I 2016 færdiggjorde jeg min kandidat i Informationsteknologi ved Aalborg Universitet. Inden da havde jeg færdiggjort en bachelor i Dansk på selvsamme universitet.

I løbet af de fem års studie lærte jeg ekstremt meget fagligt. Jeg tillærte mig de videnskabelige forskrifter for indsamling, bearbejdning og formidling af viden. Jeg fik skærpet mine tekstanalytiske kompetencer, og derudover blev jeg en væsentlig bedre formidler.

Ydermere blev jeg et væsentligt mere dannet menneske. Jeg læste megen forskellige skønlitteratur, som gjorde mig klogere på både mig selv og min omverden. Med fare for at lyde en smule hoven, så blev jeg et markant mere helstøbt og bedre menneske via mit studie. Og jeg mener helt alvorligt, at dannelsesfag bidrager til udviklingen af altruistiske, åbne og forstående mennesker, og med tanke på nutidens tilstand har vi brug for sådanne mennesker i fremtiden. 

Alle mennesker oplever før eller siden identitetskriser. Enhver kommer til at kæmpe en kamp for at finde ud af, hvem vedkommende er. Denne kamp bliver bestemt ikke lettere, hvis vi nedprioriterer et dannelsesfag som Dansk. Det er muligt, at en række af de komptencer, man lærer i Dansk, ikke kan veksles til enorme summer. Derimod kan egenskaberne bruges i mange andre henseender i livet. Gennem litteraturen og kunsten kan vi lære at forstå omverdenen og os selv bedre, og dette er vigtigt. Det er faktisk skidehamrende vigtigt, og det undrer mig, at så mange nægter at anerkende vigtigheden af kulturel dannelse. Jeg har ikke tal på, hvor mange hånlige kommentarer jeg hørt, fordi jeg har læst Dansk. 

Mange dygtige medstuderende er stadigvæk arbejdsløse - det er problematisk

Jeg mødte et utal af dygtige medstuderende, da jeg læste på uni. Mange af dem besidder i dag fine job. Nogle af dem leder dog stadigvæk desperat efter deres første rigtige job efter studiet. Det er super ærgerligt og lidt af et ressorucespild for at sige på jysk. 

En er forklaringerne er, at der hvert år udklækkes rigtig mange dimittender, som kan "lidt det samme". Jeg er uddannet i Informationsteknologi, men kan faktisk mange af de samme ting som dem, der har kommunikationsuddannelser, eller dem, som har læst kandidaten i Dansk. Som tingene er lige nu, er der ganske enkelt ikke job nok til mængden, der uddannes. Derfor bør optaget reduceres. 

En anden forklaring på, at flere af mine medstuderende stadigvæk går ledige, er, at visse mennesker ser ned på folk, der har læst et fag inden for humaniora, hvorfor de ikke ønsker at ansætte folk med den baggrund, hvilket i min optik er både bornert og snæversynet.

Humanister skal lære at leve med at være en smule stigmatiserede, fordi mange af de kompetencer, de tillærer sig i løbet af et studie, ikke kan veksles til massiv profit på samme måde, som en aktuars tillærte kompetencer for eksempel kan. Dette betyder dog på ingen måde, at humanister kommer med en masse unødvendige kompetencer og viden. Tværtimod. 

Typisk er humanister ekstremt dygtige til at kreere redaktionelt indhold. Ligeledes af mange af dem ganske dygtige kommunikatører, og kommunikation er et felt, man sjældent bør undervurdere. Derudover kan jeg garantere, at de, grundet deres akademiske opdragelse, har udviklet en skræddersyet tilgang til problemløsning. 

Jeg lærte ekstremt meget på universitet. Jeg læste et utal af medieteorier, og min forståelse for ekstremt mange ting blev udvidet og mere nuanceret. Jeg skrev store projekter om selvvalgte emner, som jeg dermed blev specialiseret indenfor. Det vigtigste, jeg lærte, var dog effektiv opgaveløsning. Mine medstuderende og jeg fik mange ekstremt nyttige problemsløsningsredskaber, hvorfor man sagtens kan sætte en akademiker til at løse en opgave inden for et felt, som akademikeren som udgangspunkt ikke er uddannet indenfor.

Akademikeren vil nemlig vide, hvordan han/hun skal strukturere sin arbejdsindsats for lære de nødvendige kompetencer og indsamle den nødvendige viden for at løse opgaven.

Mine studieerhvervede kompetencer har været meget værd på arbejdsmarkedet

Jeg har nu været på arbejdsmarkedet i lidt over et år, og selvom jeg ikke har brugt alt, hvad jeg har lært på universitetet, har studietiden på ingen måde været spildt. Formidlingsopgaver har jeg haft væsentligt lettere ved at løse end mine kollegaer, hvilket jeg i høj grad kan takke min studietid for. Ligeledes har jeg draget stor nytte af min veludviklede tilgang til opgaveløsning.

Jeg har ligeledes kunne bruge min tillærte kompetencer i sammenhænge uden for arbejdsmarkedet. Mit Dansk-studie har gjort mig til et yderst forstående, åbent og empatisk menneske. Jeg er bekymret for, at mennesket generelt set bliver mere egoistisk og selvoptaget, hvis vi nedprioriterer dannelsesfagene i folkeskolen, hvorfor jeg i dette indlæg vil slå tromme for deres berettigelse.

Jeg har ydermere kunnet bruge kompetencer fra Dansk-studiet i adskillige fritidsprojekter. Jeg har blandt andet skrevet en skønlitterær bog, som aldrig var blevet så skarp sprogligt, hvis jeg ikke havde læst Dansk. Derudover havde narrativet næppe heller været så interessant og vellykket, hvis ikke jeg havde fået en masse dramaturgiske kompetencer i mit møde med Dansk-faget.

Ydermere har jeg kastet mig over et projekt, der hedder 'Find en kæreste'. Dette projekt var heller ikke gået så gnidningsfrit, som det er, hvis ikke jeg havde tillært mig kompetencer inden for udformning af redaktionel indhold.

Du tænker sikkert - hvad har din studietid med folkeskolen at gøre? Jo, jeg havde nok aldrig valgt at specialisere mig inden for Dansk, hvis ikke dette fag havde været højt prioriteret i folkeskolen, da jeg tog en tur gennem systemet. 

Derfor er mit opråb: Fortsæt med at prioritere dannelsesfagene i fremtiden. Dels lærer eleverne adskillige kompetencer, som er nyttige i mange brancher. Derudover bliver de også mere helstøbte mennesker, som forhåbentligt bidrager til, at verden har en lys og sund fremtid.