Vi er tilbage langt tilbage i tiden, hvor det ikke var nødvendigt at forhandle for arbejdsgiverne, fordi der var folk nok til at tage arbejdet. Eller er vi midt i en nutid hvor KL bare vil have magten og smide os alle ud (på nær tjenestemænd og strejkevarslede lærere). Hvad er det med vores arbejdsgiver - hvad er det der er gået så galt. De sidder med en model der for evigt skal nedsænke de offentligt ansattes forhandlingsmuligheder i Det Døde Hav. Vi skal for evigt tugtes til at gøre hvad der bliver sagt, uanset om det er rigtigt eller forkert. Dialogen føres kun blandt direktørerne i det offentlige. Herfra udgår befalingerne. Så mit personlige dilemma er nu - når de ikke vil have mig på rimelige betingelser - vil jeg så arbejde for dem. Kan jeg arbejde for dem igen? Er jeg forpligtet til at vende tilbage til mit arbejde igen?

Jeg synes det er en svær situation for loyalitet og arbejdsglæde bliver igen og igen trådt under fode af Regeringens og KLs forhandlingsudspil og konfrontationskurs.