"Med lov 409 blev folkeskolen påført et banesår. Ikke et dræbende slag - men et sår som gør, at folkeskolen risikerer at degenerere, visne og dø, hvis der ikke gribes ind".

Sådan lød det fra Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange fra talerpulten 1. maj i Fælledparken. Hun sagde, at lærerne frem mod overenskomstforhandlingerne må stå sammen om at ændre arbejdstidsreglerne og de vilkår, eleverne undervises under.

OK18: "Vi kommer til at snakke om arbejdstid"

Det er udemokratisk, når kommunerne stiller lederne i en situation, hvor de er nødt til at tvinge lærerne ud i umulige opgaver, sagde Dorte Lange og gav eksempler på lærere, der får pålagt spontane opgaver uden at have forberedt næste lektion, eller ledere, der kommer til lærere og siger, at de skylder undervisningstid for de timer, de var på efteruddannelse - uden at have tid til at forberede dem.

"Vores demokratiske forståelse kan hjælpe os videre, hvis vi sætter den i aktivitet. For vil vi egentlig gerne være med til denne her situation? Enhver leder vil være nødt til at lytte til et enigt lærerværelse. Sammenholdet på vores skoler og andre arbejdspladser er mere afgørende end nogensinde - og man KAN ændre på nogle af vilkårene", sagde Dorte Lange.

Det går udover elevernes moralske forståelse

Og det er ikke kun for lærernes egen skyld, påpegede næstformanden.

"Vi skal naturligvis have ændret lov 409 og have en egentlig overenskomst næste forår - men uanset hvordan det går med det, så skal vi fra skole til skole kunne ændre betingelserne for elevernes og samfundets skyld", sagde hun.

For hvor meget lægger den nuværende folkeskole op til, at eleverne udvikler demokratisk forståelse og møder en skolehverdag fyldt med åndsfrihed og ligeværd, som folkeskolelovens stk. 3 dikterer?

"Kun hvis det kan måles"!, lød det nede fra publikum.

Og det er lige det, der er pointen. For jo mere, lærerne tvinges til at fokusere på den faglighed, der kan måles på, jo mere går eleverne glip af den almene dannelse. Lærerne må kræve at blive i stand til at levere undervisning, hvor fagligheden betyder, at eleverne kender forskel på rigtigt og forkert. Ikke kun på facit, men også moralsk, sagde Dorte Lange.

"Alle fag er dannelsesfag, for alle fag skal løfte eleverne ud over fagets egen ramme og sætte dem i stand til at forstå faget i kulturel og demokratisk sammenhæng. Det kræver altså, at lærerne har tid til at tænke sig om og tid til at arbejde sammen med kolleger om, hvordan man gør det. De skal ikke halse afsted med 29-30 lektioner om ugen", sagde hun.

Bondo 1. maj: Dumt at give samfundets svageste et ringere tilbud

1.  maj handler om solidaritet

Langbordene i solen ved Undervisernes Telt var propfyldte i dag, mens henholdsvis talere og bandet New Public Management underholdt. Flere af de fremmødte var glade for næstformandens kampgejst og syntes om en tale, der var tæt på lærernes virkelighed. En af dem er Erik Sand, der gik på pension, lige som reformen blev indført i 2015. Han er taget i Fælledparken for stemningen og for solidariteten.

"1. maj er nok en tradition, jeg vil deltage i, selvom jeg er pensionist. Det er vigtigt at stå sammen og vise, at lærerne kræver gode arbejdsforhold. Og så er det hyggeligt at mødes med mine gamle kolleger og få en snak", siger Erik Sand.

Udover Dorte Lange talte blandt andre også Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, Uffe Rostrup, formand for Frie skolers Lærerforening og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.