fri, og hvornår de skal afspadsere evt overarbejde.

Det vigtigste for lærerne er således ikke at vende tilbage til noget, der var før, men at sikre sig, at man ved nogenlunde, hvornår man har fri, og at man ikke leverer arbejde, som man ikke får penge for. 

Powered by Labrador CMS