Bogen om lockouten i 2013, "Søren og Mette i benlås" er en oplysende og interessant krønike over udviklingen i Danmark. Groft opsummeret viser forfatteren, hvordan Danmark er forvandlet fra at have haft en udstrakt grad af tillid til arbejdets organisering og udførelse i den offentlige sektor til en McKinseyficering, hvor ALT fra små børn, clips og ikke mindst skolelærere måles og vejes på effektivitetens vægt.

Bogen peger på, at lockouten i 2013 blot var den uundgåelige kulmination på en årtier lang udvikling, orkestreret fra Finansministeriet, men med end velvillig hjælp fra KL.

Udover de kuriøse "tilståelser" og hentydninger fra de implicerede personer i og omkring forløbet i 2013, så er det mest interessante måske noget helt andet, ihvertfald for undertegnede som tidligere lockoutet lærer.

For i bogen beskriver Anders Bondo Christensen en anden virkelighed, eller ihvertfald en måde at gribe virkeligheden an. Han fortæller om sit samarbejde med KL´s daværende forhandler, den konservative Mads Lebech, i vinteren 2007-08, der som bekendt endte med overenskomst og rammeaftale d. 25. februar 2008.

Bondo husker, at "aftalen var virkelig en efterlevelse af "den danske model", når den er allerbedst. To parter havde en fælles udfordring, og de brugte den tid, der skulle til for at finde en løsning, som begge bagefter kunne stå inde for. Det var virkelig en stor dag."

Timetæller-aftalen fra 1993 var lagt i graven, og der var større lokalpolitisk og fagligt råderum til at udforme lokale aftaler om arbejdstidens organisering. En af dem, der rakte tommelfingeren op, var en vis Michael Ziegler, medlem af KL´s bestyrelse. Ja, Ziegler optrådte ligefrem på en videooptagelse, hvor han gav OK08 et 12-tal.

OK08 gjorde ikke verden perfekt, men den var afgjort et skridt VÆK fra mere new public management og nidkær kontrol. Man kan vel driste sig til at sige, at tilliden igen var til at få øje på efter 15 års timetælleri?

Det forsvandt så som dug for solen få år senere.

Nu står vi lige på tærsklen til et nyt OK-forløb. Har KL lært noget? Tør man tabe ansigt? Hvis man gør, så kan man med rette åbne arkiverne og lade sig inspirere af forhandlingsforløbet dengang for 10 år siden, hvor gensidig tillid og respekt bandt arbejdsgiver og arbejdstager sammen i et forhandlingsforløb, der afspejler den danske model.

Vil KL alligevel fortsætte bulldozer-taktikken fra 2013, så må vi lokalt strække os til det yderste for at vise hinanden, at den danske model lever, ihvertfald decentralt.

Thomas Klimek

Lockoutet lærer og byrådskandidat for Socialdemokratiet i Hjørring Kommune