»Et teaterprojekt er et meget godt eksempel på, hvordan aftalen virker. Her skal man ind og aftale, hvor meget tid vi bruger. Og hvordan timerne ligger. Det kræver meget planlægning«, siger lærer, instruktør og tillidsrepræsentant Marianne Lind, mens hun er på scenen omgivet af kolleger og elever under prøverne.

Arbejdsfrihed under ansvar

Mere fleksibelt forældresamarbejde og færre møder er nogle af de mærkbare fordele ved den nye arbejdstidsaftale på Borgeskovskolen i Nyborg.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Den gør ikke den store forskel«.

Sådan lyder det umiddelbart fra både lærere og ledere på Borgeskovskolen i Nyborg, når de svarer på, hvad deres nye arbejdstidsaftale betyder. Skolen har i mange år arbejdet med selvstyrende team, og da tankerne om en ny arbejdstidsaftale med omdrejningspunkt om den professionelle, ansvarlige lærer kom til Nyborg, var skolen hurtig til at sige ja tak til at være med i et pilotforsøg. Derfor er det andet år, at lærerne arbejder efter den nye aftale, som lærere og ledere er enige om giver nogle fordele.

»Der hvor lærerne virkelig mærker en forskel, er, når det gælder forældresamarbejdet og møder. I den gamle aftale var der sat tid af til et forældremøde og en forældresamtale i hver klasse om året. Nu kan lærerne selv prioritere, om der er behov for forældresamtaler med alle eleverne, eller om det kun skal være med nogle af dem. Det samme gælder antallet af møder, og hvad der skal holdes møder om. Det styrer de selv«, siger viceinspektør Jytte Nordbo Witzel.

På skolen mødes lærerne i de forskellige team før skoleåret og planlægger, hvor mange møder de skal holde, hvem der skal deltage, og hvilke emner der skal tages op.

»Der er stadig nogle udfordringer. Nogle vil med til det hele, og der skal man altså lære, at man ikke kan være med over det hele«, siger Jytte Nordbo Witzel.

Skoleleder Benny Stougaard rejser sig på det fælles kontor og begynder at bladre gennem en masse plancher. Ledelsen er ved at se på, om det er muligt at skabe færre samarbejdspartnere for den enkelte lærer for på den måde at holde lærernes mødeaktivitet nede på et minimum.

»Det er sværere at få til at gå op i overbygningen end i indskolingen. Den nye aftale giver så mange muligheder. Den er ikke indgået for at drive rovdrift på lærerne. Jeg ser det mere, som at den giver lærerne den personlige frihed tilbage«, siger Benny Stougaard.

Lærerne får mere frihed

I salen, der ligger mellem flere klasselokaler, er 6. klasse ved at øve en nyfortolkning af »Rødhætte« på den store scene. Flere lærere er involveret, og nogle kigger bare på.

»Et teaterprojekt er et meget godt eksempel på, hvordan aftalen virker«, siger instruktør og tillidsrepræsentant Marianne Lind. »Her skal man ind og aftale, hvor meget tid vi bruger, og hvordan timerne ligger. Det kræver meget planlægning«.

Som tillidsrepræsentant mærker hun, at en stor arbejdsbyrde er forsvundet, efter at lærerne selv har fået ansvaret for at prioritere deres tid.

»Det bedste er, at man ikke skal ind og tidsfastsætte en masse akkorder. Jeg kan se, at vi hvert år tog akkorderne op for at se på, hvad opgaverne indeholdt. Det skal vi ikke mere, så der er helt klart et stykke arbejde, som man ikke længere skal tage sig af«, siger Marianne Lind.

Lene Skov Kristensen har været lærer i 29 år på skolen. Hun synes, at der er blevet mere frihed til arbejdet.

»Det er rart, at man ikke skal have dårlig samvittighed over en ekstra forældresamtale. Det kan godt være, at man i perioder arbejder for meget, men så må man i andre arbejde lidt mindre«.

Lærer og skolebibliotekar og it-ansvarlig Bodil Nielsen har været 11 år på skolen. Hun mener, at aftalen stiller helt nye krav til lærerne.

»Ledelsen skal træde mere i karakter - på både godt og ondt. Her på skolen oplever vi, at der bliver taget hånd om de problemer, der opstår. Og det skal der, for ellers bliver vi hinandens arbejdsgivere, og det får vi altså ikke løn for«.

Ansvarlige lærere

Lærerne er enige med lederne i, at der hvor de mærker forskellen, er på forældresamarbejdet og møderne.

»Jeg oplever, at der er lidt færre møder, og der er ikke så mange, hvor man diskuterer noget, som jeg egentlig ikke behøver at høre om«, siger Jette Agertoft, som har været på skolen i to år.

Men det er Lene Skov Kristensen ikke enig i.

»Jeg føler faktisk, at der er lidt flere møder. For vi kan ikke arbejde med et team, vi bliver nødt til at arbejde med hele indskolingen«.

Lene Skov Kristensen mener, at ansvaret er blevet fordelt mere mellem lærerne i teamet.

»Hvis man har en urolig klasse og skal bruge tid på mere forældresamarbejde, så blev det før tørret af på klasselæreren, fordi det var hende, der havde timer til det«.

Da hun blev præsenteret for tanken om, at lærerne selv skal bestemme, hvilke og hvor mange møder de deltager i, blev hun bange for, at det kun blev Tordenskjolds soldater, der ville trække arbejdslæsset.

»Sådan var det i gamle dage med den arbejdstidsaftale, vi havde før UØF-aftalen. Så det har jeg frygtet. Jeg tror ikke, vi har arbejdet længe nok under den nye aftale til at vurdere, om det rent faktisk er det, der sker«, siger Lene Skov Kristensen.