2. Den anden grund til at genindføre skråskriften kommer her: skriften er jo sammenhængende, og det giver os muligheden for at træne en stavelse både synsmæssigt og lydmæssigt. Opgaven kunne lyde: ”Klap til ordet skoletaske, mens I siger ordet meget tydeligt. – Der er 4 klap kan vi høre, og nu skriver vi hvert klap eller hver stavelse for sig.”

Den øvelse giver mulighed for både at se og høre den enkelte stavelse, og børnene ser også, at de 4 stavelser ved hjælp af skillestregerne kommer til at hænge sammen som en lang kæde, og at man på den måde bygger et ord op. Derfor kunne man jo give skriften er nyt navn og kalde den kædeskriften, hvis det navn er lettere at godtage. Skråskriften var den hjælp, børnene fik ekstra.

Træning i stavelsesdeling falder nogle børn meget svært, og de børn bør have specielle øvehæfter. De blev lavet i de samme år og også brugt af andre læsebogssystemer, og eksempler på de tegninger, der giver opgaverne, er vedhæftet Nye ord 1 (begynder), nye ord 2 og nye ord 3(øvet).

Desuden er der vedhæftet historier, skrevet af børn i marts 2. Klasse.

Jeg har gemt klassens arbejder, og der er stor forskel på dem, for som der står på et stykke vedhæfter papir, skrevet af klassens lærer for cirka 40 år siden:

”2a den 23 marts   1979     -der er een elev på læseklinik”

Der er ikke ydet børnene hjælp m.h.t. historiens indhold eller m.h.t. stavning. De har haft en ordliste fra deres ”Skriftligt for anden klasse”, og de har haft 30 minutter til arbejdet.

Det er vigtigt at fortælle, at klassen var på 18 elever, og at alle har skrevet hver sin historie. Der er historier på 2 sider, en del på én side, og nogle på en halv side. Der er vedhæftet 3 opgaver fra klassen, deriblandt den dårligste, og der står, at læreren allerede har fået barnet på læseklinik. Alt det kunne lade sig gøre, fordi børnene havde vænnet sig til at skrive meget eller læse frilæsning, når dagens faste fælles arbejde var klaret.